På en forsynerbil er der sjældent plads til overflødige ting. Alt, hvad der ligger der, skal kunne bruges i felten. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at der i dag ligger bind og tamponer sammen med det øvrige materiel, når enheden kører på øvelse.
Det er et af de helt konkrete spor af Cecilie Uhrskovs engagement: En praktisk løsning på et problem, hun selv har set konsekvenserne af.
Cecilie har været en drivkraft i arbejdet med diversitet og inklusion ved Ingeniørregimentet. Hendes fokus har været jordnært: Hvordan hverdagen fungerer i felten, hvordan personel bliver mødt, og hvordan ledelse også handler om at tage højde for mennesker i uniform.
Det arbejde udløste i efteråret Hærens Vallø Pris. Prisen blev givet, fordi hendes indsats havde sat varige spor – og fordi hun ikke var til at komme udenom.
"Min tilgang har været, at vi skal løse i stedet for at skabe problemer," siger hun.
Hærens Vallø Pris
- Vallø Prisen uddeles årligt i Hæren til medarbejdere, der har gjort en særlig indsats for diversitet, inklusion og respektfuld adfærd.
- Vallø Prisen ledsages af et legat på 5.000 kroner.
- Midlerne anvendes i dag som et årligt legat, der kan tildeles én eller flere medarbejdere.
- Prisen uddeles i forbindelse med Hærens chefkonference.
Cecilie har sin daglige gang ved Ingeniørregimentet i Skive. Hun startede som værnepligtig i august 2021, forlod efterfølgende Forsvaret for en kort periode og vendte tilbage i marts 2023 som konstabelelev. I dag er hun udnævnt overkonstabel og arbejder som kontorhjælper.
Små greb med stor betydning
Cecilie har været en del af regimentets arbejdsgruppe for diversitet og inklusion. Her har fokus været på konkrete forhold i hverdagen – især i felten – hvor standardløsninger ikke altid tager højde for, at soldater ikke er ens.
Et af de mest lavpraktiske, men også mest gennemgribende tiltag, har været at gøre bind og tamponer til en fast del af pakningen på forsynerbiler, når enheden er på øvelse.
"Hvis man som kvinde står i felten og får sit månedlige, skal der være mulighed for at håndtere det uden, at det giver gener – og uden at nogen nødvendigvis skal køres ind," forklarer hun.
For Cecilie er pointen enkel: Når sådanne forhold ikke er tænkt ind, bliver det hurtigt den enkelte soldats problem. Og det er netop den logik, hun har ønsket at ændre.
Erfaringen, der satte det hele i gang
Engagementet er ikke opstået i et mødelokale, men udspringer af egne erfaringer som værnepligtig. En episode har især sat sig fast.
Under en øvelse fik Cecilie sin menstruation. Hun bad sin delingsfører om lov til at skifte tampon. Svaret var et klart nej. Hun endte med ikke at få mulighed for at skifte i næsten et døgn.
Hun fortæller nøgternt om episoden – uden anklage, men med en klar pointe: Det var ikke i orden, og det var farligt. Og det var ikke et enkeltstående problem, men et eksempel på manglende forståelse for helt basale forskelle i hverdagen.
Siden har hun arbejdet for, at sådanne situationer ikke gentager sig – gennem bedre planlægning, mere realistiske pauser eller større opmærksomhed i uddannelsen af nye befalingsmænd.
Cecilie Uhrskov var ikke i Danmark, da prisen blev uddelt. Derfor modtog hun den til julefrokosten på kasernen i Skive. Privatfoto
Fra hverdag til system
Arbejdet har ikke kun haft betydning lokalt. Cecilie og arbejdsgruppen har også været med til at ændre optagelsesgrundlaget til den grundlæggende sergentuddannelse.
Her har målet været at få et bredere syn på ledelse – og på, hvem der bliver set og opmuntret til at søge.
"Vi ønskede at se flere af de feminine værdier. Ikke nødvendigvis kvinder, men dem der de bløde værdier," siger hun.
Hun peger på, at systemet ofte favoriserer de mest frembrusende og ekstroverte typer tidligt i forløbet, mens andre holder sig tilbage, fordi ingen har sagt højt, at de er gode nok.
For Cecilie handler det om at få ledere til at tage ansvar for netop den del: At se deres folk og prikke til dem, der ikke selv træder frem.
Engagement uden titel
Cecilie er konstabel. Hun har ikke haft formel magt eller ledelsesansvar i klassisk forstand. Alligevel har hun insisteret på at tage ansvar for de forhold, hun kunne se ikke fungerede.
Men netop den position – midt i hverdagen – har givet hende blik for de steder, hvor små justeringer kan gøre en stor forskel. Og hvor systemets standarder rammer skævt.
At modtage Vallø Prisen har betydet meget for Cecilie. Ikke mindst fordi anerkendelsen har bekræftet, at arbejdet bliver set og har betydning for andre.
"Det giver mig mere motivation og lyst til at kæmpe videre for, at tingene bliver bedre og nemmere," siger hun.
Cicilie var udsendt til Kosovo, da hun vandt prisen. Hun valgte bevidst ikke at afbryde sin mission få dage før hjemsendelsen for at tage imod prisen. For hende var det vigtigere at gøre opgaven færdig og få en ordentlig afslutning med de mennesker, hun havde arbejdet sammen med i fire måneder.
Vallø Prisen markerer ikke et endeligt mål for Cecilie, men en anerkendelse af et arbejde, der allerede er i gang. For hende handler det ikke om titler eller næste skridt, men om fortsat at tage ansvar dér, hvor hun står – i hverdagen og i uniform.
"Jeg stopper ikke med at kæmpe for det her. Det kommer bare til at betyde endnu mere."
