Arbejdsulykke eller erhvervssygdom?
Forløbet med at anmelde en arbejdsskade afhænger af, om du har været ude for en arbejdsulykke eller er blevet syg af dit arbejde (en erhvervssygdom). Den samlede betegnelse for arbejdsulykker og erhvervssygdomme er arbejdsskader.
Arbejdsulykker: Pludseligt opståede skader
En arbejdsulykke er, når du kommer fysisk eller psykisk til skade på dit arbejde - skaden skal være opstået indenfor 5 døgn.
Eksempler på arbejdsulykker:
- Skulderskade efter fald i terrænet
- Hjernerystelse fra at få en luge i hovedet
- Choktilstand efter høje brag, overfald på øvelser mm
- Diskusprolaps efter at have båret tung oppakning på tredagesøvelse
Erhvervssygdomme: Skader opstået over lang tid
Erhvervssygdomme er sygdom eller lidelse, som skyldes dit arbejde og/eller dine arbejdsforhold. Erhvervssygdomme opstår over længere tids belastning.
Eksempler:
- Høreskade efter mange år med arbejdsrelateret støj
- PTSD efter en udsendelse
- Håndskader som følge af ensidigt gentaget arbejde
- Depression efter mobning gennem længere tid
Få førstehjælp fra HKKF til din arbejdsulykke eller erhvervssygdom
Lovgivningen omkring arbejdsskader er kompliceret. HKKF’s arbejdsskadeteam er altid klar til at hjælpe dig, hvis du har været medlem af HKKF på det tidspunkt, hvor din arbejdsskade opstod. Arbejdsskadeteamet kan bl.a. hjælpe med:
- Hvis du ikke ved, hvad du skal gøre
- Forstå og opdatere dig i din sag, (hvis vi har en fuldmagt)
- Besvare diverse spørgeskemaer (hvis vi har en fuldmagt)
- Beslutte, sammen med dig, om du skal anke en afgørelse (hvis vi har en fuldmagt)
- Vurdere afgørelsen i ding sag (hvis vi har en fuldmagt)
Ring til arbejdsskadeteamet på 33 43 21 60 man-fre kl. 9-12 eller skriv til arbejdsskade@hkkf.dk