
TJM Forsikrings samlede forsikringspakke holder førstepladsen som Bedst i test
Forbrugerrådet Tænk har netop kåret TJM Forsikring som Bedst i test for den samlede forsikringspakke. TJM Forsikring er dermed stadig det bedste og billigste sted at samle sine forsikringer.
Forbrugerrådet har testet 13 forsikringsselskaber og givet en samlet bedømmelse af de fire ”hovedprodukter” indbo-, hus-, bil- og ulykkesforsikring. Og selv uden den samlerabat, som nogle andre selskaber giver, får TJM Forsikrings forsikringspakke for tredje gang i træk kvalitetsstemplet Bedst i test. TÆNK skriver bl.a.:
”TJM Forsikring er Bedst i Test. Selskabet tilbyder testens laveste priser uden samlerabat, men med mulighed for årlig bonus fra TryghedsGruppen.”
TJM Forsikring er et tilbud til dig gennem dit medlemskab hos os. Vi er rigtig glade for, at vi med denne Bedst i test-kåring endnu en gang har fået bekræftet, at vi gennem samarbejdet med TJM Forsikring kan tilbyde dig og din husstand nogle af de bedste priser og forsikringsprodukter på markedet.