Siden HKKF talte med Kedde, har den danske regering besluttet at trække de danske soldater under Task Force Takuba hjem fra Mali. Det sker efter gentagende krav om tilbagetrækning fra regeringen i Mali. Det er derfor uvis, om Kedde skal afsted på missionen. Vi vælger at publicere historien alligevel, da hans tanker om sin første udsendelse stadig er relevante.
For mange soldater er et job i Hæren lig med udsendelse. Sådan er det også for den 25-årige konstabel Kedde. Han skal udsendes til Mali. Det er hans første udsendelse, og det er forbundet med både bekymringer, stolthed og sommerfugle i maven.
”Jeg har et ønske om at komme ud og vise, at jeg kan finde ud af mit arbejde og at være soldat. Det at være soldat og blive udsendt går hånd i hånd for mig. Det er det, nogle af os kæmper for,” siger han.
Kedde har altid drømt om at blive soldat. I en alder af 12-13 år læste han B.S. Christiansens bog ’Et liv på kanten’ og de fede oplevelser, den tidligere jægersoldat havde haft, dem skulle Kedde også have. Han begyndte derfor som værnepligtig ved Ingeniørregimentet i Skive.
”Fra det sekund en sergent råbte ad mig, der elskede jeg det. Jeg var en del af noget større, og der var andre mennesker, der var afhængige af mig,” siger han.
> Læs også: "Medaljen minder mig om alle de gode oplevelser"
Fire måneder i et andet land
Da HKKF snakker med Kedde, er der otte måneder til udsendelsen. Der går der en del tanker gennem hans hoved, men meget af tiden tænker han ikke på det, fordi det ligger langt ude i fremtiden. Det er først, når han står i lufthavnen, at han ved, at nu er det nu.
”Jeg har nogle bekymringer i forhold til min familie, min kæreste og mine venner. Fire måneder i et helt andet land er lang tid at være væk fra folk, man kender og holder af. Så er der også det med ikke at vende hjem igen. Det ligger og lurer hos en, men mit hold er ikke ude i frontlinjen, vi er hjemme i basen. Der burde ikke kunne ske det helt store, men tanken ligger der,” siger Kedde.
Nyheden om udsendelsen blev modtaget med blandede følelser hos familie og venner. Keddes kæreste blev glad på hans vegne, selvom fire måneder dog er lang tid. Hun er selv glad for at rejse, så de holder ikke hinanden tilbage. Hans far var derimod en større modstander.
”Han mener, at uanset hvordan man kommer hjem, kommer man altid hjem med en eller anden skavank fysisk eller psykisk,” siger den 25-årige konstabel.
Derfor var det også vigtigt for ham at forklare sin far, at han skal blive på basen i de fire måneder, hvilket beroligede ham.
”Det er vigtigt at få afklaret med familien, hvad man skal og ikke skal dernede,” siger Kedde.
Missionen i Mali
Kedde har sin daglige gang hos Føringsstøtteregimentet på Ryes Kaserne i Fredericia. Her arbejder han i regimentets CIS-enhed (Communication Information System), hvor de typiske arbejdsopgaver omhandler klargøring og vedligeholdelse af blandt andet it-udstyr, køretøjer og andet materiel.
Til maj skal han sammen med en kollega af sted til Mali for at tilgå en støtteenhed ved Jægerkorpset. Udsendelsen er en del af europæiske specialoperationsstyrke Task Force Takuba, der i april blev diskuteret i Udenrigspolitisk Nævn.
”Truslen fra Islamisk Stats og Al-Qaedas terrorvælde er fortsat alvorlig,” lød det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
”Derfor styrker Danmark nu vores indsats med specialoperationsstyrker og transportfly, ligesom vi fortsætter med målrettet diplomati, udviklingsarbejde og humanitære indsatser,” sagde udenrigsministeren.
Som CIS-mand bliver det Keddes rolle at opretholde forbindelserne, så soldaterne kan kommunikere. Derudover skal han stå til rådighed ved små og store problemer. Det kan eksempelvis være, at der kommer en soldat fra Jægerkorpset, hvis computer ikke virker, forklarer han.
> Læs også: "25-års-medaljen var fed at få"
Hvad siger man i lufthavnen?
Forud for udsendelsen skal Kedde gennem missionsforberedelse, hvor soldaterne bliver tvunget til at gøre sig tanker om udsendelsen.
”Vi får blandt andet tid til at skrive afskedsbreve. Vi har fået fortalt i kompagniet, at det ikke bliver det sjoveste, og det forstår man godt,” siger han og fortsætter:
”Jeg tænker helt klart, at det skal gøres ordentligt. Det skal ikke være med overmodige tanker om, at selvfølgelig kommer jeg tilbage, så jeg behøver ikke skrive noget. Man skal skrive de ting ned, man gerne vil sige, som man ikke altid får sagt”.
Hvordan har du forberedt dig selv til udsendelsen?
”Indtil videre har jeg kun forberedt mig selv mentalt. Jeg har spurgt mig selv, om det stadig er det, jeg vil. Derudover har jeg sat nogle scenarier op i hovedet på mig selv: Hvad skal man sige til kæresten og familien, når man står i lufthavnen? Men når jeg tænker det igennem, ved jeg, at det skal nok gå,” siger Kedde og afslutter:
”Jeg er også begyndt at træne meget mere. Jeg vil gerne kunne følge med, hvis Jægerkorpset kommer og vil træne sammen med os på basen”.
Kedde ønsker af hensyn til missionen og sin sikkerhed ikke at få sit rigtige navn frem, men vi er hos HKKF bekendt med hans rigtige navn.
