Nyheder

HBU’ere ansættes til at stå vagt

Der mangler medarbejdere i Forsvaret – og det er kritisk. Derfor er HKKF gået med til, at man kan ansætte medarbejdere, der alene har gennemført HBU til bevogtningsopgaver.
Foto: Sanne Vils Axelsen.

Normalt skal man have gennemført Hærens reaktionsstyrkeuddannelse – eller tilsvarende – for at komme i betragtning til en bevogtningsopgave. Det bliver anderledes nu.

Hæren har svært ved at få besat stillingerne, og derfor har man indgået en aftale med HKKF, der gør det muligt at ansætte tidligere HBU’ere uden yderligere uddannelse.

”Det er med til at løse nogle af problemerne her og nu, men uddannelse er stadig vigtigt. Derfor forpligter Hæren sig til at uddanne de tidligere HBU’ere, hvis de vælger at ansætte dem til bevogtningsopgaver. Det har vi sørget for at få skrevet ind i det forståelsespapir, der er udarbejdet,” siger forbundsformand Tom Block fra HKKF.

> Se forståelsespapiret her.

Konkret forpligter Hæren sig til at langtidsansætte de nye medarbejdere på overenskomstvilkår som konstabler og til inden for en femårig periode at give dem en militær uddannelse svarende til reaktionsstyrkeuddannelsen eller lignende.

”Grundet krigen i Ukraine har vi været nødt til at tænke lidt kreativt, da vi simpelthen mangler personel herhjemme, og vi er godt tilfredse med denne løsning,” siger Tom Block.

Bedre opsigelsesvarsler

Da HKKF satte sig til forhandlingsbordet om denne ordning, benyttede man lejligheden til at vende en anden vigtig sag. Grænsevagternes opsigelsesvarsler.

Det har nemlig været sådan, at HKKF’s medlemmer ved grænsen har kunne opsiges med blot én dags varsel. Og det er ingen tjent med. Det bliver anderledes nu.

”Nu bliver man omfattet af de normale bestemmelser i overenskomsten – det vil sige, at man minimum har tre måneders opsigelse. Det har været meget vigtigt for os at få igennem, så man ikke risikerer at stå uden job fra den ene dag til den anden,” siger Tom Block.

> Læs også: ”Det må jo være i Forsvarets interesse at fastholde os med erfaringen”

Fordele ved længere opsigelsesvarsel

 

Siden er sidst opdateret: 27.04.23 kl. 10.44

Andre nyheder