Nyheder

Ukraine: Er tredje verdenskrig på vej?

Vi kan forvente at se en optrapning af konflikten mellem Rusland og Ukraine i den kommende tid, men ingen er reelt interesseret i at føre krig. Konflikten handler om magt og status, men kan man ikke blive enige bag skrivebordene, er der risiko for ”bål og brand” i området.
Foto: iStock

Interview med seniorforsker Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier.

Situationen ved Ukraines grænse spidsede til i den første måned af 2022. Derfor tog Fagligt Forsvar fat i seniorforsker Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier i begyndelsen af februar – for at høre hans spådom om det, der kommer til at ske. Måske kan vi allerede nu se antydninger af, hvilken vej det kommer til at gå?

> Læs også det opfølgende interview: Situationen i Ukraine spidser til 

Ruslands kurs over Ukraine, hvad handler det egentlig om? 

Det handler om mange ting, men grundlæggende om russisk utilfredshed med udviklingen i Ukraine – sådan meget lokalt – og om Ruslands forhold til USA og Vesten helt generelt.

Rusland forsøger således at slå to fluer med et smæk. Man bryder sig ikke om, at Ukraine vender sig mod Vesten, og man er utilfreds med, i hvilken grad man har kunne gøre sin indflydelse gældende og presse den ukrainske regering. Det anses som et tab og en gigantisk svækkelse af Rusland, hvis Ukraine for alvor knytter vestlige bånd. Så Ruslands optrapning af konflikten afspejler blandt andet landets stærke sikkerhedspolitiske nationale interesser i Ukraine.

Derudover føler Rusland, at de er blevet sat i defensiven. Man er blevet ”kørt over” og marginaliseret af amerikanerne lige siden afslutningen af den kolde krig, og det har man forsøgt at gøre opmærksom på og sige, at det var illegitimt, uretfærdigt og farligt – fordi man på et tidspunkt ville blive nødt til at reagere kraftigt på det.

Rusland har ikke fået den magt, status og betydning, som Kreml føler sig berettiget til. Når man vælger at slå til nu, så handler det om, at man ser USA som svækket. Amerikanerne har trukket sig fra Afghanistan og Syrien, og selv om de har øget deres offensiv over for Kina – og Rusland – så ser Putin en mulighed for at styrke Ruslands position. Rusland opfatter det således som et godt tidspunkt at lægge et militært pres på Ukraine og herigennem også Ukraines vestlige partnere.

Kigger man på de europæiske hovedstæder, ser russerne heller ikke en trussel. Der er en helt ny kansler i Tyskland uden udenrigspolitisk erfaring, i Frankrig er der præsidentvalgkamp – med en i øvrigt godt forpjusket fransk præsident – og i England har Boris Johnson en evne til konstant at skabe skandaler for sig selv.

Selv om amerikanerne stadig er overlegne globalt, så er de det ikke regionalt. Det er ingen tvivl om, at Rusland er den stærkeste militære magt i Europa, og det forsøger man at udnytte. Hvor hårdt presset bliver er stadigt et åbent spørgsmål. 

Hvilke mulige scenarier er der for den kommende tid?

Rusland har opbygget en lang række af militære muligheder, som man kan forfølge eller lade være med at forfølge. Jeg mener, at vi vil se et intensiveret militært pres den kommende tid med flere øvelsesaktiviteter langs grænsen til Ukraine, og så tror jeg også, at vi vil se en optrapning af det diplomatiske spor. 

Jeg siger ikke, at det er bluff fra Putins side – men han er godt klar over risiciene. Hvordan det udvikler sig, vil afhænge meget af det pres, han oplever. En tredje verdenskrig er ikke et scenarie, jeg ser. Det er ligesom odds’ne ved at vinde stort i Lotto – det kan selvfølgelig godt ske, men det er ikke særligt sandsynligt. Men selv de bedste planer kan skride – og måske har Putin en anden plan, end min analyse af situationen lægger op til. Jeg tror ikke, konflikten eskalerer ud i en europæisk storkrig, men situationen i Ukraine kan eskalere. Det er et diplomatisk pokerspil – hvor man fra alle sider skal vurdere, hvor meget Putin egentligt mener det.

Mit bud er, at der efter en optrapning af situationen vil ske en de-eskalering af den umiddelbare krise, men man vil befinde sig i et fastlåst modsætningsforhold – som en miniudgave af den kolde krig.

Hvad betyder Ruslands forhold til Kina i denne sammenhæng?

Det betyder en masse – det skaber øget bekymring i Washington, når de to lande finder sammen. For så er der problemer på begge sider for amerikanerne. Når Kina støtter Rusland giver det Putins aktioner en vis legitimitet – og helt lavpraktisk er det en styrke at have opbakning fra et permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd. Derfor har russerne også en interesse i at drage så mange parelleler som muligt mellem Ukraine og Taiwan – for at styrke det russisk-kinesiske sammenhold.

Hvad kan konflikten få af konkret betydning for den danske hær?

Ved sidste forsvarsforlig gjorde man det klart fra forsvarsministeriets side, at pendulet var ved at svinge tilbage til et øget fokus på regionale forhold og Danmarks nærområde. Det understreger konflikten mellem Rusland og Ukraine. Situationen har derfor ikke fundamental betydning for det danske forsvar. Hæren skal i udpræget grad løse de samme opgaver med at yde støtte til de allierede regionalt set. Der vil være fokus på alliancebidrag – og hvis man godt kan lide at løbe rundt i birkeskovene i Baltikum, så kommer der helt sikkert mere af det. 

Vi vil højst sandsynligt se flere øvelser på de kanter, og det kan også risikere at blive mere intensivt og risikofyldt, hvis der opstår krise.

> Læs også: Danske soldater forlader Gefion til fordel for NATO-beredskab

Siden er sidst opdateret: 3.08.22 kl. 13.11

Andre nyheder