Nyheder

Baretten: Mest til pynt – og så alligevel ikke

Det kan være svært at forestille sig, at der var en tid uden baretter. Men faktisk blev den først indført i Danmark i slut 1950’erne inspireret af briterne, og som det ofte sker, gik der mode i den klædelige baret, og så var tiden for skråhatten forbi.
Foto: Flagdag for Danmarks udsendte 2021, Leonora Frydensberg Sepstrup, bladet SOLDATEN - de værnepligtiges magasin, Forsvarsgalleriet.

I dag bærer alle i Hæren baretter, mens farven og regimentsmærket viser, hvor du hører til.

Men de første baretter blev først indført i Danmark i slut 1950’erne, inspireret af briterne. De erstattede skråhuen, fordi der kort sagt gik mode i den klædelige baret. Dermed var baretten fra starten ikke tiltænkt en praktisk funktion som sådan – udover at bære regimentsmærket – og det er årsagen til, at du i dag ikke bærer en hovedbeklædning, som varmer ørene.  

Baretten viser dit tilhørsforhold

I 1960’erne kom der nye uniformssystemer. Indtil da sad der kun et hærmærke i skråhuen, på pansertroppernes baret eller et regimentsmærke på uniformernes revers. 

”I dagligdagen var der ingen afmærkning på uniformerne, og til kampuniformssystem M/58 hørte der en ikke særlig populær, men praktisk, blød ”kamphue” uden nogen mærker på - medmindre man bar baret eller skråhue, hvor der sad et hærmærke,” fortæller specialkonsulent i Hærkommandoen, Bjarne Møller til Fagligt Forsvar: 

”Der var altså ingen regimentsmærker til at markere tilhørsforholdet, og netop det har altid haft stor betydning for soldater, fordi man jo er stolt af sit regiment og gerne vil vise det gennem uniformen.” 

Derfor sidder regimentsmærket i dag på baretten. For oberstløjtnanter og grader under viser deres tilhørsforhold til et regiment, uanset hvor de gør tjeneste. Kun oberstgrader og derover anvender hærmærket.

En anden årsag til baretternes indtog handlede om den nye udgangsuniform. I 1950’erne og 60’erne brugte man engelskinspirerede uniformer, hvor udgangsuniformerne og hovedbeklædning var forskellige fra officerer og befalingsmænd, som bar kasket, til de menige, som bar skråhue. Da den nye M/69 uniform blev indført for alle personelgrader var baretten en del af det - og siden har alle i Hæren båret baret.

Ingen internationale standarder

Oprindeligt var der en delvis international standard, hvor kamptropper bar sort baret, mens støttetropper og hjemmeværn bar en mellemgrøn. I dag er det forskelligt fra land til land, ser man bort fra FN-baretten. I Tyskland har man for eksempel en grøn baret i infanteriet, og en koralrød i artilleriet, mens specialoperationsstyrker i Storbritannien bærer en sandfarvet og de oprindelige faldskærmsenheder en bordeau, hvoraf Jægerkorpsets baretfarve opstod.

Når farverne er forkerte

Da man samlede artilleri- og kamptjeneste under én myndighed, Hærens Kamp- og Ildstøttecenter, overgik artilleriet til sort baret, efter at have båret grøn siden indførelsen af baretter. Men da man splittede de to områder op igen, fastholdt artilleriet den sorte, fordi soldaterne følte, at det var deres ’rigtige’ farve. 

Også militærpolitiet er gået væk fra grøn og har nu den røde baret, mens føringsstøttetropperne (tidligere telegraftropperne, red.), overgik til en mellemblå i 2014 for så at indføre en mørkeblå i 2018. For som Bjarne Møller fra Hærkommandoen konstaterer, ”er mellemblå bare ikke en god baretfarve og derfor aldrig blevet accepteret af soldaterne.”

Andre blå nuancer er dog populære i Forsvaret. Udover den mørkeblå i føringsstøtteregimentet, bruger Søværnet og Flyvevåbnet mørkeblå og ’flyverblå’, og inden Hærens Flyvetjeneste overgik til Flyvevåbnets uniformer, bar de en meget lyseblå baret. Her har man dog også beholdt egne hovedbeklædninger såsom kasketter og matroshuer. Der er endda en bevægelse i gang i Flyvevåbnet hen mod genindførelsen af skråhuen, som især befalingsmænd og officerer i dag anskaffer for egne midler – det er der nemlig nu bæringsret til.

Der er dog, ifølge Bjarne Møller, ingen indikationer på, at en lignede bevægelse er i gang i Hæren. Faktisk kunne noget godt lade til, at den klædelige baret er kommet for at blive.

Har din baret et øgenavn?

Spørger du i de forskellige regimenter, vil der også være forskellige holdninger til baretten. For eksempel vil du i kamptropperne høre udtalelser som, at den sorte baret er den eneste rigtige - udover måske lige den bordeau, som alle er enige om er lidt sej. Omvendt har den røde baret fået øgenavnet jordbærhjelmen og den grønne, ja, den har fået tilnavnet muglåget.

Siden er sidst opdateret: 9.11.22 kl. 11.39

Andre nyheder