Mulighed for god løsning på dagpenge – hvis politikerne viser viljen

Vi har brug for et trygt dagpengesystem. Derfor har fagbevægelsen taget ansvar i kommissionen, som i dag peger på løsninger, der reparerer på de skader, politikernes reform fra 2010 har skabt. Nu er det op til politikerne også at tage ansvar for at genskabe tilliden til et solidt dagpengesystem.
19. oktober 2015

Det er aldrig sjov at miste sit arbejde. Og politikernes beslutninger om at forringe dagpengesystemet i 2011 gjorde det endnu sværere. Regningen er blevet betalt af danskere, som selv er kommet i klemme i systemet – eller har frygtet at komme det.

Det er ikke rimeligt. Derfor har fagbevægelsen taget ansvar for at finde nye og bedre løsninger, der både sikrer større tryghed, og at færre falder ud.

Større tryghed og retfærdighed

Det har været afgørende for fagbevægelsen at genskabe trygheden og øge retfærdigheden i dagpengesystemet.  Det er lykkedes:

  • Færre vil falde ud af det nye dagpengesystem
  • I dag kan man højest få dagpenge i to år. I det nye system kan man få dagpenge i op til tre år, fordi det bliver lettere at genoptjene retten til dagpenge
  • Flere vil få den højeste dagpengesats
  • Det bliver lettere at tage kortere job eller job til en lavere løn end før, man blev ledig. I dag kan det betyde, at man går ned i dagpenge eller bliver trukket en hel uges dagpenge for at arbejde en dag. Fremover går man ikke ned i dagpenge, og man bliver kun modregnet for det antal timer, man arbejder, og man optjener ret til at forlænge dagpengeperioden.

”Det vigtigste for os har været at sikre, at færre falder ud af dagpengesystemet. Det er lykkedes, samtidig med at det er blevet lettere at genoptjene retten til dagpenge, og systemet er blevet mere retfærdigt, fordi man fremover ikke bliver 'straffet' for at tage småjob”, siger Flemming Vinther.

Lønmodtagerne skal ikke betale hele regningen

Da politikerne bad fagbevægelsen deltage i kommissionen, lød opgaven: ”skab et bedre system” og ”det må ikke koste penge”. Men forbedringer koster penge. Nu står slagsmålet om, hvor de penge skal komme fra.

Forbedringerne er så vigtige, at fagbevægelsen er gået med til at finde halvdelen af pengene i systemet:

  • Nyuddannede (dimittender) går fra 82 pct. af dagpengesatsen til 78 pct. af satsen
  • Alle får en eller to ”karensdage” pr. kvartal. En karensdag er en dag, hvor man ingen dagpenge får. Hvis man arbejder mindst en uge om måneden i den foregående periode, slipper man for karensdagen.

”Karensdage ikke er ønske fra os, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er lige nøjagtig her, at slagsmålet nu skal stå. I kommissionen er vi ikke enige om antallet af karensdage. Andre mener, at lønmodtagerne godt kan betale med to karensdage pr. kvartal. Fagbevægelsen fastholder, at lønmodtagerne allerede har bidraget rigeligt med en karensdag i kvartalet, og at politikerne må finde pengene til resten af finansieringen”, siger Flemming Vinther og fortsætter:

”Det er politikerne, som har skabt problemerne i det nuværende system. Politikerne ønsker også et trygt og holdbart system, som er til gavn for den enkelte og for samfundet. I fagbevægelsen har vi taget ansvar – både i forhold til udgifter og i forhold til at finde solide, trygge og holdbare løsninger. Nu må politikerne også tage ansvar og sikre, at Danmark også fremover har et stærkt, trygt og retfærdigt dagpengesystem.”