Som soldater værner vi om hinanden. Vi er der for hinanden i svære situationer og med livet som indsats, men desværre sker det ofte på et bagtæppe af dårlige forhold.
Igennem de senere år er der blevet skåret i Forsvaret. Der er mangel på konstabler og materiel – eksempelvis er der over 600 ledige stillinger under hærkommandoen, og man må leve med kilometerbegrænsninger, som knap nok kan få infanterikampkøretøjerne ud i terrænet, før de må køre tilbage igen.
Samtidig er opgaverne kun blevet flere. HKKF’s medlemmer har stået for smitteopsporing under Covid-19 og håndterede døde mink i tusindvis. Og selvom I gør det på fornemste vis, er det ikke rimeligt, at I skal arbejde under så ringe forhold, som I ofte gør.
Da HKKF i foråret besøgte Letland, mødte vi en sandkasse, som soldaterne i fællesskab havde omdannet til en nogenlunde beboelig lejr, mens de manglede alt fra toiletpapir til ammunition og måtte døje med skimmelsvamp i teltene. Men også på de danske kaserner skal soldater leve med dårlige forhold og nedslidt materiel. Det er uacceptabelt.
I september meldte Forsvarsministeriet ud, at man ville lave et kasseeftersyn for at finde ud af, hvordan de midler, man har afsat til Forsvaret, skal fordeles. I HKKF har vi opfordret til, at man prioriterer fastholdelse af konstabelgruppen, fordi Forsvaret har en udfordring med at fastholde konstabler. Med en gennemsnitlig tjenestetid på mindre end tre år for en konstabel er det et problem, som har stået på i mange år, og det er fortsat uløst, fordi ledelsen har ladet stå til og ikke afhjulpet de dårlige arbejdsforhold og ansættelsesvilkår.
De unge kommer ind som værnepligtige med masser af gejst og gåpåmod. Men de er også en generation, som ikke finder sig i dårlige forhold, en hård tone – eller krænkende adfærd. Ofte har der i Forsvaret været en indstilling om, at kan man ikke lide lugten i bageriet, må man smutte. Men i en tid, hvor vi skal konkurrere med det private erhvervsliv om de unge, er det på tide at Forsvaret ændrer holdning og forstår, at skal man fastholde og tiltrække personel, så kan man ikke nøjes med at sige, at personellet er den vigtigste ressource. Man skal også vise det.
Jeg hører tit, at Forsvaret er en attraktiv arbejdsplads, men som det er nu, er jeg ikke enig.
Lige nu har vi en spændende arbejdsplads, som kan blive til en attraktiv arbejdsplads. Det kræver blot, at man prioriterer at gøre noget ved løn- og ansættelsesforhold og kompetence- og karriereudviklingsmulighederne for konstabel- og korporalgruppen.
Med det kommende forlig, og de ekstra penge der tilføres forsvaret, har vi nu muligheden for at skabe den attraktive arbejdsplads, der kan fastholde og tiltrække personel.
Det er nu ledelsen skal vise, at personellet er den vigtigste ressource.
Tom Block
Forbundsformand
