
87 arbejdsskadesager afsluttet
I felten efterlader man ikke sine kammerater, og ligesom i felten, ønsker HKKF heller ikke at efterlade vores kollegaer. Derfor har HKKF et arbejdsskadeteam der hjælper HKKF’ere, når de kommer til skade – både de små skader og de store.
I det seneste år har teamet afsluttet 87 arbejdsskadesager. Halvdelen handler om PTSD – en diagnose, der desværre fylder mere og mere blandt vores medlemmer. Samlet set har teamet hentet 288 millioner kroner hjem i erstatning til medlemmerne.
Uge med PTSD får høje erstatninger
“Tallene viser jo, at der er brug for arbejdsskadeteamet, selvom jeg allerhelst ville have, at vi var overflødige,” fortæller arbejdsskadekonsulent Vibeke Greve Kristensen. ”Men soldater kommer til skade – og nogle kommer rigtig slemt til skade.”
Det høje erstatningsbeløb skyldes især at flere yngre soldater får tilkendt arbejdsskadeerstatning for deres PTSD-diagnose. I mange af sagerne er de soldater på omkring 30, der får tilkendt førtidspension. Erstatningen skal række helt frem til pensionsalderen, og så løber beløbene hurtigere op, end hvis erstatningen gives til én på 55 som har kortere tid til pensionsalderen.
Dertil er arbejdsskadesystemet også komplekst, men HKKF’s to arbejdsskadekonsulenter gør deres bedste for at følge medlemmerne og deres skader – store som små – trygt igennem systemet.
I tvivl om du har en arbejdsskade? Få styr på arbejdsulykker og erhvervssygdomme her eller kontakt arbejdsskadeteamet på arbejdsskade@hkkf.dk



