KURSUS
Systematisk arbejdsmiljø: Bliv dygtigere til at styrke samarbejdet og indflydelsen på dit tjenestested
OBS: Kurset er lukket for tilmeldinger. Kurset afholdes d. 5 marts i Vejle. Kurset er gratis for medlemmer af HKKF. Du har mulighed for at få fri – hvis din tjeneste tillader det. Det er dog din chefs afgørelse. Få undervisning i samarbejde, indflydelse på arbejdspladsen, systematisk arbejdsmiljø og APV.

Kursusindhold
Kursusdagen er bygget op om centrale temaer fra bekendtgørelsen:
- Samarbejde i arbejdsmiljøarbejdet: Arbejdsgiver og arbejdsmiljørepræsentanter er ligestillede parter, og der er en pligt til samarbejde om arbejdsmiljøet.
- Indflydelse på arbejdspladsen: Mulighederne for at få indflydelse gennem samarbejde i arbejdsmiljøorganisationen og sikre tid til arbejdsmiljøarbejde.
- Systematisk arbejdsmiljøarbejde og APV: Risikovurdering ved ændringer, anvendelse af forebyggelsesprincipper, STOP-princippet og de lovpligtige forebyggelsestiltag.
Hvad får jeg ud af det?
- Du lærer de nye regler i bekendtgørelsen at kende og hvordan du kan navigere i dem
- Dine muligheder for at handle som arbejdmsiljørepræsentant ud fra den nye bekendtgørelse
- Du får praktiske værktøjer, der kan styrke din rolle som arbejdsmiljørepræsentant
- Et fysisk kompendium med relevante lovgivningsmaterialer.
Siden er sidst opdateret:
24.02.25 kl. 13.31