Svær transport

Forsvarsforliget: Politikerne har lyttet til drengene i Svær Transport

Efter 11 års frustrationer er det lykkedes at få sat fokus på forsvarets brug af eksterne vognmænd. Nu er det skrevet ind i det nye forsvarsforlig, at Tung og Svær Transport skal have flere opgaver.
23. marts 2018

Den 28. januar kom de brede smil frem på læberne hos de godt 20 modne overkonstabler i Svær Transport (STP) i Holstebro.

Det nye forsvarsforlig blev offentliggjort, og som punkt nr. 16 i forligstekstens budgetanalyse står der sort på hvidt, at udgifterne til civile leverandører af transport skal skæres ned ved at gøre mere brug af forsvarets egen kapacitet på området.

”Vi har svært ved at få armene ned. Jeg har været i forsvaret i 38 år, og det er første gang, jeg oplever, at man har lyttet til medarbejderne på gulvet”, siger Michael M. Olesen, tillidsrepræsentant ved STP.

I 2005 besluttede Hærens Operative Kommando at centralisere bestillingen af transport ved at flytte det fra STP til DANILOG i Vordingborg og senere – i 2013 – til Joint Movement and Transportation Organisation, JMTO, i Karup. Siden er antallet af opgaver til Svær og Tung Transport kun gået én vej: Ned. Samtidig har civile vognmænd tjent mange penge på at køre rundt med soldater i busser og fragte forsvarets tunge gods og køretøjer rundt på civile last-, blok- og sættevogne.

”I sidste uge holdt 10-13 af vores biler herude i gården. Samtidig kørte den ene civile blokvogn efter den anden materiel ind på kasernen. Så tænker man: Hvorfor pokker skal jeg ikke køre det?”, siger tillidsmandssuppleant Gorm Pedersen.

Mange ”hul-i-hovedet” løsninger

”Da enhederne bestilte transport direkte hos os, var systemet meget mere smidigt. Vi kunne spare mange kilometer ved for eksempel at foreslå en eskadronchef, at vi hentede hans ti kampvogne om torsdagen i stedet for om fredagen, da vi den dag alligevel var i området. I dag bliver der bestilt en civil vognmand til opgaven, hvis rekvisitionen på en transport lander på JMTOs bord senere end de fastsatte frister”, siger Michael M. Olesen.

”Det sker, at jeg bliver bestilt til at køre til Sjælland for at hente et køretøj. Jeg kører afsted med en tom blokvogn, men på vejen kan jeg møde en kollega fra Tung Transport øst, der er på vej til Oksbøl fra Sjælland med sin tomme blokvogn. Da vi selv stod for bookingen, undersøgte vi altid muligheden for returlæs. Det sker stort set aldrig mere, og det er jo hul i hovedet,” indskyder Gorm Pedersen.

Erfaringsmæssigt er der mellem 1.200 og 1.400 såkaldte ”hovsa-transportopgaver” om året, og det er ikke småpenge, man bruger på civile vognmænd. Ifølge budgetanalysen bruger forsvaret hvert år 24,3 mio. kr. på landevejstransporter. Cirka 11,8 mio. kr. bliver kastet efter civile leverandører i den sammenhæng.

”Da bookingadministrationen blev taget fra os, kunne vi hurtigt fornemme, at det ville komme til at koste forsvaret rigtig mange penge,” siger Michael M. Olesen, der lige siden dengang har benyttet enhver given lejlighed til at gøre opmærksom på, at mange af de opgaver, der udliciteres til civile vognmænd, kan løses af Tung og Svær Transport.

Rationaliseringsforslag på bordet

”Jeg er en sindig thybo med begge ben på jorden. Men det har gjort mig gal, at man kaster penge ud af vinduet til opgaver, som vi ved Tung og Svær Transport kunne udføre. Så jeg hev fat i HKKF, og i lang tid forsøgte vi at bearbejde HOK. Men der skete ikke noget, før jeg for to år siden fik foretræde i Forsvarsministeriets Økonomiafdeling med det her rationaliseringsforslag,” siger Michael M. Olesen og fremviser et digert værk.

Forslaget har han skrevet sammen med nu pensioneret major fra Jydske Dragonregiment, Keld Kolby. I rapporten opridser de blandt andet 18 dokumenterede paradokser og cases, hvor man har brugt civile transportfirmaer, selv om det ville være oplagt at benytte forsvarets egen transportkapacitet.

Forslaget anbefaler blandt andet at se på den måde, enhederne booker transport af tungt materiel. Og det er et af de områder, som forsvarsforliget direkte anbefaler at gå efter i sømmene sammen med en række andre punkter, som var med i rationaliseringsforslaget.

Lyt til medarbejderne

Ifølge budgetanalysen kan der spares tre mio. kr. hvert år ved at skabe et mere gennemsigtigt bookingsystem. Det vil sikre flere opgaver til Tung og Svær Transport, give færre tomkørsler og derved gør behovet for brug af civile vognmænd mindre.

”Vi er meget spændte på, hvordan det vil blive ført i livet. Drømmescenariet er, at bookning og planlægning af transporterne kommer tilbage til os, så kunden direkte kan kontakte den udførende enhed. Men lad os nu se. Efter 11 års kamp er jeg fortsat lidt skeptisk, selv om det selvfølgelig er stort, at vores forslag er kommet med i forliget. Det er vi faktisk ret stolte af,” siger Michael M. Olesen.

Af Morten Fredslund

Fakta

Svær Transport har 27 normer. Det er primært overkonstabler med mange år på bagen og sammenlagt 750 års anciennitet, der er tilknyttet enheden, som i 55 år har holdt til på Dyrby Vestergård på Dragonkasernens øvelsesområde ved Holstebro.

Enheden flytter alt mellem himmel og jord. Dog særligt personel og materiel i den tunge ende, som eksempelvis IKK’ere og kampvogne. Til det råder STP over fem busser, 12 trækkere (tunge lastvogne), otte sættevogne, ti blokvogne og en følgevogn.  Svær Transport har søsterenheden Tung Transport øst for Storebælt, men begge enheder kan påtage sig opgaver i hele landet – ja, sågar i hele Europa.

Sidste år kørte Svær Transport cirka 530.000 km i enhedens busser og specielle transportkøretøjer, som man oftest møder på landevejen som ”Særtransport”. Men de mange kilometer er kun godt halvdelen mod de cirka 900.000 km, som man årligt tilbagelagde i perioden, før bookingen af transport blev flyttet til først Vordingborg i 2005 og senere JMTO på Flyvestation Karup i 2013.