Dårlig luft gjorde Mads for syg til Forsvaret

Det begyndte som kriller i halsen. Ikke kun hos Mads Møller-Jensen, men kollegernes symptomer forsvandt dog, da de kom hjem. Sådan var det også for Mads Møller-Jensen. Men kun i begyndelsen, for så sagde hans lunger fra.

I 2019 var Mads Møller-Jensen 21 år og udsendt som konstabel til Kabul i Afghanistan. Han var uddannet sanitetsmand inden for Forsvaret, og han var afsted som sikringsmand – en såkaldt ‘guardian angel’. Det var sommer, da han ankom til Kabul, men i takt med at vejret blev køligere, begyndte indbyggerne at brænde alt af for at holde varmen – fra dæk til plastik og affald – og det kunne han mærke i luftvejene.

“Det føltes som, hvis man laver et bål ude i haven og stiller sig direkte i røgsøjlen. I sommerhalvåret var det ikke slemt, men i vintermånederne var det hele tiden. Vi kunne ikke se længere end 200-300 meter frem på grund af smog,” fortæller Mads Møller-Jensen.

For ham har udsendelsen til Kabul haft så store konsekvenser for hans helbred, at han ikke længere er rask nok til at være i Forsvaret.

For syg til arbejdet

Mads Møller-Jensen havde altid trænet meget, dyrket sport og sprunget i faldskærm. Hvis han havde en dårlig dag, så løftede han nogle tunge vægte, og så var alting bedre. Det var også under træningen i Kabul, at han opdagede, at noget var anderledes. Han performance ændrede sig, og han blev stakåndet.

På grund af hans funktion på missionen, kunne han ikke undgå at være meget udenfor basen, fordi han sammen med kollegerne skulle flytte folk fra A til B. Han kunne ikke sidde indenfor ved et skrivebord i løbet af arbejdsdagen, hvor der trods alt var luftrensere, selvom de også bar præg af den høje luftforurening.

“Vi boede tre mand i en container, hvor vi havde luftrensere for at holde noget af forureningen ude. Vi skulle skifte filter en gang om måneden, og om vinteren dryppede vores aircondition. Men vi kunne heller ikke holde alt ude, fordi vi skulle åbne døren hver gang, vi skulle på toilet, i bad, børste tænder og så videre, så på væggene kunne man se et sort lag,” forklarer Mads Møller-Jensen.

I takt med at vejret blev koldere, fik han det værre. Han havde svært ved at trække vejret, og derfor valgte en læge at give ham astmamedicin. Det hjalp, og han kunne fortsætte arbejdet.

“Medicinen holdt længe, men som tiden gik, var det ikke den mest vedvarende plan. Da det blev oktober tog jeg på leave og rejste til London med en kammerat. Der gik det fint, fordi jeg blev fjernet fra miljøet. Da jeg rejste tilbage, var de kolde måneder kommet, og medicinen var ikke længere nok,” fortæller han.

Mads Møller-Jensen holdt ud, men da han kom tilbage til Kabul efter sin anden leave i begyndelsen af december, kulminerede det. Han havde så slemme astmaanfald, at han kom på en kur med prednisolon, altså binyrebarkhormon.

“Det blev kun værre og værre. Jeg følte ikke, at jeg kunne trække vejret. Det føltes som, at jeg blev kvalt langsomt,” siger han.

Derfor blev der taget en beslutning om, at det ikke længere var ansvarligt, og Mads Møller-Jensen blev sendt hjem. I midten af december var Mads Møller-Jensen tilbage på dansk jord. Men han var så syg, at han ikke kunne rejse sig fra sofaen uden at blive forpustet. Alt han tænkte var: Hvad gør jeg nu?

> Læs også: Her er arbejdsmiljøreglerne, når du er udsendt

Risiko for lungesygdomme

På baggrund af sager som Mads Møller-Jensens har de faglige organisationer – herunder HKKF – henvendt sig til Forsvaret, som nu har igangsat en undersøgelse af kroniske luftvejs- og lungesygdomme hos tidligere udsendte soldater til Kabul. I januar 2022 nedsatte Veterancentret derfor en projektgruppe, der har til opgave at undersøge sammenhængen i samarbejde med Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet.

Lars Ravnborg Nissen er seniorforsker ved Veterancentret og tidligere stabslæge i Forsvaret. Han fortæller, at tidligere forskning har vist, at forurening er forbundet med især luftvejssygdomme. Blandt andet har en amerikansk undersøgelse påvist en forøget risiko for visse luftvejssygdomme blandt udsendte soldater – særligt soldater, som var udsendt til Kabul.

“Siden begyndelsen af krigen i Afghanistan – Operation Enduring Freedom – er Kabuls befolkningstal steget markant. Der er uregulerede industrier i området og mangel på el og energi. De lokale brænder alt af, der er ureguleret trafik med dårligt brændstof, og derudover ligger Kabul i en smal dal omgivet af bjerge, hvor der ind imellem opstår nogle meteorologiske fænomener, hvor luften ikke kan slippe væk. Derfor dannes der smog,” forklarer Lars Ravnborg Nissen, der er med i projektgruppen.

Han uddyber, at denne form for luftforurening er forbundet med mange forskellige sygdomme, primært lungesygdomme og sygdomme i luftvejene, herunder kronisk bronkitis, KOL, astma og lungekræft, men også leverkræft og hjertesygdomme som hjertekramper og åreforkalkning. I den amerikanske undersøgelse var det særligt hoste, astma og kronisk bronkitis, som soldaterne led af.

“Hvis man bliver udsat for luftforurening, vil det optræde som hoste, opspyt og vejrtrækningsbesvær. Vi ved fra den amerikanske undersøgelse, at symptomerne kan optræde på kort sigt. Vi kender ikke langtidseffekterne, men det håber vi at kunne belyse i vores undersøgelse, da vi har adgang til data vedrørende diagnoser og længerevarende medicinforbrug,” siger seniorforskeren.

Det har taget lang tid at få adgang til de nødvendige data, men Lars Ravnborg Nissen forventer, at han og kollegerne vil få de første resultater fra dataanalysen efter sommerferien, så de kan have en rapport klar i slutningen af 2023. Han mener, at forskningsprojektet vil kunne skabe opmærksomhed og bruges til forebyggelse i fremtidige missioner i forhold til helbredstrusler mod soldater. Resultaterne vil også kunne indgå i en vurdering af, om en soldat har fået en arbejdsbetinget sygdom.

> Læs også: Bomstærk: Forsvarets Rullemarie kan holde til det meste

Astma og angst

Efter udsendelsen blev Mads Møller-Jensen erklæret delvist egnet til national tjeneste, men da han ikke kunne – og stadig ikke kan – opretholde Forsvarets fysiske krav, måtte han sige farvel til Forsvaret.

“Hvis jeg ikke var soldat, hvad var jeg så? Jeg blev ramt af en identitetskrise. Jeg havde min fremtid planlagt, og jeg havde et arbejde, når jeg kom hjem. Det var Forsvaret, jeg ville. Alle de muskler, som jeg havde kæmpet for at træne op, de piblede bare af mig, som havde jeg aldrig haft dem,” fortæller Mads Møller-Jensen og fortsætter:

“Jeg var sygemeldt længe, og det gik kun nedad med mit psykiske helbred. Jeg havde kontant kriller i halsen, og jeg udviklede angst. Jeg kunne ikke gå udenfor en dør, fordi jeg blev bange for at dø. Jeg tænkte: Hvis jeg falder om med et astmaanfald her, hvornår finder de mig så?”

Heldigvis gik det ikke så slemt, og i dag læser Mads Møller-Jensen til automatiktekniker. Men det har taget ham lang tid at komme dertil. Han er nu på ottende eller niende slags medicin, og det begynder at have en effekt. Men han skal formentligt tage medicinen resten af sit liv.

Siden Mads Møller-Jensen kom hjem i 2019, har han haft en arbejdsskadesag kørende. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har afvist at anerkende hans sygdom som en erhvervssygdom, og på trods af at HKKF har klaget over afgørelsen til Ankestyrelsen, så er afgørelsen blev stadfæstet. Ankestyrelsen mener nemlig ikke, at der er konkret dokumentation for sammenhæng mellem hans arbejde og sygdom. Derfor har HKKF taget skridtet videre og valgt at stævne Ankestyrelsen for at tilpligte instansen til at anerkende hans astmalidelse som en erhvervssygdom.

For Mads Møller-Jensen vil en anerkendelse betyde, at han kan få en afslutning på forløbet. Han håber også, at forskningsprojektet kan slå en streg under, at han er blevet syg på grund af luftforureningen.

“Jeg har det bedre, men jeg kæmper hver dag for at komme videre, og jeg kæmper med at acceptere, at jeg er en ny person. Jeg savner stadig at være soldat. Det er helt vildt. Det er hele identiteten i det, og det værste er, at det ikke var mit eget valg,” afslutter han.