Balkanveteran får nej til pension i Højesteret

Har du været udsendt før 14. august 1996, kan du ikke få samme pension efter traumer som kolleger, der har været udsendt efter 14. august 1996. Det har Højesteret afgjort. Dybt uretfærdigt, siger HKKF og opfordrer politikerne til at gøre noget ved det.
25. august 2016

"En ting er jura, en anden er retfærdighed”. 

Sådan siger HKKFs formand Flemming Vinther, efter Højesteret den 24. august afsagde en dom, der fastslår, at soldater som har været udsendt før 14. august 1996 ikke har ret til en særlig tilskadekomstpension, ligesom soldater der har været udsendt efter 14. august 1996. 

”Vi må respektere Højesterets dom, men det ændrer ikke på, at det er dybt uretfærdigt, at en tilfældig dato afgør, om en soldat kan få den særlige pension, hvis han kommer til skade under udsendelse eller ej. Politikerne har indført ordningen, og de kan selvfølgelig ændre den, så den bliver retfærdig og omfatter alle, der har været udsendt som soldat”, siger Flemming Vinther.

Sæt handling bag ordene

Han og HKKF har givet input til regeringens servicetjek af veteranpolitikken og har her netop peget på, at ordningen om pensionen – det såkaldte Aktstykke 425 – bør laves om, så den gælder alle. Resultatet forventes at blive præsenteret den 5. september – dagen hvor Danmark hylder veteraner og anerkender deres indsats i internationale operationer.

"Hvis politikerne mener de flotte ord om at anerkende soldaters indsats og sikre hjælp til alle dem som kommer til skade, så har de her chancen for at sætte handling bag ordene. Ændrer de ordningen, så den gælder alle, vil de træffe en beslutning, som virkelig betyder noget”, siger Flemming Vinther.

Ændrer de ordningen, så den gælder alle, vil de træffe en beslutning, som virkelig betyder noget

Om sagen

Sagen i Højesteret handler om en veteran, som var udsendt til Balkan i starten af 1996. Efter sin hjemkomst fik han PTSD – en skade, der er anerkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen), som vurderede hans tab af erhvervsevne til 65 procent.

Veteranen har ført sag mod forsvaret, fordi han ikke kan få samme tilskadekomstpension, som andre soldater i lignende situationer. Det skyldes, at han under sin krigstjeneste var overenskomstansat, og at overenskomstansatte på det tidspunkt ikke kunne få udbetalt den særlige pension. Den slags var forbeholdt tjenestemandsansatte.

I august 1996 bestemte Folketinget, at de to grupper af ansatte ikke skulle behandles forskelligt på baggrund af deres ansættelsesforhold.

Men ordningen trådte først i kraft, mere end et halvt år efter, at veteranen havde gjort tjeneste på Balkan. Og ordningen virker ikke med tilbagevirkende kraft.

”Sagen viser, at ordningen ikke er retfærdig. Mens soldaten er udsendt, arbejder politikerne på en ordning med et fint princip om at ligestille udsendte soldater. Bare ikke for dem, der var så uheldige at komme til skade, før ordningen træder i kraft. Men det må jo i sagens natur hvad været netop de soldater som har givet anledning til aktstykket. Derfor giver det jo ingen mening at præcis de kollegaer ikke er omfattet.

Flemming Vinther peger på en enkel løsning.

”Politikerne bør lave ordningen om, så den gælder alle. Jeg er faktisk overbevist om, at man i 1996 ønskede at gøre det rigtige og sikre en retfærdig behandling af alle udsendte. Hvis vores politikere i dag i 2016 har samme ønske, har de her alle tiders mulighed for at rette en fejl i en ellers god ordning.”