Nyheder

Hvem kan blive forsikret i TJM Forsikring?

Din hustand er også forsikret, når du har TJM Forsikring. Bliv klogere på hvordan TJM-forsikringen ellers omfatter dig, der har tegnet forsikring hos TJM.

TJM Forsikring er et tilbud til dig gennem dit medlemskab hos os. Men hvad med dine nærmeste – og hvordan er reglerne, hvis du fx skifter job eller bliver skilt? Her får du et overblik:

Når du er medlem hos os, kan du og din husstand blive forsikret i TJM Forsikring. Forsikringen kan altså både dække dig og din ægtefælle/samlever og jeres børn (både fælles børn og børn, I har hver især).

Voksne børn, som er flyttet hjemmefra, og hvor én af forældrene (eller bonus-forældrene) er TJM-kunde, kan også blive forsikret i TJM Forsikring på samme vilkår som sin forælder. Så forsikringen kan både dække det voksne barn og dennes husstand.

Hvis du skifter job til et andet jobområde, kan du beholde dine TJM-forsikringer, hvis det i dit nye job ikke længere er relevant at være medlem af den fagforening, der gav dig adgang til TJM Forsikring.

Hvis du derimod melder dig ud af den fagforening, som var din adgangsbillet til TJM Forsikring, selvom du stadig naturligt hører til i den i kraft af din stilling, kan du ikke længere være TJM-kunde.

Skal du på pension, kan du fortsat være forsikret i TJM Forsikring. Du skal blot give TJM Forsikring besked om, at du går på pension, så de kan tilpasse din forsikring.

Og hvis du bliver skilt eller flytter fra din samlever, hvis adgang til TJM Forsikring er dit faglige medlemskab, kan din tidligere ægtefælle/samlever også fortsætte som TJM-kunde. Kontakt TJM Forsikring for at oprette nye og/eller få delt forsikringerne mellem jer.

Link: Læs mere her

Siden er sidst opdateret: 19.08.25 kl. 09.12

Andre nyheder