Nicholas Halbro_Foto Morten Fredslund

Sag om IT-tillæg i voldgift

HKKF har fået nok af at diskutere aftalers gyldighed med FPS, så nu skal en voldgift tage stilling i sagen om IT-tillæg. Et af de medlemmer, som FPS har nægtet at give IT-tillægget er Nicholas Halbro. Han har nu forladt forsvaret og fået job i det civile.
27. marts 2017

Den vigtigste opgave for en fagforening er at indgå aftaler om bl.a. overenskomst og sikre, at aftaler bliver overholdt af begge parter. Når den ene part ikke anerkender indholdet og gyldigheden af aftalen, er sidste mulighed at køre en voldgiftssag.

Det er præcis, hvad der er sket i sagen om IT-tillæg. Her har HKKF taget konsekvensen af ikke at kunne opnå enighed med Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) og har sendt sagen i voldgift.

”Vi har forsøgt alt for at opnå enighed med FPS i denne sag, men når vores modpart reelt ikke er villig til at efterleve vores aftaler, så må det fagretslige system træde til. Det er ærgerligt, at vi er nødsaget til at tage dette skridt, da det forlænger en sag, som allerede har kørt alt for længe. Men når vi ikke kan få vores modpart til at efterleve vores aftaler, så er der desværre ikke anden vej”, siger HKKFs næstformand Michael T. Jensen.

Det handler sagen om

Nicholas Halbro er et af de medlemmer, som FPS har nægtet at give det IT-tillæg, både han og HKKF mener, at han er berettiget til.

I 2015 begyndte han at læse den fem-årige datateknikeruddannelse. Før han startede på uddannelsen, havde han gennemført en omfattende række af kurser og videreuddannelse sideløbende med, at han bestred stillingen som IT-tekniker. Derfor kunne han nøjes med halvandet på skolebænken, før han den 6. maj sidste år stod med svendebrevet som it-datatekniker i hånden.

”Nu var jeg så færdiguddannet, og jeg sad stadig i en stilling som IT-tekniker, men der tikkede fortsat ikke nogle tillæg ind. Da jeg henvender mig til HR, får jeg at vide, at jeg ikke kan få tillæggene, da den uddannelse, jeg har taget, hedder datateknikker, mens den uddannelse, der er nævnt i overenskomsten, hedder informatiktekniker”, siger Nicholas og tilføjer:

”Det er helt go’nat. For selvfølgelig skifter IT-uddannelser navn med jævne mellemrum Og da jeg sammenligner mit svendebrev med kollegernes, er de fuldstændig ens. Men jeg får nul kroner. Jeg er landet mellem to stole og kan ikke få de tillæg, jeg er helt overbevist om, at jeg berettiget til”.

Verdens bedste job

HKKF er enig med Nicholas i, at han har taget en uddannelse, der berettiger ham til tillægget. Det lykkes efterfølgende HKKF at blive enig med FPS om, at tillægget ikke skal knyttes op på navnet IT-informatiktekniker men også kan gives til lignende uddannelser.

”Jeg er derfor overbevist om, at nu er sagen slut. Men nej. FPS nægter stadig at bevilge mig mine tillæg. Det var en stor spand vand i hovedet på såvel mig selv som HKKF”, fortæller Nicholas.

"Jeg er landet mellem to stole og kan ikke få de tillæg, jeg er helt overbevist om, at jeg berettiget til”

Under forløbet bliver Nicholas tre gange kontaktet af en headhunter, der tilbyder ham et attraktivt job i en IT-virksomhed. Tredje gang slår han til:

”Jeg opsagde min kontrakt med forsvaret. Det troede jeg aldrig skulle ske. For intet kunne få mig til at forlade forsvaret – altså bortset fra hvis nogen snyder mig. Og det føler jeg virkelig, at jeg er blevet i den her sag”, siger Nicholas

Føler sig presset ud

Nicholas er i dag ansat i den IT-virksomhed, han blev headhuntet til. Han får rundt regnet det dobbelte i løn, men det var ikke det, der fik afgørende betydning, da han sagde op.

”Jeg føler faktisk ikke, at jeg har sagt op. Jeg er blevet presset ud. Jeg er stadig medlem af HKKF, for jeg tror da på, at den her kører de hjem for mig. Og jeg forstår simpelthen ikke, at FPS vil være skyld i, at fremtidens IT-teknikere vil forlade Telegrafregimentet, så snart de er blevet færdiguddannet”, siger Nicholas Halbro.

FPS har ikke ønsket at udtale sig i sagen på grund af den verserende voldgiftssag.

Læs hele artiklen i forårsudgaven af Fagligt Forsvar

 

Tekst: Morten Fredslund og Tine Nørholtz

Foto: Morten Fredslund