Af Jan Klint Poulsen.
De sidste dage af juni måned bød på enighed blandt et bredt flertal af Folketingets partier, der sammen har indgået en aftale for Forsvaret i de kommende 10 år. Med forsvarsforliget investeres op mod 143 milliarder kroner i en styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed fra 2024 til 2033.
Som en del af ambitionerne i forsvarsforliget skal Danmark frem over opfylde NATO-målsætningen ved at øge udgifterne til forsvar og sikkerhed til varigt to procent af BNP fra 2030 og frem. Derudover skal mindst 20 procent af forsvarsbudgettet afsættes til investeringer i nyt materiel.
Med aftalen anerkender forligspartierne samtidigt, at det er en afgørende forudsætning, at Forsvaret kan fastholde og rekruttere flere medarbejdere.
Udfordringerne med rekruttering, fastholdelse og uddannelse er derfor områder, der skal drøftes som led i første delaftale af forsvarsforliget i efteråret 2023. Her forventer forbundsformand for HKKF, Tom Block, at partierne vil lytte til Soldaternes Fagforening.
”Der er en omfattende mangel på konstabler i det operative beredskab. Vi mangler knap hver fjerde konstabel i Hæren. Arbejdsopgaverne er for mange, og der er simpelthen for få til at løse dem. Det er noget af det, der presser folk derude. Man løber 180 kilometer i timen, og det kan man ikke holde til i længden. Sidste år forlod 2000 ansatte Forsvaret, så vi har et stort problem, der skal løses,” siger Tom Block.
Mere i løn og uddannelse til alle
Det er ikke ualmindeligt, at man som konstabel oplever at vende hjem fra et beredskab, hvorefter man bliver mødt af en ny udsendelse. Sådan har det stået på i alt for mange år, mener Tom Block. Dét arbejdspres, sammenholdt med en utidssvarende løn, gør, at mange vælger Forsvaret fra som arbejdsplads.
Hvis den negative udvikling skal vendes, skal der konkrete initiativer på bordet, lyder vurderingen fra forbundsformanden.
Hos HKKF peger man blandt andet på en styrkelse af kompetence- og karrieremulighederne i Forsvaret.
”Vi vil gerne have bredt den erhvervsrettede konstabeluddannelse (EKU) ud til hele konstabel- og korporalområdet og sikre en overgangsordning for det eksisterende personel, så alle får et uddannelsesløft. Det vil i sidste ende gøre Forsvaret attraktivt for unge mennesker, der gerne vil gøre karriere som soldat,” siger Tom Block.
”Og når man har gennemgået et uddannelsesforløb, så skal man naturligvis også anerkendes for det. Det skal man kunne aflæse på sin lønseddel. Hvis man vil løfte hele vores konstabel- og korporalgruppe, så koster det mellem 75 til 100 millioner kroner årligt. Det er i virkeligheden ikke mange penge, vi kræver, når man ser på den massive investering politikerne foretager med forsvarsforliget.”
Medlemmerne bakker op
Forventningerne til politikerne er ikke noget, Tom Block har hentet ud af den blå luft.
I forbindelse med de kommende OK24-forhandlinger har HKKF indsamlet 240 krav på medlemsmøder i de forskellige garnisoner. Blandt medlemmerne var netop løn og uddannelse de primære ønsker, der gik igen.
Og det bekræfter Tom Block i, at HKKF er i sync med medlemmerne.
Men kan man i det hele taget blande de kommende overenskomstforhandlinger sammen med et omfattende forsvarsforlig?
Det mener Tom Block ligefrem er en nødvendighed, men han anerkender, at det er to forskellige ting:
”Overenskomst er selvfølgelig for sig, men problemet er, at de ting der skal løftes i Forsvaret, kan man ikke løfte i en almindelig overenskomst. På hele vores område har vi måske omkring tre millioner kroner at gøre godt med – hvis vi er heldige. Så hvis man vil problemerne med fastholdelse til livs i Forsvaret, så bliver man nødt til at tilføre midler til uddannelse og løn. Ellers kan det være ligegyldigt med indkøb af nyt materiel og istandsættelse af bygninger, hvis ikke der er personel tilbage.”
Ekspert: Ikke umuligt med lønkroner fra forsvarsforliget, men …
At Hærens konstabler og korporaler gerne vil have andel i de 143 milliarder kroner i forsvarsforliget til et reelt lønløft og bedre uddannelsesmuligheder møder umiddelbar forståelse hos Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
Han mener ikke, det er urealistisk, at man kan bruge midler fra forsvarsforliget til at give konstablerne og korporalerne mere i løn, men omvendt skal man heller ikke forvente store beløb i lønningsposen, lyder vurderingen.
”Med over 20 procent ubesatte stillinger og et øget behov for et beredskab, der kan risikere krigsdeltagelse, er forhandlingspositionen for Forsvaret betydeligt stærkere end for få år siden, hvor krigsdeltagelse mere var et teoretisk spørgsmål. Ikke desto mindre bør man ikke forvente en lønstigning på 4.000 kroner til alle," siger Per Nikolaj Bukh.
Han peger samtidigt på, at Forsvaret også har andre personalegrupper, der kan have interesse i at få del i de mange milliarder kroner, der er afsat. Han er derfor ikke sikker på, at politikerne har den store lyst til at åbne for posen.
”Fagligt set, så skal man naturligvis hæve fanen og sige; vi er kommet særligt bagud og har brug for et lønløft, fordi vores opgaver har ændret sig. Det er jo helt ufatteligt mange penge, der er afsat til forsvarsforliget, det er der jo ikke andre dele af den offentlige sektor, der har mulighed for at få adgang til. Om man så ender med at få mere end sin gennemsnitlige andel af det, er svært at sige,” afslutter Per Nikolaj Bukh.
