Diplomatiet, der reddede os fra atomkrig

Selvom det er mere end 30 år siden, at berlinerne bankede hul i muren og trak jerntæppet, der adskilte Vesteuropa fra Østeuropa, ned, fik Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 eksperter til at tale om en ny kold krig. 

Men selvom der er fællestræk, er konflikten en anden, siger historiker Poul Villaume, der forsker i Den Kolde Krig og er professor emeritus på Saxo-instituttet ved Københavns Universitet.

”Den Kolde Krig var en ideologisk kamp om, hvilket samfundssystem der var bedst. Det gjorde den ekstra farlig, fordi det lå underforstået, at det ene system skulle vinde over det andet,” forklarer han og fortsætter:

”Man indså heldigvis til sidst, at man i praksis måtte vise, hvilket system der var bedst frem for at udkæmpe en krig med atomvåben om det”.

For hverken amerikanerne eller russerne endte med at trykke på atomknappen, selvom det kom rigtig tæt på, og da det aldrig kom til et egentligt angreb, fik konflikten tilnavnet Den Kolde Krig.

> Læs også: HKKF kæmper for at bevare K35

Koreakrigen fik USA til at opruste

Kommunistiske Sovjetunionen var afgørende for at slå Hitler tilbage under Anden Verdenskrig, hvorfor de allierede vendte det blinde øje til de mange forbrydelser, som Stalin havde begået mod sit folk. Efter krigens afslutning delte man derfor Tyskland mellem Sovjetunionen og de allierede. Men kommunistangsten i Vesten steg i takt med, at flere lande i øst valgte kommunistiske styrer, og da kommunisterne kuppede sig til magten i Tjekkoslovakiet i 1948, sendte det chokbølger gennem Europa.

”Man blev alvorligt bange for, at russerne nu ville komme,” siger Poul Villaume og fortsætter:

”I 1949 oprettes NATO, og Kina bliver kommunistisk. Da Nordkorea går ind i Sydkorea i 1950, og USA griber ind på Sydkoreas side og invaderer Nordkorea, føler Kina sig truet og intervenerer på Nordkoreas side.  Og så opruster USA konventionelt og atomart, også med brintbomber, for at fastholde en massiv militær overmagt i forhold til Sovjetblokken”. 

Og så begyndte spillet om magt og ideologi.

I 1951 opretter USA Thulebasen på Grønland, og i 1955 indgår kommunistiske lande i Øst- og Centraleuropa Warszawapagten, som et modspil til NATO. Som et skakspil kom begge sider med modtræk, og Den Kolde Krig blev et farligt eksempel på, hvordan misforståelser kan føre til kæmpe kriser.

Foto: iStock. Berlinmuren ses fortsat som et symbol på Den Kolde Krigs splittelse af Europa.

I 1962 gik det næsten galt

Mens jerntæppet rullede ned over Østeuropa, og Berlinmuren blev bygget i 1961, placerede USA atommissiler i Italien og Tyrkiet. Det provokerede Sovjetunionen, og da Cuba i 1959 med Fidel Castro i spidsen blev kommunistisk og ønskede sig fri fra USA’s dominans, så Sovjet sit snit til at prøve at lave en base der. Men da de i 1962 sendte missilbærende fragtskibe mod Cuba, var det ved at gå helt galt.

”Cubakrisen i 1962 blev et wake up call. Amerikanske præsident Kennedy krævede, at skibene vendte om, for ellers ville USA angribe. Var det sket, var Tredje Verdenskrig brudt ud,” siger Poul Villaume og fortsætter:

”Heldigvis havde man oprettet hemmelige bagkanaler på topplan, så aktører på hver side kunne komme i kontakt og undgå misforståelser”.

> Læs også: Beredskabet har betydet flere timer i det grønne

Krigsforbrydelser for åben skærm

Men trods af bagkanalerne begik USA en alvorlig fejl ved at gå ind i Vietnamkrigen – igen grundet kommunistangst.

”Det forårsagede en enorm anti-amerikanisme og krigsmodstand – også i USA – for det var første krig, der blev filmet til tv, så alle så, hvordan USA tæppebombede med blandt andet napalm,” siger Poul Villaume.

”58.000 amerikanske soldater og to-tre millioner vietnamesere blev dræbt. Der blev begået krigsforbrydelser på begge sider for åben skærm, som ingen nogensinde blev stillet til ansvar for,” fortæller han.

I de kommende år begik begge sider mange fejl. Selvom man indgik en række aftaler, der skulle undgå, at Den Kolde Krig blev varm, oprustede USA og Sovjet alligevel med nye avancerede atommissiler i Europa. 

Heldigvis var der sket en bevægelse blandt europæerne, der var trætte af frygten for atomkrig. Og da Gorbatjov i Sovjet og Reagan i USA kom til magten og fik et godt forhold, prikkede det hul i jerntæppet, som førte til, at berlinerne en novemberaften i 1989 kunne banke hul i Berlinmuren og afslutte den årtier lange konflikt.

”Så nej, der er ikke en ny kold krig på vej, for Putin er ikke ved at indføre kommunisme,” siger Poul Villaume og fortsætter:

”Men det betyder ikke, at konflikten ikke er farlig. USA og Rusland har opsagt flere gamle våbenkontrolaftaler. Nye, højteknologiske våben udvikles nu uden for kontrol. Som jeg ser det, kan Ukrainekrigen heller ikke løses militært, der skal diplomati til. Så vi må håbe, at der stadig er hemmelige kontakter på topplan. Vi har jo set, hvad misforståelser kan føre til.”