veteraner

Arbejdsskader: Undersøgelse af praksis værdiløs

Ankestyrelsen har undersøgt praksis i AES, som afgør, om en veteran kan få anerkendt sin arbejdsskade. Da Ankestyrelsen selv fastsætter praksis, er konklusionen ikke overraskende, at praksis er helt fin. Undersøgelsen er i bedste fald værdiløs, mener HKKF, der opfordrer til at få lavet løbende uafhængige undersøgelser af kvaliteten i sagsbehandlingen.
19. december 2018

På flagdagen i 2017 fremlagde regeringen en veteranpakke, som ifølge en pressemeddelelse fra beskæftigelsesministeriet skulle ”styrke sagsbehandlingen af veteranernes arbejdsskadesager”.

Et af elementerne i pakken var at undersøge, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) lever op til regler og praksis, når de afgør, om en sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade eller ej. 

I sig selv et vigtigt formål. Problemet er bare, at dem som har undersøgt AES, også er dem, der fastsætter, hvilken praksis AES skal følge. Og at kritikken fra blandt andre HKKF ikke går på, hvorvidt AES overholder deres egen praksis. Den går på kvaliteten af den praksis, AES har valgt at følge.

Problemet er ikke praksis, men kvaliteten i praksis

Ida Løvendorf er jurist og konsulent i HKKFs arbejdsskadeteam. Hun forklarer, at en praksis i AES for eksempel kan være, at PTSD skal afvises som en arbejdsskade, hvis veteranen ikke har været ved læge indenfor seks måneder eller fire år efter en udsendelse. 

”Her er problemet jo ikke, hvorvidt AES overholder praksis. Problemet er, at praksis  ikke sikrer en individuel sagsbehandling og ikke tager højde for, at speciallæger for eksempel vurderer, at en veteran har PTSD på grund af en udsendelse. Praksis tager alene udgangspunkt i de firkantede regler, AES og Ankestyrelsen selv finder på, som for eksempel hvornår en læge første gang har dokumenteret symptomer på PTSD”. 

Undersøgelsens svarer ikke på kritikken

Det er beskæftigelsesministeriet, som har bedt Ankestyrelsen lave undersøgelsen. Baggrunden var kritik af sagsbehandlingen fra en række veteranorganisationer. I sammenfatningen til selve undersøgelsen skriver Ankestyrelsen selv, at veteranorganisationerne har fremført, at:

•    der er indført en for restriktiv praksis for at veteraner kan få anerkendt PTSD som en arbejdsskade 
•    sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyst, når de bliver afgjort 
•    mange veteraner oplever, at spørgeskemaer og afgørelser er for svære at forstå.

Ida Løvendorf kritiserer, at undersøgelsen kun forholder sig til to af de tre kritikpunkter: 

”Undersøgelsen forholder sig ikke til, om praksis er blevet mere restriktiv. Den har alene fokus på, om sagsbehandleren indhenter de oplysninger, de skal. Om de sender de rigtige spørgeskemaer. Ja sågar om de bruger små og store bogstaver korrekt. Men den kigger ikke på, hvordan svarene fra spørgeskemaerne eller oplysninger fra en speciallæge bliver vægtet, når AES skal træffe en afgørelse. Den forholder sig ikke til substansen, men kun til det overfladiske”.

Brug for uafhængig undersøgelse af kvaliteten

Ida Løvendorf anerkender, at undersøgelsen rejser en række kritikpunkter, blandt andet af kommunikationen til veteranerne. Men kommunikationen er det mindste af de problemer, veteranerne står med. En pæn indpakning ændrer ikke på, om man får anerkendt sin sygdom som en arbejdsskade eller ej, siger hun og slutter:

”Jeg frygter, at undersøgelsen kan blive en sovepude, som står i vejen for, at der bliver gjort noget ved de virkelige problemer. Der er brug for at undersøge kvaliteten i den praksis, der ligger til grund for afgørelserne fra AES – fx om de tager udgangspunkt i et individuelt skøn. Det siger undersøgelsen intet om. Den vil ikke ændre en tøddel i forhold til at styrke veteranernes sagsbehandling. Derfor er den i bedste fald værdiløs. I værste fald kan den stå i vejen for, at vi får løbende og uafhængige undersøgelser af kvaliteten i praksis og i sagsbehandlingen, som der virkelig er brug for”.