hold 1 træner i oksbøl

Den første tur går til Estland

I november fik styrken, der snart sendes til Estland som en del af enhanced Forward Presence, eFP, det blå stempel efter en ugelang øvelse i Oksbøl-terrænet. Trods missionens lidt særlige karakter er soldaterne forventningsfulde og klar til at sætte deres fingeraftryk som Hold 1.
10. januar 2018

For omkring halvdelen af de 200 danske soldater, der netop nu er på vej til Estland, er det første gang, de er udsendt i en international mission. Selv om afsavn fra familien, cybertruslen og risiko for såkaldte honey traps er blandt de udfordringer, som venter, er forventningerne høje blandt tre førstegangsudsendte konstabler, som Fagligt Forsvar mødte kort efter Endex på certificeringsøvelsen, Brave Lion.

”Selvom det er en såkaldt blød mission, vil der for os, der aldrig før har været udsendt, være mange ting, man kan lære. Lige fra det helt basale som hvad man skal pakke til det at vænne sig til at være væk hjemmefra i seks måneder og samtidig holde fokus på opgaven. Så det bliver spændende, og personligt ser jeg frem til at komme afsted”.

Det fortæller konstabel Mesic, mens han er i gang med den sidste finpudsning af chef-PMV’en, som han er kører på.

”Jeg havde også glædet mig, hvis det var en mere skarp mission. Men jeg tror nu heller ikke, at det er særligt sjovt at rende rundt i minefelter dagen lang, så for mig er det ok, at min første udsendelse bliver til Estland. På en måde er det ligesom et eventyr: Man skal af sted med drengene, og vi skal sætte vore præg på den her mission. Vi er det første hold fra Danmark, så jeg tror, det er vigtigt, at vi sætter en god standard, som de andre hold skal følge op på”, siger Mesic.

En dag med fokus på cyber

I Estland skal danskerne indkvarteres på en tidligere sovjetisk base i Tapa, der på rekordtid er blevet en moderne og nyindrettet international base. Den britiskledede eFP styrke er på omkring 1.000 mand fra Estland, Storbritannien og Danmark. Tapa ligger blot 150 km fra den russiske grænse, og allerede i april meldte forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ud, at cybertruslen og faren for såkaldt ”honey traps” er trusler, som de danske soldater skal være på vagt overfor.

”I fredags havde vi en hel dags undervisning i de ting, vi skal være på vagt overfor. Det var en smule tørt, men meget lærerigt. I hverdagen går du jo ikke rundt og tænker over, hvor let det er for andre at hacke din mobiltelefon. Men det fik vi fokus på under lektionen, og det er fint”, siger Mesic.

Honey trapping går kort fortalt ud på at lokke oplysninger ud af soldaterne ved at lade dem indsmigre af tiltrækkende kvinder. Men den tror Mesic ikke, at danskerne hopper på:

”Drengene er gode til at holde fokus på det, man skal være opmærksom på, så jeg tror ikke, at det bliver et problem med honey trapping”, siger han.

Ikke langt fra chef-PMV’en holder 2. delings infanterikampkøretøjer, IKK’er, parkeret i en lang kolonne, mens soldaterne soignerer. Her er de to konstabler Bruun og Hauber enige med Mesic i, at fokus på cybertruslen er blevet skærpet betragteligt.

En ny trussel

”Det er en helt ny, speciel og ret vild trussel. Nu skyder de længere ikke på os, de lægger ikke miner i jorden mere – i stedet hacker de vores elektronik. Jeg ved ikke, om det er noget, man som sådan frygter, men det er i hvert fald noget, man skal være opmærksom på, og som man overhovedet ikke er opmærksom på herhjemme,” siger overkonstabel Bruun, som er kører på IKK’en.

Hans kollega Hauber har selv prøvet at blive hacket under en øvelse i Baltikum.

”Jeg strammer i hvert fald op. Da vi var i Litauen blev min mobil lige ’hapset’, så jeg kun kunne gå ind på én bestemt russisk hjemmeside. Så jeg måtte simpelthen låse den for at forhindre adgang til mine bankoplysninger med videre”, siger Hauber.

I Estland må soldaterne udelukkende benytte kasernens interne wi-fi-netværk, og mobiltelefoner må ikke buges i det offentlige rum.

”Heldigvis siger de, at man har arbejdet rigtig meget på netværket, så det skulle fungere optimalt, og det hjælper jo lidt på det. Men hvis vi tager på tre ugers øvelse dernede, så er vi uden forbindelse, og det kan da godt blive en udfordring. Men missionen er jo ikke er så skarp, og derfor giver det – formentlig – ikke så store bekymringer hos dem derhjemme, selv om de ikke hører fra os i et stykke tid”, siger Hauber.

Estisk medalje

Det har været vendt og drejet, hvordan eFP-styrken skal hædres for deres indsats. Løsningen er blevet, at eFP styrken dekoreres med "Estisk enhanced Forward Presence medalje”. Dermed får soldaterne ikke en dansk medalje for udsendelse i international tjeneste, men en estisk medalje – en løsning, som ifølge Bruun, Hauber og Mesic er acceptabel.

”Alle missioner en medalje værdig, fordi vi jo ikke selv vælger, hvor vi skal hen. Vi tager derhen, hvor vi bliver sendt til. På den baggrund synes jeg, at alle missioner er en medalje værdig. Det er en fin løsning, man har fundet, og jeg tror ikke, at vores medalje bliver mindreværdig i forhold til en medalje fra Irak eller andre missioner, selv om der er forskel på opgaverne,” siger Mesic.

Medaljens fulde navn er "Medalje for deltagelse i internationale militære operationer, type 2, 'For forsvaret af NATO' ". I daglig tale vil den benævnes medaljen for "Estisk enhanced Forward Presence medalje". Man skal have forrettet tjeneste i rammen af enhanced Forward Presence i mindst 90 dage for at kunne få medaljen. Forsvaret søger om generel bæringstilladelse, så alle uden videre har tilladelse til at bære medaljen på samme måde som en NATO eller en FN-medalje.

Af Morten Fredslund