Ved Jydske Dragonregiment i Holstebro har korporal og tillidsrepræsentant Michelle Bahnsen mærket et markant generationsskifte blandt de konstabelelever, der begynder på Hærens reaktionsstyrkeuddannelse, HRU.
De seneste hold har haft flere unge kvinder, som for første gang i deres liv oplever, at de ikke kan præstere perfekt. I Forsvaret møder de et uddannelsesmiljø, hvor fejl ikke kun er uundgåelige, men nødvendige.
“Mange af dem kommer med en 12-kultur i bagagen. De er vant til, at tingene lykkes, og at ros kommer hurtigt,” fortæller Michelle. “Her får de i stedet kritik og skal bygge deres kompetencer op skridt for skridt. Det er hårdt for dem i starten, fordi de forbinder fejl med fiasko.”
Hun har set det flere gange: Dygtige, målrettede elever, der pludselig tvivler på sig selv. Ikke fordi de mangler evner, men fordi de møder et miljø, hvor læring kræver tålmodighed og mod til at fejle.
“De bliver usikre på, om de overhovedet gør tingene rigtigt. De vil gerne være dygtige fra starten, men sådan fungerer HRU ikke. Her skal man turde fejle. Det er et læringsmiljø, ikke en konkurrence,” siger tillidsrepræsentanten.
Et rum uden rang
På kasernen i Holstebro summer gårdene af aktivitet. Inde på kontoret har Michelle altid døren åben. HRU’erne pendler mellem teori, fysisk træning og øvelser i terrænet, og midt i det hele forsøger tillidsrepræsentanten at skabe et pusterum, hvor det ikke handler om rang, men om mennesker.
“Jeg har gjort meget ud af at være tilgængelig og vise, at de altid kan komme ind til mig. Når vi snakker, holder jeg hånd over rang. Her er det personen, der bliver lyttet til, ikke nummeret i rækken. Det betyder enormt meget for dem,” siger hun.
Hun har fundet sin egen måde at bygge tillid på. Nogle gange rykker samtalerne ud fra kontoret og over til en pizza efter fyraften.
“Jeg lover dem, at dét, de siger, bliver i rummet. Den fortrolighed gør, at de tør åbne sig. Det er dér, jeg kan tage fat, før noget vokser sig for stort,” fortæller tillidsrepræsentanten.
Erfaringen, der gjorde forskellen
Michelle har været i Forsvaret i 11 år og tillidsrepræsentant siden 2023. Erfaringen som tillidsrepærsentant fra tidligere hold har lært hende, at tryghed og fællesskab betyder lige så meget som faglig dygtighed.
“Jeg havde et hold, hvor mange piger græd i begyndelsen. De var dygtige, men de tvivlede på sig selv. Jeg begyndte at sætte de erfarne piger sammen med de nye, så de kunne dele deres egne erfaringer. Det blev et vendepunkt. Pludselig hørte de, at andre havde haft det på samme måde, og at følelsen gik over. Det gjorde en verden til forskel,” siger korporalen.
Samarbejdet mellem de tidligere og nye elever udviklede sig til en slags uformel mentorordning. De erfarne soldater fortalte om deres egne fejltrin – og hvordan de kom videre.
“Jeg har ikke haft en eneste, der har været inde og sige, at de ikke føler sig gode nok. Vi er ved at knække koden,” siger tillidsrepræsentanten med et smil.
At turde fejle
For korporalen handler det i sidste ende om at gøre op med forestillingen om, at man skal kunne alt fra starten.
“Det vigtigste er, at vi får italesat, at det er O.K. at fejle. Fejlene skal ske her, hvor der er tid og plads til at lære af dem. Det er langt bedre end at stå i den stående styrke og lave fejl, der får konsekvenser,” siger hun.
Korporal og tillidsrepræsentant Michelle Bahnsen har fundet sin egen måde at bygge tillid på. Nogle gange rykker samtalerne ud fra kontoret og over til en pizza efter fyraften. Foto: Ole Navntoft/JDR
Hun prøver at være synlig i hverdagen – også når HRU’erne ikke lige forventer det.
“Jeg står tit ude på skydebanen og snakker med dem i pauserne. Bare for at vise, at jeg er der. Hvis jeg kan se, at noget nager dem, tager jeg fat i det med det samme. Det kan være forskellen på, om de holder fast eller falder fra,” siger Michelle.
Et nyt blik på HRU
For tillidsrepræsentanten handler det ikke kun om de enkelte HRU’ere, men om kulturen i hele uddannelsesmiljøet.
“Vi skal huske, at HRU er et sted, hvor man skal være nybegynder. Det er meningen, at man ikke kan det hele. Hvis vi gør det til noget skamfuldt at lave fejl, så mister vi det vigtigste: Modet til at lære,” siger hun.
Hun oplever, at arbejdet med fortrolighed og åben dialog har skabt et mere robust hold, hvor unge kvinder og mænd støtter hinanden.
“Jeg kan mærke, at stemningen er anderledes nu. De tør grine af det, når noget går galt, og sige: Pyt, vi prøver igen. Det er sådan, vi danner gode soldater,” siger korporalen.
For Michelle handler det om at give de nye soldater dét, hun selv fik: En tro på, at man vokser af modstand.
