Veteranstøtte

Øvrige tilbud

Der findes en række andre tilbud til veteraner og pårørende, som enten er drevet af kommunen eller frivillige.

Fonden Danske Veteranhjem

Har man brug for et afbræk fra hverdagen – for et sted at bo i en kortere periode eller for at mødes med andre veteraner – så kan man kontakte et af landets veteranhjem.

Veteranhjemmene er et fristed for alle veteraner – både for de, der kommer hjem og gerne vil møde andre med samme baggrund, som de kan dele minder og oplevelser med, men også for de veteraner, som kommer hjem og har behov for hjælp og støtte.

Fonden Danske Veteranhjem driver fem veteranhjem i Danmark – i henholdsvis København, Fredericia, Aarhus, Odense og Aalborg. 

Du finder en oversigt over dem på hjemmesiden her. Du kan også kontakte fonden og hjemmene via telefon 51 21 23 24.

Familienetværket

Familienetværket er drevet af frivillige, som enten selv er soldater, der har været udsendt i tjeneste, eller som er pårørende til udsendte soldater. I netværket er alle velkomne, men fokus ligger på støtte til de pårørende – både før, under og efter udsendelse af deres kære.

Her kan pårørende finde støtte og sparring – for det er ikke nemt at undvære dem, man holder af, og vide, at de befinder sig i en svær situation i et land med krig.

Du finder kontaktoplysningerne på de frivillige i familienetværket her.

Netværket har også en side på Facebook. Den finder du her.

Veterankoordinatorer i kommunerne

En række af landets kommuner har en såkaldt veterankoordinator, som har til opgave at hjælpe veteraner med at få overblik over deres rettigheder i kommunen samt over kommunens tilbud.

Veterancentret har udarbejdet en liste med kontaktoplysninger på kommunernes koordinatorerne. Find den her.

Siden er sidst opdateret: 27.06.22 kl. 18.27