Af Jan Klint Poulsen.
Det er ikke noget nyt fænomen, at fremmede magter udfører spionage mod andre nationer. Igennem historien har informationer om fjendens aktiviteter – både militært, geografisk og politisk – været genstand for spioners konstante bevågenhed. Spionernes arbejde er af natur oftest skjult og involverer opfindsomme metoder, der går under radaren hos fjenden.
Under den kolde krig var spionageaktiviteterne mellem øst og vest formentligt på sit højeste. Efter murens fald i 1989, hvor adgangen til arkiverne i de tidligere Warszawapagt-lande blev åbnet for offentligheden, har vi fået mere præcis og detaljeret viden om, hvilke informationer man i Østblokken lykkedes med at indhente gennem aktive spioner i Danmark. Det fortæller Iben Bjørnsson, adjunkt og ph.d. ved Forsvarsakademiet.
Ifølge Iben Bjørnsson var Danmark udsat for omfattende spionageaktiviteter fra forskellige østbloklande under den kolde krig. Arkiverne afslører, at både Østtyskland, Polen og Sovjetunionen etablerede omfattende spionagenetværk i Danmark.
Fortrolige oplysninger indsamlet
Østtyske Stasi-agenter og informanter infiltrerede forskellige sektorer af samfundet for at indhente fortrolige oplysninger om dansk politik, sikkerhed og forsvar. På samme måde udførte KGB-agenter og den polske efterretningstjeneste spionageoperationer med det formål at indsamle information om dansk forsvar, politik og vestlige allierede, herunder NATO.
Einar Blechingberg
Den danske diplomat Einar Blechingberg blev i 1959 dømt for spionage mod Danmark for Polen. Han fik otte års fængsel for at have forsynet den polske efterretningstjeneste med hemmeligstemplede dokumenter fra Udenrigsministeriet.
Andre østbloklande som for eksempel Tjekkoslovakiet deltog også i spionageaktiviteter i Danmark. Samarbejde mellem danske borgere og spionagenetværk blev også afsløret, hvor nogle blev rekrutteret som agenter eller informanter. Få blev afsløret og dømt under den kolde krig.
Er der stadigvæk spioner i Danmark?
I Danmark er spionagetruslen fra fremmede magter stadigvæk en realitet, selv efter afslutningen af den kolde krig og Sovjetunionens opløsning i 1990'erne. Statslige aktører fortsætter med at spionere mod både Forsvaret og Danmark, selvom man må formode at antallet af fremmede spioner er mindre end under den kolde krig, vurderer Iben Bjørnsson.
”Jeg tror ikke niveauet er det samme som den gang, simpelthen fordi der var flere lande i Warszawa-pagten. Vi havde jo både østtyskere, polakker og russere, som spionerede mod Danmark. Nu er der bare Rusland tilbage,” siger hun.
Bent Weibel
Elektronikfabrikanten Bent Weibel fik i 1976 en dom på otte års fængsel for salg af embargobelagt elektronik til udvikling af våben og radarsystemer til Østtyskland.
Hun påpeger også, at mange af de informationer, som man måtte indsamle ved hjælp af rekognoscering under den kolde krig – både omkring forsvarsanlæg og i danske byer – ved at bruge analoge kameraer og en slidt notesbog i inderlommen, nu kan hentes nemt med et enkelt opslag på Google.
”Vi ved jo, at der har været spioner i flere danske byer for at tage fotos af hovedgader og havneanlæg, hvor man forestillede sig en landgang i tilfælde af en invasion af Danmark. Det behøver man ikke at gøre i dag, hvis man vil have et overblik over vores terræn. Så bruger man bare internettet,” forklarer Iben Bjørnsson.
Men selvfølgelig er der stadigvæk spioner fra andre statslige aktører, som holder øje med os, fastslår hun. I dag foregår spionage både digitalt, hvor statslige aktører udnytter avanceret cyberkriminalitet og hackerangreb til at få adgang til følsomme oplysninger, og ved brug af traditionelle efterretningsmetoder, såsom rekruttering af agenter og overvågning af landes aktiviteter og infrastruktur gennem satellitovervågning eller fysisk tilstedeværelse.
Oleg Gordijevski
Den sovjetiske KGB-officer Oleg Gordijevski var flere gange udstationeret i Danmark og blev i 1986 hvervet i en københavnsk badmintonklub til at udføre kontraspionage af den engelske efterretningstjeneste Mi6 med hjælp fra danske PET. Gordijevski delte fortrolige oplysninger om KGB's spionageaktiviteter i Vesten og afslørede sovjetiske planer og intentioner.
Russere udvist
Den danske efterretningstjeneste, PET, har flere gange afsløret russiske agenter, der opererer i Danmark ved hjælp af sofistikerede, hemmelige metoder. Og PET advarer om, at de russiske agenter udgør en alvorlig trussel mod dansk sikkerhed og forsvar.
De udenlandske magter er primært interesserede i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, militære installationer, kritisk infrastruktur og Danmarks samarbejde i internationale organisationer som NATO, EU og OSCE.
Sidste år udviste Danmark i alt 15 russiske diplomater. Navnene på de udviste diplomater går igen i DR- dokumentaren ”Skyggekrigen”, der afslører et omfattende spionnetværk i Norden, hvor russiske fartøjer overvåger og indsamler data om kritisk, dansk infrastruktur.
Dokumentarserien afslører også, at russiske skibsfartøjer var i området omkring det tidspunkt, hvor gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 sprang læk fire steder. De russiske myndigheder har nægtet at stå bag sprængningerne i Østersøen tæt på Bornholm.
Jürg Meyer
Jürg Meyer var østtysk Stasi-agent i Danmark. Han fungerede som såkaldt ”Romeo-agent”, hvor han gennem et romantisk forhold til en dansk kvinde, Karen Vinten, indhentede klassificerede dokumenter fra Udenrigsministeriet, som han videregav til Stasi. Meyer blev anholdt i 1978 og blev fængslet i seks år. Karen Vinten fik halvandet års fængsel for hendes rolle i spionagen mod den danske stat og har siden skiftet navn.
Men spionerne er her. Det ved vi.
”Vi ved bare ikke, af gode grunde, hvor mange de er – og antallet svinger nok også,” siger Iben Bjørnsson. Hun fortæller, at vi som offentlighed ikke altid hører om det, når udenlandske diplomater sendes ud af landet mistænkt for spionage.
”Som regel vil efterretningstjenesterne gerne have lempet de her mennesker stille ud ad bagdøren. Nogle gange fortæller de pressen om det, nogle gange gør de ikke.”
I de senere år har Danmark udvist diplomater fra blandt andet Rusland, Kina, Iran, Saudi-Arabien og Tyrkiet. Ifølge Iben Bjørnsson findes der også eksempler på danske diplomater i udlandet, der er blevet udvist for mistanke om spionage eller som modsvar på danske udvisninger af udenlandske diplomater.
