Når en fejl bliver en straffesag

Når en værnepligtig, konstabel eller korporal pludselig står med en indkaldelse fra militærpolitiet eller FAUK, kan verden vælte på få sekunder. For mange kommer det ud af det blå. Én dag passer man sit arbejde – næste dag er man sigtet i en straffesag. 

For Klaus skete det med en besked i e-Boks. 

Kort tid forinden havde han været på skydebanen i Letland. Under en øvelse gik et skud af, og han ramte sig selv i lægmusklen. En ulykke, der i situationen, først og fremmest handlede om smerte, forbinding og at komme videre. Intet tydede på, at det ville udvikle sig til mere. 

Derfor kom det som et chok. 

“Det var bare ud af ingenting. Pludselig lå der en indkaldelse i e-Boks. Så stod jeg dér som sigtet,” fortæller han. 

For Klaus blev det begyndelsen på et forløb, som mange i Forsvaret aldrig forestiller sig, at de kan havne i – men som hvert år rammer en række af HKKF’s medlemmer. 

Når systemet rammer

“Man når lige at tænke: Gider man arbejde et sted, hvor man skal i retten,” siger Klaus. 

Hans oplevelse var, at sagen ikke handlede om ond vilje eller grov forsømmelse, men om et uheld. Alligevel blev den løftet til det strafferetlige system. For ham blev det et billede på en nulfejlskultur, hvor selv hændelige fejl kan få alvorlige konsekvenser. 

Den mekanik rammer ikke kun erfarne soldater på internationale missioner. 

Nytårsaften på Amalienborg blev en værnepligtig garder politianmeldt, efter han sendte en civil aktivist i jorden under vagttjeneste. Episoden blev filmet, delt bredt og rejste hurtigt spørgsmålet om, hvor grænsen går for magtanvendelse under vagt.  

Det er HKKF’s advokat, Jakob Buch-Jepsen, der repræsenterer både Klaus og garderen. 

Sagen, der godt nok blev afgjort til garderens fordel, viser med al tydelighed, at det strafferetlige system kan ramme meget tidligt i et militært liv – også mens man stadig er værnepligtig. 

Det var i en tilsvarende situation, at Klaus ringede til HKKF. 

“Jeg sagde bare: Det her vil jeg godt have lidt hjælp og vejledning til.” 

Det opkald er udgangspunktet for langt de fleste straffesager, hvor HKKF bliver involveret. 

HKKF’s princip 

I HKKF er udgangspunktet klart: Værnepligtige, konstabler og korporaler skal ikke stå alene, når systemet slår hårdt. 

Forbundet går aktivt ind i udvalgte straffesager og yder juridisk bistand, når man vurderer, at sagen rejser spørgsmål om proportionalitet, rimelighed og retssikkerhed. Det handler ikke om at bortforklare fejl, men om at sikre, at reaktionen står mål med handlingen. 

Samtidig er der ingen blankocheck. HKKF tager ikke sager ind, hvor et medlem erkender en alvorlig forseelse, hvor anklagerne vurderes som rimelige, eller hvor medlemmet reelt er sluppet billigt i forhold til sagens karakter. Alle sager bygger på en tro- og loveerklæring fra medlemmet. 

“Vi siger nej til sager, hvor der ikke er noget at komme efter. Men når vi går ind i en sag, gør vi det, fordi vi mener, at medlemmet bliver behandlet urimeligt – eller fordi sagen aldrig burde være løftet til strafferetligt niveau,” siger forbundsnæstformand Kurt Brantner. 

Sådan starter en sag

Faglig konsulent Flemming Fage Sørensen er ofte den første, der taler med medlemmet. 

“Typisk ringer de og siger, at de er havnet i problemer. Så siger jeg: Indtil du modtager noget fra FAUK, kan vi ikke gøre noget. Men vend tilbage, hvis du bliver indkaldt til afhøring, eller hvis du får et bødeforlæg,” forklarer han. 

Når sagen bliver konkret, beder HKKF medlemmet om en skriftlig redegørelse for hændelsesforløbet. På den baggrund vurderer forbundet, om sagen ligger inden for det område, man vil gå ind i. 

“Jeg vurderer, om det er troværdigt, det medlemmet siger, og om det er en sag, vi overhovedet skal tage. Derefter drøfter jeg sagen med forbundsnæstformanden. Kurt Brantner afgør derefter, om vi giver et betinget tilsagn om advokat,” siger Flemming. 

Det betingede tilsagn indeholder blandt andet krav om, at medlemmet forbliver medlem, og at oplysningerne er korrekte. Først derefter bliver advokaten bedt om at lade sig beskikke. 

“Vi tager ikke alle sager,” siger den faglige konsulent. “Der skal være noget reelt på spil.” 

Når disciplin bliver til strafferet

Advokat Jakob Buch-Jepsen, som fører straffesager for HKKF, peger på et strukturelt problem. 

Mange sager rejses efter militær straffelov § 27 om grov pligtforsømmelse. Bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en grov tilsidesættelse af tjenestepligterne. Ifølge både retspraksis og juridisk teori er der et tydeligt grovhedskriterium. 

“Hovedparten af tjenesteforseelser skal håndteres disciplinært. Det er også det, der følger af bestemmelsen. Alligevel ser vi, at der bliver rejst mange straffesager, hvor grovhedskriteriet efter vores opfattelse ikke er opfyldt,” siger han. 

Konsekvensen er, at forhold, som tidligere ville være håndteret lokalt, ender i retten – med alt hvad det betyder for den enkelte. 

En sag, der ikke burde være en straffesag

 Klaus’ sag er et eksempel på den problematik. 

Efter vådeskuddet i Letland blev han sigtet for overtrædelse af militær straffelov § 27. Spørgsmålet var, om han havde handlet groft skødesløst. 

I samarbejdet mellem Klaus og advokaten blev der blandt andet indsamlet dokumentation om den pistol, der var brugt. Internationalt havde der været episoder, hvor samme type pistol utilsigtet var gået af. Samtidig kunne det påvises, at Klaus havde anvendt det udleverede udstyr korrekt, herunder handsker, som var en del af udrustningen. 

For retten blev det afgørende, om der var tale om en så grov tilsidesættelse af tjenestepligten, at den var strafbar. 

Det fandt retten ikke. 

Klaus blev frifundet. 

For ham blev sagen et klart billede på, hvor stor forskel professionel bistand kan gøre. 

“Jeg har været meget tilfreds med den hjælp, jeg fik. Det blev faktisk brugt som argument for, hvorfor man skal være medlem. Når nogen spørger: Hvad får jeg for mine penge? Så kan jeg sige: Hvis du bliver kaldt i retten, er det rart at have en fagforening, der tager sig af sagen,” siger han. 

Tallene bag indsatsen

Klaus’ sag står ikke alene. 

Tallene viser, at der langt fra er tale om enkeltstående tilfælde. 

En væsentlig del af frifindelserne vurderes at skyldes HKKF’s aktive indgriben og juridiske bistand. Resultatet er ikke kun, at det enkelte medlem undgår en urimelig dom – men også, at der skabes et klarere retsgrundlag, særligt i sager om grov pligtforsømmelse. 

Ifølge HKKF betyder det på sigt større retssikkerhed for medlemmerne og et pres på systemet for at bruge disciplinærsystemet mere konsekvent. 

Hvad skal du gøre som medlem?

Både Flemming Fage Sørensen og Jakob Buch-Jepsen peger på én ting: Stop op. 

Bliver du indkaldt til afhøring af militærpolitiet eller FAUK, har du rettigheder. 

Du har ret til ikke at udtale dig. Du har ret til at sige, at du vil tale med din tillidsrepræsentant eller HKKF, før du afgiver forklaring. 

Det gælder også i situationer, der formelt kaldes en tjenstlig samtale – typisk med nærmeste leder og uden militærpoliti eller FAUK til stede. 

“Jeg har set flere sager, hvor referatet af en tjenstlig samtale pludselig bliver brugt som den første afhøringsrapport, hvis sagen senere overgår til militærpolitiet eller FAUK,” siger Jakob Buch-Jepsen. 

“I den situation kan man have sagt noget dumt, uden at have haft mulighed for at tænke sig om. Ved en tjenstlig samtale er man ikke forpligtet til at udtale sig – men det bliver ikke altid sagt. Derfor skal advarslen være tydelig: Uanset om det er en tjenstlig samtale, militærpolitiet eller FAUK, bør man stoppe op og som minimum tale med sin lokale tillidsrepræsentant eller HKKF.” 

For at undgå tovtrækkeri i retten har HKKF's advokat Jakob Buch-Jepsen ofte held med at lukke sagerne tidligere. Foto: Magnus Terp

Flemming Fage formulerer det fra en anden vinkel – ikke som en opfordring til at tale, men til ikke at gå i panik: 

“Hvis du er uskyldig, så ro på. Verden går ikke i stå. Ring til os. Så forklarer vi, hvad processen er, og hvornår sagen bliver relevant for HKKF.” 

Retssikkerhed i hverdagen

HKKF understreger, at indsatsen ikke handler om at fritage medlemmer for ansvar. 

Fejl skal håndteres. Men de skal håndteres på det rette niveau. 

Når hændelser, der burde være disciplinærsager, løftes til strafferetligt niveau, rammer det ikke kun den enkelte. Det skaber usikkerhed og forsigtighed i hverdagen – og kan i sidste ende gå ud over opgaveløsningen. 

“Det er bedre for både medarbejdere, ledelse og Forsvaret som organisation, at disciplinærsystemet bruges, og at der foretages en mere kritisk vurdering, før sager løftes til det strafferetlige system. Udover at en episode lægger et pres på et af vores medlemmer, er det også et principielt spørgsmål, at sager ikke må føre til en praksis, hvor medlemmer frygter konsekvenser ved at passe deres arbejde,“ siger Kurt Brantner. 

Du skal ikke stå alene

For Klaus er konklusionen klar. 

Han blev i Forsvaret. Men sagen har sat sig. 

Budskabet til kollegerne er enkelt: 

Hvis systemet pludselig rammer – så stå ikke alene. 

Kend dine rettigheder. Brug din tillidsrepræsentant. Ring til HKKF. 

Det er præcis derfor, forbundet er der.