Dronerne flytter ind
Droner er ikke længere kun noget, vi ser i nyhedsudsendelser fra internationale konflikter. Forsvaret tester i disse år både små multirotor-droner og større fastvingede systemer for at finde de bedste løsninger til forskellige opgaver. Major Jesper Simonsen fra Slesvigske Fodregiment står for nogle af forsøgene med de små multirotor-droner, som er dem, kasernen i Varde fik udleveret i marts.
”Vi prøver os frem. Der er ikke nogen færdig model endnu. Men der er ingen tvivl om, at dronerne bliver en del af stort set alle enheder i løbet af få år.”
To hovedroller
Dronerne bruges i to overordnede roller:
ISR (Intelligence, Surveillance, Reconnaissance) – droner, der kortlægger terræn og opklarer fjendestillinger.
Strike / one-way attack – mindre multirotor-droner, som kan bære en våbenlast og angribe mål på kortere missioner.
ISR-dronen skal være oppe i noget tid — en halv til en hel time afhængig af opgaven. Strike-dronerne flyver kortere ture, men har en konkret opgave: Identificer, affyr og nedkæmp målet.
I fremtiden vil mange konstabler arbejde med droner. Foto: Forsvarsministeriet
Hvad laver en droneoperatør?
Droner bruges i stigende grad under danske øvelser til observation, koordinering og støtte. En droneoperatør kan levere live-billeder til føringslaget, overvåge en øvelseszone eller teste nyt udstyr i felten. Arbejdet kræver teknisk kunnen, taktisk forståelse og samarbejde i små hold, hvor præcision og sikkerhed er afgørende.
Hvem kan blive droneoperatør?
Dronearbejde kan læres, men visse egenskaber gør det lettere:
God hånd-øje-koordination og finmotorik.
Teknisk nysgerrighed og forståelse for elektronik og netværk.
Evne til at arbejde i hold og bevare overblik under pres.
”Hvis du har en drøm om at være droneoperatør: Læn dig ind i det, og spørg. Hellere være konstruktiv og nysgerrig end at vente på, at noget sker,” siger Jesper Simonsen.
Den, der vil i gang, skal tale med sin delingsfører, kompagnichef eller underafdelingschef. Udvælgelse sker via interne kurser eller testforløb – og mange færdigheder læres bedst under øvelser.
Idéerne kommer fra dem, der har hænderne på styrepinden
Majoren peger på, at innovationen i høj grad kommer nedefra. Når nye metoder afprøves i felten, kan det være konstablerne, der får de bedste idéer.
”Det er ikke forbeholdt nogle bestemte personalegrupper at udvikle de nye idéer. Det er den, der får den gode idé først. Det kan lige så vel være lav som høj. Dem, der sidder og roder med det, er også dem, der har en fornemmelse af, hvad den her dims kan – og hvad den ikke kan.”
Arbejdet kræver ro, præcision og godt samarbejde i små hold. Foto: Forsvarsministeriet
Hvor foregår arbejdet nu?
Forsøg sker blandt andet ved Efterretningsregimentet i Varde, Livgarden, Gardehusarregimentet og Dragonerne. Droner bruges både i kamptropperne og i baglandsfunktioner som artilleri og logistik. Samtidig arbejdes der med modforanstaltninger – for eksempel jamming og elektronisk krigsførelse – så soldaterne både kan bruge egne systemer og beskytte sig mod fjendens.
”Jeg tror, alle enheder i Hæren kommer til at møde droner i løbet af de næste to år. Det går stærkt,” siger majoren.
Grej-fakta: Droner i Forsvaret
Hovedroller: ISR (rekognoscering/overvågning) og Strike (angreb/one-way attack).
Typisk flyvetid: ISR-multirotor: 0,5–1 time; Strike-multirotor: Kortere missioner; fastvinget drone: Længere, evt. flere timer.
Holdstørrelse: To-tre personer.
Udbredelse: Forventes i hele Hæren inden for to år.
Kompetencer: Hånd-øje-koordination, teknisk forståelse og holdarbejde.
Sikkerhed: Flyvning foregår under strenge sikkerhedsprocedurer.
Nye opgaver for konstabler
Dronerne er på vej ud til hele Hæren – og med dem nye opgaver for konstabelgruppen. Majoren opfordrer alle interesserede til at række hånden op:
”Hvis du vil være med: Sig det. Spørg din fører. Vær nysgerrig. Tingene går hurtigt, og dem der melder sig først, får mest medindflydelse på, hvordan vi gør det.”
