Nyheder

Drømmer du om at lære?

Nu kan du søge om at læse HF enkeltfag, en erhvervsuddannelse eller en akademiuddannelse, hvis du er ansat på overenskomst før d. 1. januar 2025. Muligheden er skabt gennem opkvalificeringspulje som er en aftale mellem HKKF, CS og PKOM.

Drømmer du om at kunne noget mere eller lære noget nyt? Vil du forbedre dine karrieremuligheder i Forsvaret, på den anden side af hegnet eller er du nysgerrig på ny viden?

Nu har du muligheden, hvis du er overenskomstansat før d. 1. januar 2025 og ikke tidligere har haft mulighed for at afvikle civiluddannelse eller opnå tjenestemandsansættelse. En aftale mellem HKKF, CS og PKOM gør det nu muligt for dig, igennem en opkvalificeringspulje, at få mere uddannelse.

Hvad kan jeg læse?

Du kan uddanne dig på følgende måde gennem:

  • Hf-enkeltfag og gymnasiale suppleringskurser (GSK)
  • Fagspecifikke kurser
  • Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)
  • Erhvervsuddannelse for voksne (EUV), herunder realkompetencevurdering
  • Akademi-, diplom- og masteruddannelser, herunder enkelte moduler
  • Moduler som udbydes som enkeltfag på tompladsordning på professionsbachelor-, bachelor- og kandidatuddannelser

Uddannelserne skal være civilt kompetencegivende. Derfor kan du fx ikke bruge uddannelsen på at læse fag på politiskolen.

Løn og ingen omkostninger

Du får løn mens du er til undervisning, og dine udgifter bliver dækket. Det er fx

  • Bøger
  • Transport
  • Kursus/ Uddannelsesgebyr

Dog skal uddannelsen skal  tages ved siden af havende tjeneste

Forløb

  1. Find din ønskede uddannelse: Fortæl din chef om dine ønsker til uddannelse. Hvis du endnu ikke har nogen kan du, sammen med din karrierevejleder drøfte hvilke uddannelser, der kunne være relevante og givende for dig.
  2. Dine kompetencer bliver belyst: Du får en realkompetencevurdering en inden du starter din uddannelse. En realkompetencevurdering undersøger, hvor meget du kan sammenlignet med undervisningen på uddannelsen – måske er der undervisning du ikke behøver, fordi du kan stoffet i forvejen. Det er altså ikke en test blot en vurdering af, hvad du kan med formålet om at tilrettelægge uddannelsen bedst muligt for dig.
  3. Udgifter og løn: Du starter på uddannelsen og registrerer din tid på uddannelsen som arbejdstid – den arbejdstid får du løn for. Dine udgifter til bøger, transport og andre merudgifter bliver dækket.

Vejledning på HR-portalen

Du finder yderligere vejledning på HR-portalen.

Siden er sidst opdateret: 2.09.25 kl. 12.22

Andre nyheder