Nyheder

Er din løn rigtig?

Lønsedler kan være svære at forstå, fordi de ser forskellige ud. Over halvdelen af folk i Danmark har fundet fejl på deres lønseddel. Det sker også tit for folk, der arbejder i Forsvaret. Få dine lønsedler tjekket af HKKF.
Foto: IStock

Hvorfor er det en god idé at få tjekket din løn?
Det er vigtigt, at du får den løn, du har ret til. Vi kan hjælpe dig med at se, om din grundløn er korrekt, og om du får de rigtige tillæg for ekstra vagter, overarbejde og arbejde i weekenden. Vi tjekker også, om du får det rigtige pensionsbidrag, og om du optjener nok feriedage.

Sådan får du tjekket din lønseddel
Som medlem kan du altid kontakte HKKF for at aftale tid til et løntjek. Det er en af de mange fordele ved at være medlem. Du kan også maile dine oplysninger til faglig@hkkf.dk. Husk at vedhæfte dine lønsedler og tidslister, gerne for de sidste 6 måneder.

Fagligt Team er ekspert i din løn
HKKF kender din overenskomstaftale og er eksperter i løn, tillæg og andre goder. Vi kan hjælpe dig med at forstå din løn, arbejdstid og ferie, både når du arbejder i Danmark og når du er ude på mission i udlandet.

Er du ikke medlem? Så bliv det
Vil du have tjekket din løn og arbejdstid, men er du ikke medlem endnu? Bliv medlem af HKKF og få tjekket din løn.

Indmeldelsesblanket

Siden er sidst opdateret: 9.02.24 kl. 15.38

Andre nyheder