forlig

Gode takter i regeringens udspil til nyt forlig

Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig indebærer, at forsvaret tilføres flere penge og flere soldater men også flere opgaver. Det er overvejende positivt, siger HKKFs formand og understreger, at det er afgørende, at det endelige forlig reelt styrker forsvarets robusthed og udholdenhed.
11. oktober 2017

”Gennemføres regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig, vil der komme flere soldater, og der vil blive investeret markant i nyt materiel. Det er både klogt og nødvendigt, for forsvarets ansatte løber i dag rigtig stærkt for at løse de mange opgaver – og opgaverne ser blot ud til at blive flere”.

Sådan siger HKKFs formand Flemming Vinther efter statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i dag fremlagde regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig. Flemming Vinther er dog ikke klar til at trække af arbejdstøjet:

”HKKFs vagt i forhold til forliget slutter ikke, før der er en underskrevet aftale: Der er elementer i regeringens udkast, vi skal have afdækket. HKKF arbejder fortsat for at få en erhvervsuddannelse til konstabler. Og vi er fortsat bekymret for, om man i de politiske forhandlinger ender med at bruge det økonomiske løft på ting, som reelt ikke vil styrke forsvaret for eksempel ved at øge værnepligten yderligere. Regeringens udspil er et godt udgangspunkt, men der er fortsat langt i mål”. 

Kaserner og regimenter består

En af de ting Flemming Vinther glæder sig over, er at forsvarsministeren på pressemødet slog fast, at der ikke lægges op til at lukke hverken kaserner, tjenestesteder eller regimenter, og at antallet af flytninger skal begrænses mest muligt:

”Som ansat i forsvaret har forliget allerede været længe undervejs, og der har været rygter om, at kaserner og regimenter skal lukkes. Det skaber en stor usikkerhed, og derfor er jeg glad for, at Claus Hjort Frederiksen i dag så tydeligt meldte ud, at det ikke ligger i regeringens udspil”.

Brigade på ca. 4.000 mand

Regeringen foreslår at danne en brigade bestående af cirka 4000 professionelle soldater, der skal kunne rykke ud eksempelvis til Baltikum. Brigaden er et ønske fra NATO, og den skal være på 180 dages varsel.

”Der ikke er tale om en brigade ovenpå det, vi har i dag, men at den hær, vi har i dag, suppleres med  nye kolleger og kapaciteter, så Danmark samlet har en fuldt enkadreret brigade. Med en brigade som den beskrevne vil forsvaret få en slagkraftig enhed, og med de nye kollegaer om bord bliver vi flere om opgaverne, hvilket er helt nødvendigt. Det interessante bliver, hvornår vi kan sige velkommen til de nye kolleger, og jeg forventer, at man hurtigst muligt går i gang med at lukke de huller, der er i strukturen i dag " siger Flemming Vinther.

160 mand til vagthold og 500 til let infanteribataljon

Regeringen foreslår opstilling af en let infanteribataljon, hvoraf dele kan indsættes med meget kort varsel.  Derudover vil regeringen tilføre Livgarden et yderligere vagthold, som kan indsættes med kort varsel og støtte politiet i tilfælde af eksempelvis en terrorhandling på dansk grund.

”Begge forslag er nye i forhold til tidligere udmeldinger. Derfor vil HKKF blandt andet spørge ind til, om der er tale om nye kolleger, eller om man igen vil sætte ’Tordenskjold soldater’ til at løse endnu en opgave”, siger Flemming Vinther og fortsætter:

”I forhold til vagtholdet skal det også afklares, om forslaget betyder, at man permanent flytter opgaver fra politiet til forsvaret. Er det tilfældet, bliver det helt afgørende, at der følger ressourcer med, og at vi få en realitetsnak om hvilke vilkår, forsvarets ansatte skal løse denne type opgaver på”.

500 ekstra værnepligtige

Regeringen lægger desuden op til at øge antallet af værnepligtige med 500 personer. Værnepligten vil fortsat være af en varighed på fire måneder, og de værnepligtige skal fremover være en del af forsvarets reserve i en årrække efter endt værnepligt.

”HKKF kunne godt have været foruden en forøgelse af værnepligten, men et niveau på 500 ekstra går vel an. Ydrepunkterne i debatten har været, om Danmark skal have nul værnepligtige eller op mod 10.000, som gør tjeneste i 12 måneder. Det første scenarie er ikke politisk realistisk. Det sidste vil koste rigtig mange penge, som så ikke kan bruges på nyt materiel eller flere professionelle soldater. Set i det perspektiv er niveauet på 500 til at leve med”, siger Flemming Vinther.

Effektiviseringer for 1 milliard

På regeringens temaside om forliget fremgår det også, at der lægges op til at gennemføres effektiviseringer for cirka en milliard. Dele af budgetanalysens forslag er taget ud, heriblandt ideen om at bruge værnepligtige til gavntjeneste – det vil sige til at løse opgaver, som fastansatte ellers ville løse - og forslaget om at bruge hjemmeværnets frivillige til farvandsovervågning.

”De to forslag ville reelt have ført til statslig løndumping, og HKKF har længe kæmpet for at få dem ud af analyserne. Derfor er jeg selvfølgelig glad for at de ikke længere er en del af regeringens udspil. Der er fortsat effektiviseringer på bordet som vil gøre ondt, men de allerværste forslag er efterhånden luget ud”, siger Flemming Vinther.

Gradvis stigning i budgettet

Såvel besparelser som stigning i forsvarets budget indføres gradvis. I 2018 er bevillingsløftet således på 0,8 milliarder, mens det er steget til 4,8 milliarder i 2023.

”Man kunne jo altid have ønsket sig pengene hurtigere, men den gradvise stigning giver dog mening, fordi det tager tid at ansætte så mange nye kolleger og sikrer at der er uniformer, materiel og så videre til dem alle. Samlet set er der tale om, at forsvaret tilføres 12,8 milliarder over seks år i forhold til det nuværende budget. Det svarer til 20% og det er rigtig mange penge, som falder på et tørt sted – husk på at forsvaret i indeværende forlig sparede 15% på budgettet. Det afgørende bliver selvfølgelig at pengene investeres fornuftigt. Det synes jeg, at regeringens udspil langt hen ad vejen ligger op til. Nu vil HKKF arbejde for at sikre, at det endelige forlig også gør det”, slutter Flemming Vinther.

Fakta

Se PDF med regeringens udspil her

Gå til forsvarsministeriets temaside om forliget, hvor du finder regeringens valgte effektiviseringsforslag her

Regeringens udspil

  • Regeringen ligger op til et seksårigt forlig fra 2018-2024
  • VLAK-regeringen indleder nu forhandlinger med de nuværende forligspartier, som ud over de tre regeringspartier (Venstre, Konservative og Liberal Alliance) består af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale.
  • Forhandlingerne forventes at være afsluttet medio november. Et nyt forlig skal senest være indgået den 31. december 2017.

Regeringen foreslår:

  • Regeringens ønsker at øge forsvarets bevilling gradvist over de næste seks år, så forsvarets bevilling i 2023 vil være styrket med 4,8 milliarder kr. Det er en stigning på mere end 20% i forhold til i dag.
  • I 2018 og 2019 er bevillingsløftet på 0,8 mia. I 2020 på 1,7 mia. I 2021 på 1,9 mia. I 2022 på 2,8 mia. Og i 2023 på 4,8 mia.
  • Antallet af værnepligtige øges med 500 personer om året. Den nuværende værnepligtslængde og samme høje grad af frivillighed som i dag fastholdes.
  • I 2024 skal hæren kunne udsende en brigade med godt 4.000 soldater i en selvstændig enhed med egen kommando, kampvogne, artilleri, efterretningsenheder og logistik.
  • Opstilling af en let infanteribataljon på 500 mand, hvoraf dele kan indsættes med meget kort varsel til støtte for politiet og til løsning af bl.a. beskyttelses- og bevogtningsopgaver
  • Opstilling af flere specialoperationsstyrker og yderligere et vagthold hos Livgarden, der med meget kort varsel kan træde til som støtte for politiet, hvis det måtte blive nødvendigt.
  • Bedre beskyttelse mod cyberangreb
  • Videreførelse af Arktis-aftalen fra 2016, så forsvarets tilstedeværelse, overvågning og redningsindsatser på Arktis fortsat styrkes
  • At gøre midlertidige initiativer på veteranområdet permanente og samtidig videreføre den øvrige indsats på veteranområdet
  • Forsvaret skal effektiviserer for op mod 1 milliard kr. om året