Cross Country 2018

Slut med ’varigt uegnet’

Fra 1. januar 2019 er det slut med at erklære medarbejdere i forsvaret ”varigt uegnede” på grund af helbredsmæssige skavanker. Begrebet er afskaffet i den nye bestemmelse for helbredsvurderinger.
03. januar 2019

Siden Sten Hulgaard blev udnævnt til generallæge og øverste chef for Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) 1. maj 2017, har et af hans fokuspunkter været at revidere helbredsvurderingerne og afskaffe begrebet ’varigt uegnet’.

”Det er et meget uhensigtsmæssigt begreb. Alle kan bruges til et eller andet. Man kan have begrænsninger i forhold til konkrete opgaver i en international mission, men det betyder ikke, at man er totalt uegnet til alle missioner”, fastslår Sten Hulgaard.

Han peger på det dilemma, som mange soldater har befundet sig i: Skal de gå til læge, hvis de er bekymrede for deres fysiske eller psykiske tilstand? Eller risikerer de, at det udløser en fyreseddel?

”Det er vores opgave at sørge for, at soldaten passer på sig selv. Men man bliver ikke opmuntret til at gå til læge, hvis man er på vej ud af forsvaret, når man er på vej ud af infirmeriet. Derfor skal begrebet smides væk”, siger Sten Hulgaard.

Konkret vurdering til jobbet

Sten Hulgaard understreger, at den nye bestemmelse for helbredsvurderinger ikke betyder, at der bliver stillet færre krav til forsvarets medarbejdere. Den store forskel i forhold til tidligere er, at hver enkelt skal vurderes konkret i forhold til det job, den pågældende udfører:

”Vi kommer fortsat til at stille krav til træningstilstanden. Man skal kunne det, der hører til jobbet. Det betyder også, at hvis man er infanterist, skal man kunne løbe og gå”.

Men det er jo netop ikke alle, der er infanterister, og derfor skal der stilles differentierede krav, så hver enkelt vurderes i forhold til sit job.

”En elektriker skal for eksempel ikke smides på porten, hvis han får en minimal helbredsskade. Her vil de nye vurderinger være en klar fordel. Men der vil også være den ulempe, at et jobskifte kan udløse en ny helbredsvurdering”, siger Sten Hulgaard.

Fra 36 Q’er til 11

Det nye system indeholder færre bestemmelser og færre Q’er. Antallet af helbredsrelaterede Q’er bliver skåret ned fra 36 til 11, og alle helbredsvurderinger gælder to år – både læge- og tandlægevurderinger.

I forbindelse med den nye helbredsbestemmelse vil der være en skærpet udspørgen. Helbredsvurderingerne kommer også fremover til at handle om den fysiske tilstand, men der vil også være mere fokus på den psykiske tilstand.

”Vi vil se mere på om, folk fungerer godt mentalt. Vi får nogle guidelines fra Veterancentret til at spørge ind til mentale helbred, og hvis vi fornemmer, at der er ugler i mosen, har vi i nogle situationer mulighed for at bede Veterancentret tale med den pågældende”, fortæller Sten Hulgaard.

Tre slags egnethed

Der bliver fremover tre kategorier for egnethed:

* Egnet

* Egnet med begrænsninger

* Egnet med begrænsninger til national tjeneste

”Kategorien egnet med begrænsninger til national tjeneste betyder, at man bør befinde sig indenfor landets grænser med umiddelbar adgang til det danske sundhedsvæsen. Det kan for eksempel skyldes en insulinkrævende sukkersyge, fordi det er uhensigtsmæssigt at falde om, hvis man befinder sig i Nordatlanten. Eller det kan være en kræftsygdom, man er i behandling for”, forklarer Steen Hulgaard.

Han understreger samtidig, at der skal foretages en ny helbredsvurdering, hvis helbredssituationen ændrer sig, og man for eksempel er færdig med et kræftforløb.

Chefen får ikke kendskab til diagnoser

Chefer på niveau III (regimentschefer eller brigadechefer) får at vide, hvilken kategori af egnethed soldaten er i. Dermed bliver ansvaret løftet ud af det niveau, hvor man har det direkte ansvar for at sammensætte en enhed som for eksempel bataljonschefer. Det vil give bedre forudsætninger for at forholde sig mere objektivt til oplysningerne, mener Sten Hulgaard. Og så begrænser det antallet af personer, der skal opbygges den nødvendige dialog med.

Cheferne får kun at vide, hvilken kategori den enkelte soldat er i. Hvis der er tale om egnethed med begrænsninger bliver der ikke oplyst, hvilke begrænsninger der er tale om.

”Hvad skal chefen bruge det til? Han skal vide, hvor mange soldater han for eksempel kan råde over en i forbindelse med en udsendelse. Hvis en soldat er begrænset til national tjeneste, skal han ikke udsendes, og så kan årsagen være ligegyldig”, siger Sten Hulgaard.

I særlige konkrete tilfælde kan chefen ønske yderligere oplysninger for selv at tage den endelige beslutning om den enkelte soldats mulighed for udsendelse. Men helbredsmæssige oplysninger bliver kun videregivet, hvis soldaten giver tilladelse, understreger Sten Hulgaard.

”Helbredsoplysninger er fortrolige, og dem giver vi aldrig videre til cheferne. Men hvis en soldat selv ønsker det, kan vi selvfølgelig med hans accept videregive de konkrete oplysninger, vi har fået lov til”.

I givet fald vil det ikke være diagnosen, der skal diskuteres, men alene de operative begrænsninger, den giver, siger Sten Hulgaard:

”Hvis den pågældende for eksempel har psoriasis, skal salven kunne opbevares i køleskab, og så må man vurdere, under hvilke forhold kan dette lade sig gøre. Helbredstilstanden skal operationaliseres. Men det gælder stadig kun, hvis medarbejderen er med om bord”.

Entydig klagemulighed

I sidste ende bliver det chefens ansvar at tage stilling til, hvilken opgave den enkelte soldat skal løse. Den lægelige vurdering er ikke bindende for chefen, men der skal en meget god grund til at afvige fra lægens vurdering, og chefen skal være parat til at påtage sig ansvaret for den vurdering, han foretager.

”Formålet er, at vi bruger medarbejderne der, hvor de gør mest fyldest. Derfor bliver der en øget kompleksitet i vurderingerne, og det endelig ansvar påhviler den enkelte chef. Det giver risiko for uensartet forvaltning”, siger Sten Hulgaard.

Derfor bliver der også en entydig klagemulighed.

”Hvis man kan begrunde, at man har fået en forkert vedtegning, kan man klage til FSUs helbredsnævn. Hvis vi lægeligt er i tvivl om noget, spørger vi dem, der arbejder i den virkelige verden, altså udenfor hegnet”, fortæller Sten Hulgaard.

Med afskaffelsen af begrebet ”varigt uegnet” opnår Sten Hulgaard et vigtigt mål:

”Det har været vigtigt at bryde den kobling, der indimellem har været mellem helbredsundersøgelse og afskedigelse. Den har vist sig ødelæggende for den relation, der skal være mellem læge og patient”.

Mulighedskommissionen

Indtil nu har medarbejdere, der er vurderet ”varigt uegnet” fået deres sag behandlet i mulighedskommissionen. Men netop på grund af arbejdet med den nye bestemmelse for helbredsvurderinger blev det tidligere på året besluttet at indstille kommissionens arbejde, indtil den nye bestemmelse var på plads.

Når den nye bestemmelse træder i kraft 1. januar 2019, kan dem, der tidligere er blevet vurderet uegnet, bede om en ny vurdering efter den nye bestemmelse.

Det gælder også alle andre, men det bliver nødvendigt at prioritere, fastslår Sten Hulgaard:

”Vi kommer til at prioritere udsendelser højest, derefter udnævnelser og uddannelser og derefter kommer turen til alle andre”.