Billede fra øvelse i Rukla 2016

200 mand til Estland

Den 2. maj skal Folketinget behandle forslaget om at udsende 200 danske soldater til Estland i 12 måneder. HKKF foreslår fire måneders udsendelser.
21. april 2017

Det forventes at være en formalitetssag, når Folketinget skal behandle beslutningsforslaget om at udsende 200 danske soldater til NATO’s fremskudte styrke i Estland fra januar 2018. I hvert fald har politikerne længe talt om opgaven som en realitet, ligesom hæren er langt i forberedelserne.

Ikke desto mindre er det først nu, at regeringen formelt tager første skridt mod at sende de danske soldater af sted. Den 20. april fremsendte udenrigsminister Anders Samuelsen beslutningsforslaget, som skal førstebehandles den 2. maj.

HKKF: Fire måneders udsendelser

HKKFs formand er glad for, at der nu formeldt tages stilling til opgaven og har foreslået forsvaret at udsende danske soldater i fire måneder frem for de vanlige seks måneder:

”Opgaven i Estland er vigtig, fordi et stærkt og troværdigt NATO er afgørende ikke bare for balternes sikkerhed men også for danskernes og de øvrige NATO landes. Og danske soldater er klar til at løse opgaven. Derfor er jeg glad for, at politikerne nu formeldt tager stilling til det danske bidrag”, siger Flemming Vinther og fortsætter:

”HKKF har foreslået, at kollegerne bliver udsendt i fire måneder ad gangen. Dels for at mindske belastningen for de pårørende derhjemme, dels på grund af opgavens karakter. Desværre tyder de foreløbige meldinger fra forsvaret på, at man vil fastholde seks måneders udsendelse, så der bliver udsendt to hold af et halvt års varighed”.

Truslen kommer fra cyber og misinformation

Af beslutningsforslaget fremgår, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) advarer om, at de mange NATO soldater i grænseområdet til Rusland øger risikoen for ”at misforståelser og fejlkalkulationer kan føre til eskalerende situationer”.

Dog vurderer FE ikke, at der i den nuværende sikkerhedspolitiske situation vil være en direkte militær trussel fra Rusland mod de udsendte danske soldater. Derimod vurderes truslen for spionage og cyberkriminalitet mod det danske styrkebidrag at være ”meget høj”.

Netop denne trussel er en del af de forberedelser, forsvar har sat i gang. Det blev HKKF og de øvrige faglige organisationer orienteret om på et møde for kort tid siden.

”Det er ret åbenlyst, at vi i Estland vil blive udsat for en ny type udfordringer med hensyn til  chikane og cyber. Det er vores indtryk, at forsvaret forbereder sig grundigt og professionelt, og det er positivt, at de helt fra start er interesseret i at inddrage vores betragtninger”, siger Flemming Vinther.  

Billedet er fra øvelse White Sword i juni 2016 i Rukla, Lituaen. Foto: Søren Ditlev Borup.

Fakta

Pris: 140 millioner

I beslutningsforslaget fremgår også, at det danske bidrag kommer til at koste en ekstraudgift på 140 millioner kroner for en periode på 12 måneder. Merudgiften skal betales inden for forsvarets nuværende budget.

De 200 danske soldater skal være en del af fire kampklare Nato-bataljoner på hver 1.000 mand, som placeres i hvert af de tre baltiske lande og Polen for at øge alliancens østforsvar og afskrækkelse over for Rusland.

Gå til beslutningsforslaget her