Nyheder

Q&A: Ferie

Ferieåret er startet og hvordan er det lige med at få afholdt sine feriedage? Få styr på, dét, du skal vide om din ferie.

Hvor meget ferie optjener jeg?

2,08 feriedage pr måned, du er ansat. Det er 25 feriedage på et år.

Hvornår kan jeg afholde min ferie?

Mellem 1. september til 31. december året efter, og du kan afholde dem løbende.

Hvornår skal jeg afholde min hovedferie?

Mellem 1. maj til 30 september skal du afholde en stor del af din ferie (hovedferie). Du har ret til at afvikle 15 feriedage (3 uger) i sammenhæng, men du kan aftale med chefen af holde kortere ferie ned til 10 dage samlet.

Hvor længe kan jeg holde ferie udenfor hovedferien?

Du har ret til at holde mindst 5 dage i træk udenfor hovedferien.

Feriedagen kan også holdes enkeltvis.

Hvornår skal ferietidspunktet varsles?

Hovedferien skal varsles 3 måneder før din ferie begynder.

Ferie udenfor hovedferien skal varsles 1 måned før.

Må chefen bestemme, hvornår jeg holder ferie?

Din chef skal forøge at tilpasse ferien til dine behov. Kan I ikke blive enige, kan chefen fastlægge tidspunktet for din ferie (så længe ferievarslerne overholdes).

Hvad hvis jeg bliver syg i min ferie?

Så kan du få erstatningsferie. Dine første 5 sygedage en karensperiode – dvs, at du ikke kan få erstatningsferie for de første fem dage. Er du syg i længere tid kan du få erstatningsferie. Husk at sygemelde dig på 1. sygedag. Læs mere om reglerne for sygdom under ferien her.

Jeg kan ikke nå at afholde min ferie før 31. december

Du kan aftale skriftligt med din arbejdsgiver at overføre højst 5 ud af de 25 feriedage til den næste ferieafholdelsesperiode. Det skal ske inden 31. december.

Kan chefen aflyse min ferie?

Nej – som udgangspunkt ikke, når din ferie er fastlagt. Men i særlige tilfælde kan din ferie blive ændret, hvis følgende er opfyldt:

  • Væsentlige driftshensyn kommer i vejen
  • En uforudsigelig/ upåregnelig situation (for ledelsen) er opstået
  • Det er nødvendigt, at ferien ændres for netop denne medarbejder

Kan jeg aftale at ændre min ferie, når den er fastlagt?

Ja, du kan godt aftale med din chef at ændre tidspunktet du holder ferie på. I kan aftale:

  • at hovedferien deles, dog skal mindst 10 dage gives i sammenhæng
  • at den resterende del af hovedferien holdes som enkeltdage 
  • at øvrig ferie deles i mere end 2 dele, herunder holdes som enkeltdage

Hvad er reglerne for særlige feriedage?

Du optjener særlige feriedage fra 1. januar -31 december.

Du kan afholde dine særlige feriefridage 1. maj i det efterfølgende år.

Hvordan afholder jeg mine særlige feriedage?

Du laver en aftale med ledelsen. Ledelsen skal forsøge at opfylde dit ønske om, hvornår, du vil afholde dine feriedage.

Har du ikke optjent ferie nok?

Du kan aftale med ledelsen, at du holder ferie på forskud. Feriedagene, der holdes på forskud, bliver trukket fra de efterfølgende feriedage som du optjener i det kommende ferieår.  

Siden er sidst opdateret: 2.09.25 kl. 12.06

Andre nyheder