Et bredt politisk flertal besluttede i april at oprette et nyt regiment på Bornholm. Det sker som led i det nationale kompromis om Forsvaret, hvor ambitionen er at styrke Danmarks militære tilstedeværelse i Østersøen. Regimentet bliver det første af sin slags oprettet i Danmark i næsten 70 år.
Konsekvensen er, at 13. bataljon i Haderslev bliver omdannet til en uddannelsesbataljon, og i princippet flyttes infanteriet til Bornholm.
Samtidig flyttes opklaringsenheden fra Bornholm delvist til Haderslev, der fremover skal huse en forstærket opklaringseskadron. Forventningen er, at medarbejderne i videst muligt omfang kan blive, hvor de er – men det vil for mange indebære et opgaveskift.
Får eget regiment – mister opklaringen
Der er både stolthed og skuffelse i luften på Almegårds Kaserne, hvor meldingen om et kommende bornholmsk regiment er blevet modtaget med blandede følelser. For mange af soldaterne har deres faglige identitet været tæt knyttet til opklaringsopgaven – og den forsvinder.
"Der er nogle, der er lidt bedrøvede over det, for de har en stærk faglig identitet knyttet til opklaringsopgaven. Andre som mig synes, at det bliver godt, at vi får vores eget regiment og dermed vores egen oberst på Bornholm," fortæller Rico Adolfssen, tillidsrepræsentant på kasernen og bestyrelsesmedlem i HKKF.
Han peger på, at en fast regimentschef øger øens selvstændighed:
"I øjeblikket bliver vi repræsenteret af obersten i Slagelse. Han tænker sikkert godt om Bornholm, men har også Slagelse at tage sig af. Nu får vi en, der kun har Bornholm."
Soldater med faglig stolthed
Flytningen af opklaringsopgaven betyder, at mange skal finde sig til rette i nye funktioner.
"Det er altid bekymrende, når man skal til at lære nyt, men der er jo forskel på at være opklaringssoldat og panserinfanterist," siger Rico Adolfssen.
Bornholm har dog stadig meget at byde på. "Vi har rigtigt gode træningsfaciliteter og opbakning fra lokalbefolkningen. Der er et kammeratskab, som der ikke er andre steder. Folk tager ikke hjem hver dag, de bor på kasernen."
Savner overblik
I Haderslev skal det lette infanteri vige pladsen for en forstærket opklaringseskadron. Det giver anledning til refleksion blandt soldaterne, men ikke til egentlig uro.
"Generelt synes jeg, de tager det meget godt og professionelt," siger Hans P. B. Thams, tillidsrepræsentant i Haderslev og bestyrelsesmedlem i HKKF.
"Dét man savner, er det her organisationsskema, som man skal agere i."
Soldaterne er vant til forandringer.
"Det er et af vores mottoer i Haderslev at være omstillingsparat. Men nogen kan godt finde på at søge andre steder hen, hvis de ikke kan se sig selv i det nye."
Farvel til det lette infanteri
For nogle er det tabet af opgaven, der vægter tungest.
"Vi er født i det lette infanteri. Det er noget, der betyder meget," siger Thams.
Men stemningen er anderledes end ved tidligere strukturændringer. "Jeg har i mine 32 år i Forsvaret oplevet, at vi skulle neddrosle og fyre folk. Denne gang er det stik modsat. Der er faktisk brug for flere."
Afventende stemning
Både i Haderslev og på Bornholm er meldingen klar: Soldaterne bakker loyalt op om opgaverne, men de vil gerne inddrages.
"Hvis man melder noget ud på forhånd, så vil folk gerne give input til strukturen," siger Rico Adolfssen. "Når processen bliver holdt lidt kort til brystet, opstår der bekymring."
Thams nikker genkendende:
"Der er plads til alle, men det ved man jo først rigtigt, når man ser, hvordan det hele bliver sat sammen."
På både Bornholm og i Haderslev er der en tydelig vilje til at få det nye til at fungere. Mange håber, at omstillingen bliver en anledning til at styrke samarbejdet mellem ledelse og soldater. For midt i usikkerheden er der stadig engagement, faglighed og vilje til at bidrage – hvis der bliver lyttet.
