
Har jeg fri på grundlovsdag?
Ja, grundlovsdag er i udgangspunktet en fridag for HKKF’s medlemmer. Kun vagttjeneste, uforudsete opgaver og opgaver af hastende karakter bør medføre, at du ikke kan holde fri på grundlovsdag. Det betyder for eksempel, at din arbejdsgiver skal give dig kompensation, hvis du skal på kursus eller uddannelse grund-lovsdag.
Uddybning
Reglerne er beskrevet i FPSBST 408-17, som er FPS' egen bestemmelse om ekstraordinær tjenestefrihed: Militært personale ydes tjenestefrihed med løn hele den 5. juni (Grundlovsdag). Tjenesten bør som udgangspunkt altid tillade, at der holdes fri. Alene vagttjeneste, uforudsete opgaver og opgaver af hastende karakter bør medføre, at tjenesten ikke tillader, at der holdes fri 5. juni (Grundlovsdag).
Få hjælp fra din tillidsrepræsentant eller HKKF, hvis du beordres på tjeneste eller uddannelse
HKKF opfordrer til, at du kontakter til tillidsrepræsentant, hvis du 5. juni er beordret på tjeneste eller uddannelse, som hverken hører under vagttjeneste eller er uforudset eller hastende. Din tillidsrepræsentant kan herefter kontakte din lokale chef. Din tillidsrepræsentant kan henvise til de ovenstående bestemmelserne og evt. kræve at få ændret planlægningen. Hvis det giver udfordringer, opfordrer vi HKKF tillidsrepræsentanter til at kontakte en af HKKF's faglige konsulenter på telefon 3393 6522, eller på mail faglig@hkkf.dk
Har jeg fri 1. maj?
Nej. Nogle lønmodtagere har betalt fri på denne dag, men det gælder dog ikke for dig, der er ansat på HKKF’s overenskomst. Ønsker du fri 1. maj, skal du derfor søge om at holde en af dine fridage, eller bruge afspadsering, ligesom på alle andre almindelige hverdage