Nyheder

Hvad fik vi ud af 20 år i Afghanistan?

HKKF har talt med tre personer om, hvad vores tilstedeværelse i Afghanistan har betydet for forsvaret og Danmark.
"De danske soldater fik rig lejlighed til at slås i Helmand, og de kunne tydeligvis godt finde ud. Man skal ikke forklejne værdien af at have soldater, som ved, hvad der fungerer i en ildkamp, hvor du skal slås for dit liv. Det er en erfaring, der er guld værd i uddannelsen af nye folk", siger tidligere oberst Lars R. Møller (Arkivfoto fra ISAF hold 7: Thorbjørn Forsberg / Forsvarsgalleriet).

 Af Emil Arenholt Mosekjær

Sammen med USA trækker Danmark nu sine tropper ud af Afghanistan. Derfor har Fagligt Forsvar talt med tre personer, som hver har et stort kendskab til indsatsen, og stillet samme spørgsmål:

Hvad har Danmark fået ud af 20 års militær tilstedeværelse i Afghanistan?

Tom Block, forbundsformand for HKKF og Afghanistan-veteran

"Når jeg ser tilbage til tiden før, så har indsatsen i Afghanistan helt klart været med til at løfte niveauet for ting som udrustning og uddannelse i forsvaret. Vi lærte, hvad det vil sige at deltage i offensive kamphandlinger over en længere periode, og dermed har vi opbygget en praktisk viden om, hvordan tingene fungerer ude i den helt skarpe ende. Hærens problemer med at fastholde soldater betyder dog, at vi er ved at miste mange af disse vigtige erfaringer".

"Afghanistan var en hård mission, hvor vi mistede mange gode folk. Det var med til åbne danskernes øjne for, hvad det vil sige at være en krigsførende nation, og hvilke krav det stiller til os. Det betød blandt andet, at vi endelig fik en veteranpolitik i 2010, hvilket mange af os længe havde arbejdet for".

> Læs også: Sergent om afghanske tolke: ”Vi skylder at hjælpe dem, som hjalp os”

Mikkel Vedby Rasmussen, forsvarsekspert, Københavns Universitet

"For første gang i nyere tid har man prøvet, hvad det vil sige at føre krig, og derfor er hæren i dag noget helt andet end i 2001. Godt nok betyder truslen fra Rusland, at man frem over til at fokusere mere på konventionelle kapaciteter igen. Men i takt med, at delingsførere og kompagnichefer med erfaringer fra Helmand bliver oberster og generaler, vil deres viden stadig komme os til gode – hvis de da ikke forlader forsvaret inden da. I en årrække har man nemlig haft problemer med at holde på soldaterne. Sammen med det nye fokus på Rusland betyder det, at vores viden derfra ikke bliver forankret tilstrækkeligt".

"Danmark har også fået meget ros for indsatsen. Det er både kommet os til gode rent udenrigspolitisk, og har været med til at vise det danske samfund, at vi faktisk har et kompetent forsvar med dygtige soldater".

Lars R. Møller, pensioneret oberst og forfatter

"Det snævre fokus på en missionstype med oprørsbekæmpelse har betydet, at forsvaret mistede mange af sine bredere, konventionelle fagligheder. Til gengæld fik soldaterne rig lejlighed til at slås i Helmand, og de kunne tydeligvis godt finde ud. Man skal ikke forklejne værdien af at have soldater, som ved, hvad der fungerer i en ildkamp, hvor du skal slås for dit liv. Det er en erfaring, der er guld værd i uddannelsen af nye folk. Men desværre har forsvaret hverken været gode nok til at forankre soldaternes viden teoretisk eller til at fastholde dem i systemet".

"Danmarks indsats bliver i den grad værdsat i USA, og vi så et eksempel på værdien af denne goodwill i 2011, da det danske sejlskib ING blev kapret af somaliske pirater i Adenbugten. Da vi kontaktede den amerikanske ambassade og bad om hjælp, gik der under 12 timer, før USA havde stillet sine flådekapaciteter i området til vores disposition. Det havde de ikke gjort for alle og enhver".

> Læs også: Krænkelser fylder mere i Forsvaret

Siden er sidst opdateret: 21.02.23 kl. 13.35

Andre nyheder