Eagle 5 og 4

Eagle 5 er forsvarets valg

Forsvarsministeriet har godkendt indstilling om typevalg af nye pansrede patruljekøretøjer, under forudsætning af at Finansudvalget godkender indstilling om aktstykke.
05. maj 2017

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har indstillet EAGLE 5 som forsvarets nye pansrede patruljekøretøj. Den indstilling har forsvarsministeriet godkendt under betingelse af at Finansudvalget godkender indstilling om aktstykket. Det skriver FMI på deres hjemmeside.

FMI forventer, at leverandøren (schweiziske General Dynamics European Land Systems - Mowag GmbH) kan levere de 36 nye køretøjer i perioden fra andet kvartal 2018 – april 2019.

Den samlede kontrakt omfatter også en systemhusaftale med en løbetid på 15 år, der skal understøtte driften af systemerne med henblik på reservedele, tilbehør og service og support nationalt og ved indsættelse af køretøjerne internationalt.

Erfarne konstabler bag rattet under test af køretøjerne

I vinternummeret af Fagligt Forsvar kan du læse en artikel med nogle af de konstabler, der har været med til at teste pansrede patruljekøretøjer.

”Eagle 5 ligner umiddelbart en faceliftet Eagle 4. Men der er sket en hel del i forhold til instrumenternes placering. Desuden er den bedre pansret”
Overkonstabel Thomas Sort til Fagligt Forsvar 2016/4

    Læs artiklen her

    Fakta

    Tekniske data

    Antal: 36
    Totalvægt: 11.200 kilo
    Personer: 4
    Nyttelast: 1.915 kilo
    Udviklingspotentiale: 200 kilo
    Beskyttelse: Høj beskyttelsesgrad
    Konfigurationer: Patrulje, Opklaring (åben og lukket), Logistik og Electronic Warfare (EW)

    Kilde: fmi.dk