I sneglefart gennem Europa

Af Anders Stoffer

Klik, klik, klik ... Lyden fra de store skruenøgler klinger igen og igen. På ladet af den store Scania Broshuis-blokvogn knokler tre konstabler med at surre Leopard 2-kampvognen fast.

8 kæder, der hver vejer 18 kilo, skal strammes helt til. Den totale vægt, når blokvognen er læsset, rammer et sted mellem 110 og 115 ton, og med en fart på landevejen på op mod 60 kilometer i timen er det fatalt, hvis noget går galt.

- Når den samlede vægt er over 100 ton, begynder det at blive alvorligt. Man skal vide, hvad man laver, råber Jesper Toft Sørensen fra ladet.

De tre soldater er fra Svær Transport i Holstebro. De er en del af Trænregimentet. Enheden fejrede 31. maj 50-årsjubilæum. Levetiden er i sig selv bemærkelsesværdig set i lyset af de forandringer, det danske forsvar har været igennem i det seneste halve århundrede.

Opgaven for Svær Transport er simpel. Flytning af materiel og mandskab for Forsvaret. Enheden holder til i udkanten af Holstebro. Tæt på kasernen, der huser Jydske Dragonregiment. De bor på Dyrby Vestergaard - en nedlagt kartoffelavlergård. Her er der p.t. 19 mand, to befalingsmænd, en mekaniker, en masse blokvogne nogle følgebiler og fire busser.

For at være med til fejringen besøger Fagligt Forsvar enheden, og tillidsmanden Michael Olesen har en skjult hensigt med invitationen.

- Jeg håber, at der er nogle konstabler, der opdager, at vi findes. Det her er et godt sted at fortsætte sin karriere i Forsvaret, siger han. Der er nemlig 10 ubesatte stillinger i enheden. Den del følger. For de tre konstabler arbejder videre på ladet.

50-årige Jesper Toft Sørensen er enhedens regelnørd. Han sætter sig ind og lærer kollegerne om alle regler og gældende lovgivning. Intet som i intet er overladt til tilfældighederne. Det garanterer J.T., som han bliver kaldt af alle.

400 kilometer ekstra hver vej

Han fortæller om turen i foråret til tyske Grafenwöhr. Som altid var det Svær Transport, der fragtede de danske Leopard 2-kampvogne de 1.000 kilometer sydpå.

Broen over Kielerkanalen var under ombygning og kunne maksimalt klare en belastning på 60 tons. Det betød en omvej over Gedser-Rostock. Cirka 400 kilometer ekstra hver vej. Det er ikke så meget de 400 kilometer. Det er mere det, at på den tyske autobahn må blokvognene kun køre 60 kilometer i timen og kun mellem kl. 21 om aftenen og 6 om morgenen.

- Vi havde to overnatninger på vej derned, og så var vi makset helt ud på arbejdstiden. Det var for få. Sådan en omvej slider bare, siger J.T., inden enhedens yngste medarbejder Tobias Kieffer supplerer:

- Alt i alt havde vi vel 30 timers køretid derned.

- Vi bruger hele vores arbejdstid på transporten, men vores vogne skal også tankes. Det gør vi i hviletiden, og sådan er det, siger J.T.

Enhedens blokvogne er godkendt til at opfylde lovgivningerne over hele Europa. Kravene til blokvognskørsel i Tyskland er skrappere end i Danmark. Herhjemme skal Leopard 2-kampvognen surres med 8 kæder. Syd for grænsen skal der 10 kæder på.

- Vores rutebeskrivelse var på 189 sider. På tysk. Værsgo at læse. Der måtte vi forberede os fra dag til dag i vores hviletid.

De såkaldte tvangsruter tager højde for broers bæreevne, højde på tunneler og vejes beskaffenhed og indeholder også særlige fartbegrænsninger og vejledninger til følgebilerne, som for
eksempel hvornår der skal spærres for overhalinger.

Vi er skabt til landevejen

Opgaverne for enheden ligger som regel før og efter øvelserne. Materiellet skal fragtes til fronten og evakueres tilbage til kasernerne eller reparationsstederne. Under øvelserne er der som regel ikke brug for at flytte kampvognene.

Men under en øvelse i Sverige skulle Svær Transport sammen med lignende enheder fra andre lande taktisk flytte en hel bataljon. Der kørte 52 blokvogne i kortege med 300 meters mellemrum. Der var gule blink, lige så langt øjet rakte.

Det tager de tre overkonstabler omkring fem minutter at læsse kampvognen og surre den fast. Derefter sætter Erik Lau sig ind i førerhuset og kører blokvognen ind på den nærliggende kaserne. Næste dag skal den og en anden kampvogn til øvelse i Oksbøl.

- Folk vil helst være på landevejen. Det er det, vi er skabt til, siger Michael Olesen.

Mandskabet har været rigtig meget på vejene gennem årerne sammen. For hos Svær Transport bliver man som regel indtil pensionen.

- Det er fedt. Der er en kæmpe erfaring, som er blevet opbygget af de her mennesker igennem tiden. Det viser også, at det er en god arbejdsplads, at vi har det godt med hinanden og har nogle gode opgaver, siger seniorsergent Rasmus Munkholm, der er næstkommanderende deling/daglig leder.

- Vi skal værne om medarbejderne, og der skal være plads til alle.

Bent Andersen er enhedens ældste. Han er 67 år og har været hos Svær Transport siden 1985. Siden 1975 har han været soldat – kun afbrudt af 15 måneder i det civile fra 1981 til 1983. Han har tænkt sig at fortsætte og kan 1. oktober næste år fejre 40 års ansættelse i Svær Transport.

- Medmindre de vil have mig til at sove i bivuak, bliver jeg ved, til jeg er 70 år.

Bent har oplevet hele forandringen for enheden. Da hans ansøgning gik igennem i 1985, kørte enheden kun administrativt – altså til og fra øvelser, værksted og skydelejr. Mandskabet fra Dyrby Vestergaard deltog aldrig i øvelserne. I dag er det en operativ enhed.

- Jeg har ikke været med ude endnu. Det er nok på grund af alderen, at de tager hensyn, siger Bent Andersen, der for få år siden, da enheden stod uden befalingsmænd, var daglig leder i halvandet år.

- Vi er så gamle i gårde, at vi kan passe os selv, afbryder tillidsmand Michael Olesen.

Nu er de poster besat, og Bent planlægger kørslen. Når JMTO i Karup har planlagt en kørsel, sætter han bil og chauffører på. Det gælder om at være gode venner med ham.

Selv om han ikke lige er den, der bliver udsendt til Letland, hvor enheden i sensommeren og efteråret har to mand udstationeret, deltager han på lige fod med kollegerne i den fysiske træning tirsdag og torsdag. Det er også med stolthed i stemmen, at han konstaterer:

- Jeg har netop bestået den fysiske test. Jeg har aldrig dumpet. Hver gang vi skal have nogen til test, tager jeg den også, siger han.

Færre og færre til at løse opgaverne

Enheden fastholder modsat mange andre steder i Forsvaret sit personel. Det hører til sjældenhederne, at fratrædelsen ikke hænger sammen med pensioneringen. Til gengæld er det svært at rekruttere nye.

Rasmus Munkholm:

- Vi bliver færre og færre til at løse de transportopgaver, der er. Vores store udfordring er hvervning af de 10 mand, vi mangler. Om få år er der nok flere, der er gået på pension. Så mangler vi måske 14 mand.

På trods af at der mangler en tredjedel af styrken, løser Svær Transport sine opgaver.

- Har vi en periode, hvor mange har fri, kan vi være nødt til at sige nej til opgaver, men det sker meget sjældent.

For at få flere til at søge de ledige stillinger ser Rasmus Munkholm mod Nordjylland og Aalborg.

- Der er der logistik- og transportfolk. Er der nogen, der geografisk er herfra, og som måske gerne vil tilbage til Viborg-, Holstebro- eller Herningområdet, prøver vi at hverve dem, siger den 51-årige leder af enheden og peger på flere årsager til, at der mangler folk.

Han oplever, at mange konstabler søger flere udfordringer i at blive befalingsmand, hvis de vælger at blive i Forsvaret. Desuden får folk børn i en senere alder. Det har indflydelse på, at blokvognene ikke er et naturligt valg, når konstablerne er ved at være klar til at komme væk fra en kampvognsenhed.

- Har man små børn, der skal hentes i børnehave og vuggestue, kan de skæve arbejdstider gøre det svært at få det til at hænge sammen. Får man en punktering på vej hjem, kan man ikke nå at hente børnene. Jeg havde selv lidt ondt i maven de dage, hvor jeg skulle hente børn, siger Rasmus Munkholm.

Han peger også på, at beliggenheden i Holstebro gør det svært at tiltrække unge medarbejdere med interesse for logistik og blokvogne:

- De vil gerne være unge med de unge i en ungdomsby som Aalborg. Der er Holstebro muligvis for kedelig.

- De to yngste, vi har, de vil bare gerne køre blokvogn. De interesserer sig for det.

En af dem er Tobias Kieffer. Den 26-årige konstabel har været i enheden i halvandet år, og han er landet på rette hylde.

- Det er det perfekte sted. Jeg kan godt lide at være soldat og køre lastbil.

Han er tidligere vognkommandør på en PMV hos Jydske Dragonregiment, men i slutningen af sin HRU-uddannelse faldt han på en trappe derhjemme og blev hjemsendt efter at være erklæret midlertidig uegnet. I fire år kørte han lastbil for sin fars vognmandsforretning, inden han søgte tjeneste ved Svær Transport.

- Jeg synes ikke, at jeg var færdig efter det uheld.

Tobias fremhæver to ting, der gør Svær Transport til den rigtige arbejdsplads: Oplevelserne og friheden.

- Vi har været i Tyskland i april og var afsted i en måned. Det giver også en hel masse frihed, så jeg kan tage hjem en fredag formiddag, hvis der ikke er noget at lave. Holde fri. Det er megafedt. Der er dog en ting, han savner: Lidt flere yngre kolleger.

- De fleste her er længere i livet end mig. De har børn på min alder, og deres huse er betalt af. Jeg kommer selv fra landet og har den samme humor som de andre. Jeg har ikke rigtig lagt mærke til, at jeg var yngst. Der har været nogle små ting, men det er harmløst og sjovt.

Han ser arbejdspladsen som der, hvor hans fremtiden ligger.

- Jeg ved ikke, om jeg bliver her i 40 år, men jeg kan godt tænke mig at være her i lang tid, siger han, velvidende at han kan tjene meget mere ved at køre civil lastbil.

- Jeg kunne tjene det dobbelte. Forskellen i lønnen kræver også flere arbejdstimer, siger Tobias, inden han igen fremhæver friheden.

- Min kæreste synes, det er lidt træls, når jeg er udsendt, men hun kan også se fordelene ved det.