Nyheder

Danske soldater forlader Gefion til fordel for NATO-beredskab

Den tilspidsede situation i Ukraine øger beredskabet i det danske forsvar, hvilket trækker de danske soldater væk fra grænsekontrol og bevogtning.
Foto: Emma Kirketerp, Forsvarsgalleriet.

Med skarpladte våben og et gult refleksbånd på armen har Hærens soldater under Operation Gefion støttet politiet med bevogtningsopgaver siden 2017. 

Men nu er alle soldater trukket tilbage fra både den dansk-tyske grænse samt fra de civile lokaliteter i København herunder synagogen i Krystalgade. Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse

Beslutningen sker på baggrund af Ruslands militære pres på Ukraine og frygten for en russisk invasion. Konflikten har skærpet den sikkerhedspolitiske situation i Europa og dermed øget beredskabet i det danske forsvar. Det betyder, at de danske soldater bliver indsat i en ny og omfattende opgave. 

> Læs også: Ukraine: Er tredje verdenskrig på vej?

Skærpet beredskab

I forrige uge besluttede regeringen at skærpe Forsvaret beredskab ”som følge af det uacceptable russiske militære pres på Ukraine”. I en pressemeddelelse oplyste Forsvaret, at Hærens kampbataljon, der indgår i NATO’s beredskab NRI, får skærpet reaktionstiden fra 30 dage til mellem én og fem dage.  

Den kampklar bataljon skal bestå af mellem 700 og 800 soldater, som vil blive samlet hos Gardehusarregimentet i Slagelse, som leder bataljonen. Her vil al materiel også blive klargjort. 

Forsvaret opruster også til søs med en fregat, der skal bidrage med øget overvågning af danske farvande og Østersøen samt støtte til transportopgaver. Samtidig gør Forsvaret to F-16 kampfly klar til at indsætte på Bornholm, hvis det bliver nødvendigt. 

“Der er tale om rettidig omhu. Det er vigtigt at slå fast, at der for nuværende ikke er en øget trussel mod Danmark eller Bornholm for den sags skyld. Vi styrker vores militære muligheder for at kunne reagere hurtigere, hvis situationen kræver det,” sagde forsvarschef, general Flemming Lentfer, ifølge pressemeddelelsen. 

> Læs også: Situationen spidser til i Ukraine

Tidligere dansk bidrag

Spændingerne mellem Rusland og Ukraine har stået på i mange år, men nu er konflikten endnu en gang blusset op. Før årsskiftet begyndte Rusland for alvor at opruste langs grænsen til Ukraine. Ifølge TV2 er der i øjeblikket omkring 135.000 russiske tropper udstationeret langs Ukraines grænser. 

Derudover har russerne indledt en fælles militærøvelse i Hviderusland og varslet en flådeøvelse Sortehavet.

Den danske regering har tidligere reageret på konflikten. I januar tilbød Danmark at udsende fregatten Peter Willemoes og fire F-16 kampfly til henholdsvis NATO's stående flådestyrke og til suverænitetshåndhævelse i Baltikum.

"Jeg er alvorligt bekymret over Ruslands fortsatte styrkeopbygning i og omkring Ukraine. Derfor er jeg meget tilfreds med, at regeringen i dag har fået bred opbakning i Det Udenrigspolitiske Nævn til at tilbyde NATO yderligere danske militære bidrag,” lød det fra den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S).  

Nu har alvoren fået et nøk opad, og Forsvaret forudser, at det skærpede beredskab foreløbigt varer indtil udgangen af marts måned. Det er uvist om Operation Gefion fortsætter, når det skærpede beredskab udløber. 

Siden er sidst opdateret: 3.08.22 kl. 13.13

Andre nyheder