BT: Forsvaret bløder soldater

BT: Forsvaret bløder soldater

Fredag den 7. april bringer BT historien om, at den uforudsete afgang fra konstabelgruppen i 2016 var på 652 personer - ca. 200 flere end forsvaret havde forventet. Fire tidligere konstabler fortæller, at mangel på mulighed for at udvikle sig, mangel på respekt for faglighed og løn er blandt årsagerne til at forlade den arbejdsplads, de ellers er glade for.
07. april 2017

Ifølge Forsvarsministeriets Personalestyrelse forventede forsvaret en uforudset afgang på 454 konstabler i 2016. Men knap 200 flere sagde op, og det giver grund til bekymring, siger militæranalytiker ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet Mark Winther til BT:

”Det svarer i størrelse til to kompagnier i forsvaret, hvor vi i forvejen ikke har særligt mange kompagnier, og det kan få konsekvenser for det, forsvaret skal kunne,” siger han.

Svære at ersatte

HKKFs forbundssekretær Kurt Brantner fortæller, at det blandt andet er fagligt personel som mekanikere og it-teknikere, som søger væk, og hvervningen af nyt fagligt personel er under al kritik:

"Der er for mange huller i bemandingen. Det betyder, at medarbejderne oplever et uhensigtsmæssigt højt arbejdspres, og det er ikke prisen værd i sidste ende. De kan nogle gange tjene dobbelt så meget i det civile uden at skulle være væk fra familien i længere tid på øvelser og så videre. Og så er arbejdspresset mindre i det civile,” siger Kurt Brantner til BT.

Og netop manglen på teknisk personale i forsvaret er særligt problematisk, fortæller Mark Winther.

”Problemet er, at det tager lang tid at uddanne en soldat. Forsvaret kan ikke bare ansætte 200 konstabler ekstra, de skal uddannes først, og det tager omkring et år at grunduddanne en konstabel. Men de konstabler, der forlader forsvaret, kan også være overkonstabler eller konstabler, der er specialiserede indenfor et område. Når forsvaret mister dem, mister de rutinerede og specialiserede medarbejdere, der tager endnu længere tid at uddanne og dermed er endnu sværere at erstatte”, siger han.

De konstabler, der forlader forsvaret, kan også være overkonstabler eller konstabler, der er specialiserede indenfor et område. Når forsvaret mister dem, mister de rutinerede og specialiserede medarbejdere, der tager endnu længere tid at uddanne og dermed er endnu sværere at erstatte

Forsvaret: Intet problem med at rekruttere

Kommandørkaptajn Henrik Petræus, der er chef for Personel- og uddannelsessektionen understreger overfor BT, at de opsagte konstabler er under 10 procent, som er normalen på det private arbejdsmarked.

”Jeg tror, at årsagerne til at folk ønsker at forlade forsvaret kan være mange – f. eks. ændrede familieforhold, nye jobinteresser eller lyst til uddannelse. De konstabler, der i 2016 søgte ud, er bredt fordelt i forsvaret, derfor er det ikke noget, der umiddelbart har konsekvenser for de opgaver, vi løser. Og helt overordnet set har vi generelt ikke problemer med at rekruttere til vores stillinger,” lyder det i et skriftligt svar til BT

Derfor siger de op

Fire tidligere kolleger fortæller BT, hvorfor de hver især har sagt op. Dårlig ledelse, mangel på udviklingsmuligheder, løn og mangel på respekt på faglighed er blandt begrundelserne.

”Det er et stærkt – men ærgerligt - signal, de fire kolleger sender i BT i dag. De fortæller, at de var rigtig glade for at arbejde i forsvaret, men er blevet behandlet så dårligt, at de alligevel har valgt at sige op. De har valgt forsvaret fra. Ikke fordi de var trætte af at være soldat, men fordi de var trætte af den behandling de blev udsat for. Var de bare blevet behandlet ordentlig – ja, så havde de sandsynligvis stadig været ansat i dag”, siger HKKFs formand Flemming Vinther.

Her kan du læse hvorfor de fire forlod forsvaret:

Jesper Kastberg Knudsen: Dårlig personalepleje

28-årige Jesper Kastberg Knudsen var ansat som konstabel ved Livgarden indtil sommeren 2015. Herefter er han begyndt på en HHX-uddannelse, fordi han manglede muligheden for at udvikle sig i forsvaret.

”Jeg havde først tænkt, at jeg skulle tilbage til forsvaret, når jeg var færdig med at uddanne mig. Det er jo en fed arbejdsplads med et vigtigt og stærkt kammeratskab mellem soldaterne. Men jeg har bare indset, at mulighederne ikke er gode nok, hvis jeg vil udvikle mig, og så var jeg alt for træt af dårlig personalepleje.

Alt det overarbejde, vi optjente på udsendelser og øvelser, skulle afspadseres, og for mange lyder det måske meget fint.  Men lønnen i forsvaret rækker bare ikke. Vi bestemte jo heller ikke selv, hvornår vi kunne holde fri – det var bare tvungent. Og så følte jeg, at jeg og mine konstabel-kolleger blev nedgjort, fordi vi altid fik at vide, at vi var så nemme at erstatte. De indser bare ikke, at de rent faktisk går glip af dygtige og erfarne medarbejdere, når de siger, vi er lette at undvære.”

Martin Jensen: Dårlig ledelse

27-årige Martin Jensen var uheldig på en mission i Mali. Hans oplevelser med ledelsen var under al kritik, siger han, og det fik konsekvenser for hans fremtid i forsvaret. I dag læser han på Roskilde Universitet.

»Jeg var så uheldig at få blindtarmsbetændelse på min udsendelse til Mali. Fra jeg fik voldsomme mavesmerter, til de fik mig indlagt på et felthospital, gik der 17 timer, og det betød, at min blindtarm var sprunget. Min familie derhjemme fik intet at vide i mellemtiden, og jeg var indlagt i to uger. Da jeg så blev

udskrevet, forventede min overordnede officer, at jeg lagde en fuld indsats, fordi ’jeg fik mange penge for at være udsendt’. Der gik tre dage, så måtte jeg indlægges igen. På mange måder ville jeg bare ønske, at jeg var blevet skudt, så jeg var blevet behandlet ordentligt og med respekt af min leder. De ville ikke sende mig hjem til at begynde med, og jeg følte, de alle sammen så ned på mig. Jeg følte mig jaget, fordi jeg var syg under udsendelsen.«

Nicholas Halbro: Snydt for sit løntillæg

28-årige Nicholas Halbro tog en seksårig uddannelse, som forsvaret betalte. Men da han var færdiguddannet, fik han ikke det tillæg på 6.800 kr. om måneden fra Forsvarets Personalestyrelse, fordi it-uddannelsen havde skiftet navn.

”Det var præcis den samme uddannelse, men it-uddannelser skifter jo navn en gang imellem. Men slåskampen om pengene stod på så længe, at jeg til sidst valgte at sige ja til en anden stilling. Jeg elskede mit job i forsvaret. Det var det fedeste. Men jeg vil simpelthen ikke inde mig i at blive snydt for mine penge.

Man kan ikke bede folk om at lave et sykke arbejde, som man har uddannet sig til, og så ikke vil betale pengene for det. Der er masselugt af it-personel fra forsvaret. Man uddanner dem inden for it, men så vil man ikke betale dem for deres arbejde. I dag drejer det sig om 180.000 kr., og der er ingen inden for forsvaret, der tør åbne munden om noget som helst, for så går det bare ud over deres karriere. Det er ikke velset, at man siger noget som helst ”

Læs mere om Nicholas' historie her

Anders Lensbøl: Dårlig løn og ingen faglig respekt

33-årige Anders Lensbøl arbejder i dag som udviklingsingeniør, men han fik sin uddannelse som elektronikfagtekniker gennem forsvaret.

”Hvis forsvaret skal kunne tiltrække og holde på de faglige konstabler, skal de først og fremmest matche lønnen bedre. Man kan i det civile få op til 15.000 kr. mere i løn. Jeg var ansat til at reparere elektronik og ønskede at arbejde i forsvaret, fordi der var rigtig gode muligheder for at blive fagligt dygtig. Det er ikke mange, der kan sige, de har skruet på elektronik i en kampvogn eller et F16-ly. Men jeg oplevede, at der i forsvaret var mangel på faglig respekt over for det faglige personale. Jeg bad flere gange om at blive udsendt, men da jeg så endelig fik muligheden, var min opgave, groft sagt, at skifte pærer i radioer og samle forlængerledninger. Og jeg har altså brugt mange år på at uddanne mig til elektronikfagtekniker. Jeg så det som en egentlig nedgørelse af mig og mine dygtige kolleger i forsvaret.”

Fakta

I fjor år forlod 652 konstabler deres job i forsvaret – det er 43 procent flere end forsvarets egen prognose

• Chefgruppen: 1 (forventet: 2)

• Officersgruppen: 115 (forventet: 134)

• Sergentgruppen: 203 (forventet: 151)

• Konstabelgruppen: 652 (forventet: 454)

• Civile: 340 (forventet: 227)

Forsvaret opgør hvert år antallet af ansatte, der uforudset forlader arbejdspladsen.

Kilde: Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Artiklen her tager udgangspunkt i en artikel bragt i den trykte udgave af BT fredag den 7. april.