HKKFs formand Flemming Vinther, Politiforbundets formand Claus Oxfeldt, Jeppe Johansen fra Dansk Folkeparti og Jan Johansen fra Socialdemokratiet udgjorde panelet ved HKKFs debat, som blev styret af journalist Anja Bo.

HKKF til politikere: Stil krav om kvalitet i arbejdsskadesystemet

Det er ikke loven, men måden loven forvaltes på, der er problemet, når alt for mange får urimelige og uforståelige afslag på sager om arbejdsskader. Derfor skal politikerne stille krav om kvalitet i sagsbehandlingen og undersøge, om systemet lever op til det. Sådan lød budskabet på HKKFs debat ved Folkemødet 2018.
20. juni 2018

”Mange veteraner får god hjælp, men der er stadig alt for mange, der kommer i klemme i systemet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) forudsætter et sprog og en adfærd, som ikke er naturlig. Hvis ikke du har sagt det rigtige ord, som en læge har noteret på det rigtige tidspunkt, så får du ingen erstatning”.

Sådan indledte HKKF formand Flemming Vinther debatten om kvalitet i arbejdsskadesystemet på Folkemødet lørdag den 16. juni. Han kom også med et eksempel:

En soldat klager over hovedpine efter en ulykke, hvor han sidder i en pansret mandskabsvogn, der vælter to meter ned ad en skrænt. AES afviser, at soldaten har fået piskesmæld på grund af ulykken, fordi ingen læge har noteret, at soldaten oplever nakkestivhed. Afslaget tager ikke højde for, at flere læger har noteret hovedpine, som kan være et symptom på piskesmæld.

”Men der står ikke i loven, at man skal sige ’nakkestivhed’ for, at skaden kan erkendes. Det er noget AES afgør, sagde Flemming Vinther.

"Alt for mange, der kommer i klemme i systemet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) forudsætter et sprog og en adfærd, som ikke er naturlig. Hvis ikke du har sagt det rigtige ord, som en læge har noteret på det rigtige tidspunkt, så får du ingen erstatning", Flemming Vinther

Problemet er ikke loven, men forvaltningen af loven

Jeppe Jakobsen, som er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti erklærede sig enig og fortsatte:

”Det er ikke loven, der er problemet. Det er praksis i AES. De har åbenbart verdens dygtigste læger ansat. Man kan have været hos speciallæge, som siger: ’Du har PTSD’. Så kommer journalen til AES, som siger: ’Du har ikke PTSD. Du har ADHD’. De har ovenikøbet ændret definitionen på PTSD i forhold til det, Sundhedsstyrelsen arbejder med”.

”Udfordringen er, at hver gang vi politikere taler om det her, bliver der råbt ”armslængde”, og at vi ikke må blande os. Men vi bliver nødt til at blande os, for det er helt galt, hvad der foregår i AES”.

Artiklen fortsætter under billederne.
Tilhørere
Flemming
Michael
Claus Oxfeldt
Panel
Jeppe
Thore
Fotos: Peter Ernstved Rasmussen

 

Sager afgøres ud fra systemets egne retningslinjer

Problemer med arbejdsskader berører ikke kun soldater men alle faggrupper og såvel fysisk som psykisk skadede.

Ved debatten blev præsenteret et eksempel, hvor en politimand får afvist at have fået PTSD af sin udsendelse til Kosovo. AES begrunder afslaget med, at der går forlang tid, før han går til en læge, som noterer symptomer på sygdommen.

”Det kan ikke være rigtigt, at man skal have skrevet noget helt bestemt. PTSD er ikke noget man ved, man har med det samme. Det er noget som udvikler sig over år”, sagde Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet og Flemming Vinther fortsatte:

”Det er et eksempel på, at systemet laver nogle retningslinjer, der gør sager nemmere at behandle for dem selv. Tidligere havde man seksmåneders reglen. Nu har man også fireårs reglen (hvor sager bliver afvist, hvis man ikke har været ved læge med symptomer på PTSD indenfor fire år efter en udsendelse, red.). Problemet er, at AES afgør sagerne på en praksis og nogle retningslinjer: Du skal sige noget bestemt. Du skal opføre dig på en bestemt måde og gå til lægen indenfor for bestemte tidsfrister. Ellers får du afslag”.

I stedet for at baserer sig på bestemte tidsfrister og bestemte ord, der skal stå i lægejournaler, bør sagsbehandlingen i højere grad tage udgangspunkt i, hvad den enkelte har oplevet: Hvad der rent faktisk er sket, og om det kan føre til den pågældende sygdom, argumenterede Flemming Vinther.

Veteran: Urimelig forskel på fysiske og psykiske skader

Blandt tilhørerne var Michael. Han fortalte, at han som fysisk skadet veteran får en væsentligt højere erstatning end kolleger med psykiske skader, selvom psykisk skadede soldater kan have det meget sværere.

”Hvordan ser I på forskellen mellem fysisk og psykisk sårede? Man kan max få 35% mén for psykisk skade og 120 % for en fysisk skade. Hvorfor skal de have mindre end mig?”

Det kunne ingen i panelet svarer på. Alle var enige om, at fysiske og psykiske skader burde ligestilles.

Handler ikke om procenter

Ifølge AES’ statistik får veteraner anerkendt 70 % af de anmeldte psykiske skader, mens tallet for alle anmeldte sager kun er 6 %. Så har veteraner overhovedet et problem, spurgte journalist Anja Bo, der styrede debatten.

”Jeg er ligeglad med hvor mange procent, der får anerkendt. For mig handler det om, at de rigtige får anerkendt deres skade. Om det så er 10 % eller 90 %, er ikke vigtigt. Vores gruppe er privilegeret. Der er ekstra ressourcer og ekstra opmærksomhed. Alligevel oplever vi store problemer og urimelige afgørelser. De satser, du nævner, får mig snarere til at sige, at der generelt anerkendes for få sager”, svarede Flemming Vinther.

Nu skal politikerne gøre det rigtige

Hvad kan man så gøre, spurgte Anja Bo. Her svarede Jan Johansen fra Socialdemokratiet: ”Der er gjort masser, men stadig ting tilbage. Det skal være ud fra den enkeltes situation, at en arbejdsskade skal håndteres.”

Hans kollega fra Dansk Folkeparti var enig:

”Vi på Christiansborg har gjort meget på Veteranområdet. Nu skal vi til at gør det rigtige. Der har været stor skam på Christiansborg over ikke at gøre nok i tide. Så man har sat gang i meget på én gang. Nu skal vi målrette indsatsen. Vi skal bygge på viden, og vi skal sætte ting i system. Vi har brug for at tale med eksperter. Der er masser af politisk vilje, men der er spredt fægtning".

Begge politikere efterlyste, at veteraner samler sig i et fællesskab, der kan tale på vegne af alle veteraner. Til det sagde Veteranen Michael:

”At tro at veteraner samler sig er grotesk. Så vil jeg også ha’, at alle partier på Christiansborg samler sig og taler med en stemme. Jeg synes, I skal gå til dem, som soldaterne går til: Til vores fagforeninger – lige meget om det er HKKF eller CS - til Soldaterlegatet, Livlinen og Dansk Idrætsforbund”.

HKKFs formand afsluttede debatten med konkrete anbefalinger til politikerne:

”Jeg vil hellere have at I kigger på kvalitet frem for kvantitet. Jeg vil hellere have at sagsbehandling tager et halvt år længere – bare det er den rigtige afgørelse. Fokuser på kvalitet. Kræv stikprøveundersøgelser af om kvalitet er i orden. Det kan I gøre.”

”Jeg vil hellere have at I kigger på kvalitet frem for kvantitet. Jeg vil hellere have at sagsbehandling tager et halvt år længere – bare det er den rigtige afgørelse. Fokuser på kvalitet. Kræv undersøgelser af om kvalitet er i orden", Flemming Vinther