Veteran; Livsfarekriterie; arbejdsskade

Veteraner i demonstration mod livsfarekriteriet

Veteranalliancen afholdt torsdag demonstration foran Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i protest mod, at PTSD-ramte veteraner får afvist deres sag om arbejdsskadeerstatning. HKKF og veteranernes advokat bakker op.
23. september 2016

"Det kan være, de føler, at de er i livsfare derinde,” lyder det sarkastisk fra én af veteranerne, da tre politibetjente dukker op i en patruljevogn en halv times tid inde i demonstrationen.

Betjentene er iført skudsikre veste og bevæbnet med en MP5-maskinpistol, og de beder venligt, men bestemt demonstranterne om at trække over på den anden side af vejen i stedet for at demonstrere foran indgangen.

”Det er grotesk. Vi har kæmpet for demokratiet, og nu må vi ikke engang stå her og demonstrere,” siger Adam Rasmussen, der selv er ramt af PTSD. Han har været udsendt fire gange og er med for at støtte sine veterankolleger.

”Man ændrer præmisserne hele tiden. Først havde de en 6-måneders regel, og nu er de begyndt at bruge det her livsfarekriterium. Det er helt håbløst at bruge for soldater, der er udsendt i krig,” siger han.

”Man må da formode, at det øjeblik jeg tager min fragmentationsvest og min hjelm på og går rundt med skarp ammunition i pistolen, så er der jo en fare. De mennesker ved ikke noget om det, de skulle tage at tage en tur til Kabul eller Baghdad.”

Problemet er livsfarekriteriet

Veteranalliancen har indkaldt til demonstration, fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (før Arbejdsskadestyrelsen)  har afvist en lang række veteraners ansøgning om arbejdsskadeerstatning med den begrundelse, at veteranerne ikke har været i exceptionel livsfare.

Advokat Mads Pramming fører mange af sagerne for veteranerne, og han var også mødt op ved demonstrationen:

”Mange krigsveteraner får afslag på deres arbejdsskadesager med begrundelsen, at de ikke været i livsfare. Hvis en soldat kommer hjem og får stillet en PTSD-diagnose på Rigshospitalet eller et andet hospital, så skal styrelsens jurister ikke efterprøve det og omgøre eller omdiagnosticere veteranerne ud fra nogle kriterier, som de selv finder på. Der er hverken belæg i loven eller andre steder for, at man tilsidesætter specialisternes vurdering i de her sager,” siger han.

Mads Pramming kender ikke det præcise antal af veteraner, der har fået afvist deres sag med begrundelse i livsfare-kriteriet.

”Men det er mange. Inden for de seneste tre måneder har vi haft 31 sager igennem, kun 2 er blevet anerkendt, resten har fået et afslag.”

Fuldstændig forrykt

HKKFs formand, Flemming Vinther, var også mødt op for at vise HKKFs støtte til veteranernes sag:

”Jeg er her for at støtte aktionen og for at vise vores frustration over den praksis, vi oplever, der nu bliver anlagt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,” siger han.

”Man siger til en veteran, der har ryddet miner, velvidende at han var inden for Talibans skudvidde ’jo, jo, det var da sikker farligt, men der skete jo ikke noget, så ergo var du ikke i livsfare’… Det er jo fuldstændig forrykt.”

”Vi beder ikke om, at alle, der kan stave til veteran, får en erstatning pr. automatik. Vi beder bare om, er, at man forholder sig til, hvad den her person har været udsat for, og at man anerkender, at det enorme pres, som soldater er udsat for på missioner, for nogle ender med at sætte sig til varige men. Soldater er ikke uddannet til ikke at blive påvirket, soldater er uddannet til at udføre deres job, uagtet de påvirkninger de bliver udsat for derude.” siger Flemming Vinther.

Det haster

Claus Stenberg, der er talsmand for Veteranalliancen, mener, at det haster med at få ændret den måde, som styrelsen administrerer sagerne på.

”Vi skal tilbage dertil, hvor man siger, at hvis du har været udsendt og har fået PTSD, og speciallægerne siger, at din PTSD skyldes dine oplevelser på din udsendelse, jamen, så er der ikke mere at diskutere. Det er jo ikke meningen, at veteranerne skal bruge 5, 10 eller 15 år på at få ret,” siger han.

Claus Stenberg har ved dagens demonstration har mødt flere veteraner, der frygter at få deres sag afvist:

”Jeg har snakket med et par stykker, der hænger helt ude på kanten af livet, og det eneste, de går og venter på, er en afgørelse herinde fra. Hvis den går dem imod, så kan det ende fatalt. Det er derfor, vi står her i dag. Det er nu, det skal laves om, det er hverken om et halvt eller helt år.”

Af Lars Bo Axcelholm