Nyheder

Q&A: Faglært basisløn

Fra 1. april 2025 bliver reglerne om faglært basisløn forenklet. Hvad betyder det for medlemmer, der overvejer eller har en faglært relevant uddannelse?

Hvad blev aftalt omkring faglært basisløn ved overenskomstforhandlingerne i 2024?

Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening blev ved overenskomstforhandlingerne i 2024 enige om at forenkle kriterierne for at yde faglært basisløn, så denne ordlyd gælder fra 1. april 2025:

 ”Der ydes faglært basisløn til ansatte i basisløngruppe 2 og 4 med en af Undervisningsministeriet godkendt erhvervsuddannelse på kvalifikationsniveau 4 eller 5, jf. den til enhver tid gældende erhvervsuddannelseslov, der bestrider en faglært stilling.”

Hvad betyder det?

Hvis funktionsbeskrivelsen specifikt kræver en erhvervsuddannelse, og medarbejderen har den påkrævede erhvervsuddannelse, kan man få faglært basisløn.

Hvad gør man, hvis man mener, at man opfylder de betingelser?

Man går til sin chef eller tillidsrepræsentant og argumenterer for, at man bruger sine kvalifikationer i stillingen og dermed opfylder kravene for at kunne få faglært aflønning.

Hvilke argumenter er gode at bruge?

Hvis ikke medarbejderen, og dermed de faglige kompetencer, var i den pågældende stilling, ville kvaliteten af arbejdet ikke være så høj. Måske ville der endda være opgaver, som slet ikke kunne løses til gavn for enheden og forsvaret generelt.  

Hvad gør man, hvis ikke man kan blive enig med sin chef?

Kontakt den lokale forhandlingsberettigede HKKF-tillidsrepræsentant, som kan gå i dialog med ledelsen. Hvis ikke der kan opnås enighed lokalt, kan spørgsmålet tages op af HKKF.

Er der andre muligheder for at kunne forhandle mere i løn?

Ja, medlemmer af HKKF kan, jævnfør cirkulære om rammeaftale om nye lønsystemer, altid gå til deres forhandlingsberettigede tillidsrepræsentant. Denne kan på dine vegne begære en forhandling og drøfte/forhandle dine lønvilkår sammen med chefen/ledelsen.

Siden er sidst opdateret: 10.01.25 kl. 16.47

Andre nyheder