Krav til registrering
De nye regler gælder i udgangspunktet for alle medarbejdere. Der er ingen faste retningslinjer for, hvordan arbejdsgiverne skal registrere arbejdstid. De kan vælge den regeringsmetode, de synes er bedst egnet. Registreringerne behøver f.eks. ikke være digitale.
Den nye arbejdstidslov ændrer ikke på 11-timersreglen og reglen om et ugentligt fridøgn. De regler skal arbejdsgivere og medarbejdere stadig overholde.
Arbejdsgiverne skal:
- registrere, hvor mange timer/minutter du har arbejdet på en dag – men ikke hvornår du har arbejdet (tidsrum)
- opbevare registreringerne i mindst 5 år
- sørge for, at arbejdsmiljørepræsentanter har adgang til de oplysninger, der er nødvendige for deres arbejdsmiljøopgaver
Nogle medarbejdere er undtaget fra registreringspligt
Du kan blive undtaget fra arbejdstidsregistrering, hvis du er selvtilrettelægger.
Det vil sige, hvis:
- dine arbejdsfunktioner er sådan, at arbejdstidens længde ikke bliver målt eller fastsat på forhånd, fordi du ikke har pligt til at være på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter
- du selv kan tilrettelægge din arbejdstid – f.eks. hvis du har ledelsesfunktioner eller kan træffe selvstændige beslutninger om din arbejdstid
Hvis du er selvtilrettelægger, skal det stå i din ansættelseskontrakt.
Det står desværre ikke særlig tydeligt i lovens bemærkninger, hvad en selvtilrettelægger er. I mange tilfælde skal man vurdere det konkret. Vi formoder, at anvendelsesområdet vil være begrænset.
Arbejdsgiveren kan fravige 48-timersreglen
Arbejdsgiveren kan aftale, at medarbejderne må arbejde mere end 48 timer og maksimalt 60 timer om ugen i gennemsnit over 4 måneder. Men kun under visse betingelser. Hvis det skal ske, skal det være en del af ens overenskomst. Kun arbejdsgivere, der er omfattet af eller har tiltrådt en overenskomst, kan undtage fra arbejdstidsreglerne.
Statens arbejdstidsaftale, bilag 1, siger, at arbejdsgiver kun må bruge undtagelsen i forbindelse med medarbejdere, der:
- udfører samfundskritiske funktioner på bestemte områder, f.eks. ved nødvendig kontinuerlighed, vagtaktiviteter eller på sygehusområdet, forsyningsområdet og tilsvarende infrastruktur, og
- er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter
Medarbejderne skal til enhver tid have mulighed for at trække samtykket til øget arbejdstid tilbage.
Arbejdsgiver skal:
- føre ajourførte registre over de pågældende lønmodtagere
- stille de registrerede oplysninger til rådighed for Arbejdstilsynet
- efter anmodning give Arbejdstilsynet oplysninger om de indgåede aftaler om undtagelse fra arbejdstidsreglerne og oplyse, hvilke kollektive overenskomster de er knyttet til
Sanktioner, hvis man ikke overholder registreringspligten
Du kan ikke få godtgørelse, hvis din arbejdsgiver bryder reglen om registreringspligt. Men det kan få konkret og individuel betydning for en arbejdsgiver i en sag, hvor en medarbejder mener at have fået krænket sine rettigheder, f.eks. hvis arbejdsgiveren bryder reglerne om pauser, 48-timersreglen og regler om natarbejde.
Baggrund for lovændringerne
Ændringerne er en følge af EU-Domstolens dom i Deutsche Bank-sagen fra 2019. Dommen forpligter EU’s medlemsstater til at pålægge arbejdsgivere, at de skal have systemer, der kan måle medarbejdernes arbejdstid.
Spørgsmål til lovændringerne?
Henvend dig til HKKFs Faglige Team på fagligteam@hkkf.dk
eller 33 43 21 78.
