Nyheder

Forældre til småbørn kan undtages fra INTOPS

Er du forælder til et barn under to år, kan du blive fritaget fra længerevarende internationale operationer, indtil dit barn fylder to år.
Foto: Heri Hammer Niclasen // Forsvarsgalleriet

Forsvaret har besluttet, at ansatte, som er forældre til børn under to år, skal have muligheden for at blive fritaget for længerevarende operationer for så vidt angår internationale operationer og sejlende tjeneste med en varighed af mere end 14 dage.

Initiativet skal give mere fleksibilitet og mulighed for at få familieliv og arbejdsliv til at balancere bedre. Forsvarskommandoen kan ikke garantere en undtagelse fra INTOPS til alle forældre, som søger om det, da det fortsat vil være nødvendigt at tage hensyn til løsningen af den konkrete opgave. Derfor kan der være situationer, hvor det desværre ikke kan lade sig gøre for medarbejderen at blive fritaget – fx  hvis medarbejderen har en særlig funktion og ikke kan erstattes i forbindelse med den eventuelle operation

Hvis du ønsker at blive undtaget fra INTOPS skal du tale med din nærmeste leder.  

Siden er sidst opdateret: 4.08.25 kl. 15.04

Andre nyheder