Nyheder

HKKF sikrede HRU-forløb for 11 unge med soldaterdrømme

Først blev det et nej til de 11 unge – de var ikke godkendt til at gennemføre HRU. Men så ændrede Forsvaret mening – lige indtil dagen før, de unge skulle begynde deres uddannelse.

Fem af de 11 unge var på vej med bussen til Bornholm for at stille på Almegårds Kaserne den 1. juni, da de blev ringet op og fik at vide, at de ikke kunne bruges alligevel.

Fælles for flere af de unge er, at de har gamle ADHD-diagnoser stående i deres sundhedsjournaler, men det er ifølge HKKF ikke en undskyldning for at kaste rundt med de unge på den måde.

”Vi gik ind i sagen, og nu har alle 11 fået lov at begynde deres HRU-forløb. Når der er en måned tilbage af forløbet, bliver det så vurderet, om de er klar til Forsvaret eller må finde sig en anden karrierevej,” fortæller konsulent Michael T. Jensen fra HKKF.

Siden er sidst opdateret: 31.07.23 kl. 10.14

Andre nyheder