Mens mange kvinder stifter bekendtskab med Forsvaret gennem værnepligten, tog Ida Barfod en anden vej. Hun har uddannet sig i udlandet, og først for tre år siden søgte den 31-årige bornholmer Forsvaret. Det var ude- og soldaterlivet, der trak i hende. Sidste år var hun med NMI Hold 6 i Bagdad.
Hun har haft en oplevelse af at føle sig fremmed i Forsvaret. Det er mandejargonen med til. ”Hvis man gerne vil have flere kvinder i Forsvaret, skal man være bedre til at omfavne dem.
Alt udstyret er lavet til mænd,” siger hun og forklarer, hvor svært det kan være for en kvindelig konstabel at bede om specialudstyr.
Det tog Ida to år at få en sikkerhedsvest, og mange lag over hende var involveret. ”Der har været kvinder i Forsvaret i mange år. Jeg forstår ikke, at det kommer bag på dem.” Undskyldningen om, at der også er udstyr i mindre størrelser, køber hun ikke. ”Mænd har ikke former. De har hverken små eller store bryster.”
Hun opfordrer Forsvaret til at tænke ud af bokse – og ønsker en større tilgængelighed, når det drejer sig om geværer og våben tilpasset kvinder. Hun opfordrer til at tøjet også laves i størrelse XS og efterlyser også mindre skonumre.
”Det er sådan nogle ting, der gør, at man ikke rigtig føler sig velkommen. Man føler, at man er en byrde for ens arbejdsplads. De andre har ikke samme behov, og man er bare en klods om foden i en i forvejen rigtig travl arbejdsdag. Der er mange, der ikke har lyst til at råbe op om det problem. De vil bare gerne passe ind og være en del af gruppen.”
