Arbejdsskader

En arbejdsskade er en ulykke eller sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene.

Du kan få erstatning for en arbejdsskade. Derudover kan du måske søge om erstatning efter erstatningsansvarsloven, hvis din skade skyldes, at nogen ikke har levet op til deres ansvar.

Hvad er en arbejdsskade?

Arbejdsulykke

Kommer du ud for en ulykke på dit arbejde, er der tale om en arbejdsskade. En ulykke defineres som "en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage".

Eksempler på arbejdsulykker blandt HKKFs medlemmer er:

  • et medlem falder uheldigt på øvelsesbanen og får en skade i knæet
  • et medlem får et tungt hjul over foden på værkstedet
Erhvervssygdom

Hvis du bliver syg på grund af dit arbejde eller forholdene på dit arbejde, er der tale om en erhvervssygdom.

 Eksempler på erhvervssygdomme blandt HKKFs medlemmer kan være:

  • PTSD som følge af udsendelse
  • høreskader, hvor medlemmer får nedsat hørelse som følge af mange år med støj

Anmeld skader

Hvem anmelder skaden?

Får du en skade i forbindelse med en ulykke, skal din arbejdsgiver anmelde skaden.

Får du en sygdom i forbindelse med dit arbejde, skal din læge anmelde skaden.

Du kan altid selv anmelde din arbejdsskade.

Du får et brev, når din skade er anmeldt. Du vil typisk få brevet indenfor 1-3 uger.

Får du ikke et brev, er din skade altså ikke anmeldt. Så er det afgørende, at du sørger for, at den bliver anmeldt.

Frister og regler

Jo hurtigere en sag bliver anmeldt, jo bedre. Men der er også nogle regler for, hvornår skaden skal være anmeldt, for at blive behandlet:

  • Sidste frist for at anmelde en ulykke er 1 år efter, at hændelsen er sket
  • Sidste frist for at anmelde en mulig erhvervssygdom er 1 år efter, at du har fået kendskab til, at din sygdom kan skyldes arbejdet
Hvordan anmelder du skaden?

Får du en arbejdsskade/arbejdsulykke, skal det anmeldes til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Kontoret for arbejdsskade, erstatning og fravær (FAEK).

FAEK behandler selv mindre skader uden varige mén og sørger for at sende anmeldelse af større skader til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Du kan selv anmelde din skade. Du kan også gå på kommandokontoret og få anmeldt skaden. Du skal huske at beholde en kopi af anmeldelsen selv. Og du skal stadig holde øje med om du får en bekræftelse på,at din sag er anmeldt.

Læs mere på Forsvarsministeriets Personalestyrelses hjemmeside

Har du fået en sygdom som følge af dit arbejde, skal den anmeldes direkte til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Ofte er det din læge, som anmelder. Her har du dog også selv mulighed for at anmelde skaden.

På Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside finder du en vejledning til hvordan du anmelder en erhverssygdom.

Gå til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside

Genoptagelse

Din arbejdsskadesag kan genoptages indenfor de første 5 år fra en afgørelse er truffet.

Det er ikke altid til at vide, hvordan en skade udvikler sig, eller hvordan den vil påvirke dit arbejdsliv. Selvom du ikke fik erstatning i første omgang, kan der være en mulighed senere, hvis din situation ændre sig som følge af skaden. Derfor er det vigtigt at anmelde din skade i første omgang og at være opmærksom på tidligere sager, hvis du får problemer senere hen.

Erstatning

Hvad kan du få erstatning for?

I følge lov om arbejdsskade kan du få ertatning for:

  • varigt mén
  • behandlingsudgifter
  • tab af erhvervsevne
  • dødsfald

Ud over lov om arbejdsskade, kan du måske søge andre erstatninger for din skade. Læs mere i afsnittet nedenfor: Andre erstatninger

Godtgørelse for varigt mén

Medfører din skade et varigt mén på mindst 5 procent, har du ret til godtgørelse for varigt mén.

Varigt mén betyder helbredsmæssige følger efter en skade. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter en méngrad på baggrund af en vejledende méntabel og lægeerklæringer. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil bede dig gå til din egen læge eller en speciallæge for at få udfyldt erklæringen.

Læs mere om takster og varigt mén på www.aes.dk

Dækning af behandlingsudgifter

Hvis din arbejdsskade medfører udgifter til medicin, genoptræning (fysioterapeut, kiropraktor) eller hjælpemidler, kan du få udgifterne dækket af arbejdsskadesikringen. Du skal være henvist til behandlingen af en læge.

Du kan få dækning for udgifter til behandling, mens sagen er under behandling.

Det skal du gøre:

  • Gem kvitteringer for udgifterne
  • Er du kommet til skade ved en ulykke, skal du sende kvitteringerne til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Kontoret for arbejdsskade, erstatning og fravær
  • Er din skade en erhvervssygdom, skal kvitteringerne sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
  • Det kan være en god ide at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Kontoret for arbejdsskade, erstatning og fravær, eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for at få et forhåndstilsagn om dækning af udgifterne
Erstatning for tab af erhvervsevne

Hvis din arbejdsskade har medført en varig lønnedgang på mindst 15 procent, kan du få tabet erstattet. 

Erstatningen beregnes som en procentdel af den løn, du havde, da du kom til skade. For erhvervssygdomme er det tidspunktet, hvor skaden blev anmeldt.

Hvad kan du få?

  • Er erhvervsevnetabet mellem 15 procent og 50 procent, får du udbetalt et skattefrit engangsbeløb
  • Er erhvervsevnetabet 50 procent eller derover, får du en løbende ydelse, som beskattes som almindelig indkomst. Du har ret til i stedet at få udbetalt erstatningen som et engangsbeløb svarende til et tab på 50 procent, hvis du beder om det
  • Skal du omskoles som følge af skaden, kan du få en midlertidig løbende erstatning svarende til den indkomstnedgang, du ville have, hvis du ikke blev omskolet. En midlertidig erstatning vil sjældent kunne udbetales som et engangsbeløb
  • Får du førtidspension på grund af skaden, fastsættes erhvervsevnetabet skønsmæssigt på baggrund af en vurdering af nedsættelsen af din arbejdsevne
Erstatning ved dødsfald

Din ægtefælle eller samlever kan få et fast beløb til dækning af udokumenterede udgifter i forbindelse med dødsfaldet (kaldet en "overgangsydelse"). 

I nogle tilfælde kan din ægtefælle eller samlever få en tidsbestemt løbende erstatning for tab af forsørger, der svarer til 30 procent af afdødes årsløn

Har du haft forsørgelsespligt overfor børn, vil dine børn have ret til en løbende ydelse til de fylder 18 år. Ydelsen svarer til 10 procent af afdødes årsløn

Pas på din erstatning

Hvis du får udbetalt en erstatning som et engangsbeløb, er det meget vigtigt, at du holder din erstatning adskilt fra din øvrige økonomi. Lav en særskilt konto - og husk at give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring besked om dette inden 10 dage.

Så får du kreditorbeskyttelse, som betyder:

  • at erstatningen ikke indgår i bodeling ved skilsmisse
  • at eventuelle kreditorer ikke kan gøre udlæg i dine penge
  • at socialforvaltningen kan se bort fra din erstatning og ikke modregne din formue i dine sociale ydelser 

Sådan gør du:

  • Din erstatning skal fra start sættes ind på en særlig konto
  • Du skal selv oprette kontoen og give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring besked om det inden 10 dage
  • Du må ikke sætte andre penge ind på kontoen

Vi anbefaler, at du holder erstatning for mén adskilt fra godtgørelse for erhvervsevnetab, også hvis denne udbetales som løbende ydelse. Ligeledes anbefaler vi, at erhvervsevnetab udbetalt som engangsydelse, indsættes på en særskilt konto.

Andre erstatninger

Privat ulykkesforsikring

Har du selv tegnet en heltidsulykkesforsikring, dækker den både i fritiden og på arbejdet. Derfor har du mulighed for at søge om erstatning for din arbejdsskade.

Du skal selv anmelde skaden til dit forsikringsselskab. Venter du med at anmelde skaden, risikerer du, at dit krav forældes.

Om du kan få erstatning fra dit forsikringsselskab, afhænger af din personlige forsikring.Nogle får erstatning, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter et varigt mén på mindst 5 procent. Andre får først ret til godtgørelse, hvis varigt mén er 10 procent.

Du kan se, hvad der gælder for dig i din police eller få det oplyst hos dit forsikringsselskab.

Arbejdsgivers erstatningsansvar

Hvis din skade kan bebrejdes nogen, kan du søge om erstatning via loven om erstatningsansvar. Du kan for eksempel bebrejde forsvaret hvis:

  • skaden sker, fordi forhindringsbanen ikke er vedligeholdt
  • du bliver beordret til arbejdsopgaver, du ikke er uddannet til - og kommer derfor til skade
  • du bliver sat til arbejde uden det nødvendige sikkerhedsudstyr

Selvom din skade sker i arbejdstiden, er det langt fra altid, at det er nogens skyld. Du kan eventuelt kontakte din lokale arbejdsmiljørepræsentant, hvis du er i tvivl om reglerne er overholdt.

Hvad skal du gøre?

Det er dig, der skal bevise, at forsvaret er ansvarlig for skaden. Det kan være nødvendigt at sikre bevisetr, fx i form af billeder af hullerne på løbebanen eller navne på vidner. 

Du skal også selv søge om erstatning. Det gør du ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Kontoret for arbejdsskade, erstatning og fravær.

Hvad kan du få?

Loven om erstatningsansvar dækker også midlertidige tab som følge af en skade. Det vil sige, at du udover din eventuelle erstatning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også kan få dækket:

  • Godtgørelse for svie og smerte. Du kan få et skattefrit beløb pr. dag i den periode, du er sygemeldt på grund af skaden
  • Dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, for eksempel tabt øvelsestillæg eller merarbejdstillæg, hvis aktiviteterne allerede var planlagte. Har du et bijob, hvor du ikke får løn under sygdom, kan du også få dækket tab derfra
  • Ødelagte personlige genstande som tøj, ur, telefon mv.

Er din skade så alvorlig, at du får erstatning for tab af erhvervsevne, vil erstatningen være højere efter lov om erstatningsansvar end efter arbejdsskadesikringen. I givet fald får du differencen mellem arbejdsskadeerstatningen og erstatning efter erstatningsansvarsloven.

Vil du vide mere om erstatning efter erstatningsansvarsloven, så kontakt Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Kontoret for arbejdsskade, erstatning og fravær.

Hvis du kommer til skade under udsendelse: Forsvarets Særlige Erstatningsordning

Hvis du kommer til skade under en udsendelse, og du får et varigt mén på mindst 5 procent, er du berettiget til godtgørelse efter Forsvarets Særlige Erstatningsordning for udsendte til internationale operationer.

Det er ikke altid, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Kontoret for arbejdsskade, erstatning og fravær får oplysninger om, at du har en anerkendt arbejdsskade. Du skal derfor kontakte dem, hvis du får tilkendt et varigt mén på 5 procent eller derover.

Du kan selv direkte søge om godtgørelse efter Forsvarets Særlige Erstatningsordning. Er din skade anerkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er du sikker på at være berettiget til godtgørelse. Men selv hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke anerkender din skade, kan du være berettiget. Derfor anbefaler HKKF altid at overveje denne mulighed.

Svie og smerte

Har du været sygemeldt som følge af en skade fra INTOPS, kan du også være berettiget til "kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte". Så får du et skattefrit beløb pr. dag, du er syg som følge af en skade.

Du skal selv søge godtgørelsen hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Kontoret for arbejdsskade, erstatning og fravær - også selvom skaden i forvejen er anmeldt til dem. Herefter vil de typisk indhente dokumentation for dine sygedage fra din egen læge.

Dødsfaldsdækning

Forsvarets Særlige Erstatningsordning giver også ret til dødsfaldserstatning.

Dødsfaldserstatningen dækker alle dødsfald under en udsendelse både som følge af tjenesten og naturlige dødsfald.

Gode råd

Husk at anmelde

Uanst hvordan du har fået din arbejdsskade, og uanset om skaden er lettere eller mere alvorlig, er det vigtigt, at din skade bliver anmeldt så hurtigt som muligt.

Ofte er det din arbejdsgiver eller din læge, som anmelder arbejdsskader. Men du har altid ret til selv at anmelde en skade. Har du ikke fået bekræftelse på, at din skade er anmeldt indenfor tre uger, bør du undersøge hvorfor og eventuelt selv anmelde skaden for at sikre dig bedst muligt.

Læs altid de breve du får

Det er dig, det går ud over, hvis du ikke får svaret på et brev med en frist i din sag. Derfor er det vigtigt, at du altid læser de breve, som du får.

Ofte vil brevene både fortælle, hvad du skal gøre, og hvad dine rettigheder er. Er du i tvivl, så ring til HKKFs arbejdsskadeteam. Vi kan vejlede om sagens gang, dine rettigheder, dine pligter og også om, hvad du skal gøre i en konkret situation.

Overhold fristerne

Du skal særligt opmærksom på svarfrister, ankefrister og genoptagelsesfrister. Hvis du ikke kan nå at svare indenfor den oplyste frist, er det en god ide at bede om udsættelse.

Du kan ikke få udsat en ankefrist. Men du kan oplyse, at du ønsker at klage over en afgørelse, og så få en yderligere frist til at komme med supplerende klagepunkter.

Skriv ned

Det er altid en god ide, at du så hurtigt som muligt får beskrevet, hvordan din skade er opstået.

Det er nemmere at huske, hvad der skete, lige efter det er sket.