Nyheder

Værnepligt: Fremtidens unge motiveres ikke af tvang, men af gode arbejdsvilkår

Fjern værnepligten for mænd i stedet for at indføre den for kvinder. Det mener HKKF, der har markeret sig i debatten, efter at spørgsmålet om kvindelig værnepligt er blusset op igen.
Foto: Karsten, Ingeniørregimentet.

Af Rane Jonas Rosencrone Von Benzon

Det er ikke kvinder, der skal ikke ligestilles med mænd i Forsvaret. Mændene skal derimod ligestilles med kvinderne.

Det mener HKKF. Forbundet mener, at værnepligten for mænd bør omdannes til en værneret som den, kvinder har i dag.

”Vi burde afskaffe værnepligten og satse på en værneret for begge køn i stedet,” siger Tom Block, forbundsformand i HKKF.

Regering i kovending

Udmeldingen kommer, efter at debatten om, hvorvidt kvinder skal aftjene værnepligt, er blusset op igen. Værnepligt for kvinder er en del af den nuværende regerings ønske om at skabe mere ligestilling i Forsvaret.

I januar sidste år meddelte daværende forsvarsminister Jakob Ellemann Jensen (V), at regeringen gik ind for værnepligt for kvinder. En række af folketingspartierne bakkede op.

I januar i år trak regeringspartierne i land. De ønsker stadig at skabe mere ligestilling i Forsvaret, men vil ikke længere sige, at løsningen skal være kvindelig værnepligt.

Ifølge DR venter statsminister Mette Frederiksen (S) og resten af regeringen på en analyse fra Forsvarsministeriet, inden de tager endelig stilling til spørgsmålet. Det er derfor uvist, om der stadig er et flertal for at udbrede værnepligten til at gælde både mænd og kvinder.

Hæren halter bagud

Siden den kolde krigs afslutning har det primære formål med den fire måneders værnepligt været at rekruttere unge mennesker, der siden skulle blive professionelle soldater.

Sidste år aftjente 4.717 personer værnepligt.

I Flyvevåbnet var der næsten ligestilling. I 2023 udgjorde kvinder 47 procent med 78 værnepligtige mod 88 mænd. Også i Søværnet nærmerede man sig en balance mellem kønnene. 80 kvindelige værnepligtige svarende til 37,7 procent.

Værre stod det til i Hæren. Her aftjente 1.024 kvinder. Det svarede til 23,6 procent af Hærens værnepligtige. Samlet set er 25,1 procent af alle værnepligtige kvinder.

Fra 1998 har kvinder i Danmark haft ret til at aftjene værnepligt, og siden 2015 har man som kvinde også modtaget en invitation til Forsvarets Dag i sin e-Boks. I modsætning til mændene er det dog helt frivilligt, om kvinder vil deltage.

Sverige og Norge har indført værnepligt for kvinder. Norge tog som det første NATO-land skridtet i 2014. I 2023 var 33,5 procent af de norske værnepligtige kvinder. I Sverige indførte de værnepligt for kvinder i 2018, og ifølge DR er der i dag omkring 20 procent kvinder i det svenske forsvar.

Frivillighedens vej

Med andre ord er Danmark nået lige så langt ad frivillighedens vej, som Sverige og Norge er kommet ad pligtens vej. Det er ikke kun kvinder, der frivilligt kommer til det danske forsvar. Det gør mændene også.

I 2022 og 2023 har alle værnepligtige meldt sig frivilligt. De sidste ti år har mindst 96,9 procent af de værnepligtige været frivillige.

Det er på den baggrund, Tom Block mener, at mændenes værnepligt skal omdannes til en værneret ligesom kvindernes: Mændene kommer af sig selv.

”Fremtidens forsvar skal være professionelt. Med soldater, der har valgt en militær karriere frivilligt – som både kan og vil,” siger han.

Akut mangel

Jens Wenzel Kristoffersen er officer i Forsvaret. Han har også tidligere været militæranalytiker på Københavns Universitet. Det er på baggrund af viden derfra, han udtaler sig, og ikke på vegne af Forsvaret.

Jens Wenzel Kristoffersen vil hverken tale for eller imod værneretten, men han understreger, at personel-behovet er akut.

”Kvinderne giver et forhøjet rekrutteringsgrundlag og dermed et større potentiale for, at de bliver i Forsvaret. Vi står i en situation, hvor vi har et massivt behov for kunne rekruttere til alle tre værn. Vi skal bruge så mange, vi kan få,” siger han.

I januar skrev forsvarsmediet OLFI, at 1.800 stillinger i Hæren var ubesatte. Det er omkring 25 procent af alle stillingerne.

Fra januar 2018 til marts 2020 havde 2.195 kvinder og 8.303 mænd aftjent værnepligt. Ud af dem var 20 procent af kvinderne og 24 procent af mændene ansat i Forsvaret, umiddelbart efter de havde aftjent værnepligten, oplyser Forsvarsministeriet Personalestyrelse (FPS).

Tre år senere var det godt halvdelen, der stadig var ansat i Forsvaret. 187 kvinder og 1.034 mænd.

Faldefærdigt forsvar

Tom Block mener, at man bør yde en større indsats for at fastholde dem, der allerede er i værnepligt, hvis man i fremtiden vil gøre sig forhåbninger om at kunne ansætte dem permanent i Forsvaret.

”Hvad er pointen i at tvinge flere ind i et skrantende arbejdsmiljø med ringe arbejdsvilkår, når man kan konstatere, at det ikke virker?” spørger han retorisk.

Det kræver blandt andet bedre kaserner, højere løn og flere muligheder.

”Fremtidens unge motiveres ikke af tvang, men af gode arbejdsvilkår, uddannelses- og karrieremuligheder og en anstændig løn. De motiveres af at kunne se en fremtid for sig og blive behandlet ordentligt,” siger han og tilføjer:

”Ingen af delene leverer Forsvaret i dag.”

Den pointe bakkes op af Jens Wenzel Kristoffersen. Han påpeger, at Forsvaret er i konkurrence med alle andre virksomheder om unge menneskers gunst.

”Man har brug for at gøre det attraktivt for værnepligtige. Når de har gennemført deres uddannelse, skal de gerne have lyst til at bruge de næste 10-20 år i Forsvaret. Det er lønnen, der skal op, og der skal være bedre muligheder for at uddanne sig til et liv uden for Forsvaret,” siger han.

Uniformen er ikke unisex

Tom Block understreger, at han støtter ligestilling i Forsvaret.

Samtidig påpeger han, at andelen af kvinder, der falder fra, er højere end mænd. Det handler blandt andet om, at forholdene for kvinder er dårligere, fordi de er skabt til mænd.

Det handler om de fysiske rammer og uniformer, der ikke er designet til kvindekroppen. Og så handler det om kulturen i Hæren, der hører fortiden til.

Senest kunne Jyllands-Posten afsløre, at en major foran 150 personer på en lederuddannelse havde navngivet en kvinde, der havde anmeldt en voldtægt. Ved samme lejlighed havde majoren ifølge Jyllands-Postens anonyme kilder opfordret mænd til at holde pikken i bukserne, mens kvinderne skulle gemme patterne bag blusen.

Sidste år viste en undersøgelse blandt ansatte i Forsvarskommandoen, at 32 procent af kvinderne havde oplevet uønsket seksuel opmærksomhed og chikane inden for det seneste år. For mændene var det 8,4 procent.

”En alt for stor andel kvinder i Hæren har desværre oplevet fysiske og psykiske krænkelser under tiden i Forsvaret. Materiel og udrustning er ikke tilpasset deres fysik. Der ikke er nogen gode karriereveje i sigte. Machokulturen trives i bedste velgående. Udfordringerne står i kø,” siger Tom Block.

Han tilføjer, at en kvindelig værnepligt samtidig vil gøre de dårlige vilkår endnu dårligere.

”En konvertering af værneretten til værnepligt for kvinder er en forringelse af deres vilkår og et indgreb i vores overenskomst, for vi organiserer de værnepligtige,” siger han og tilføjer:

”Det er første gang, jeg oplever, at man i ligestillingens navn gør forholdene ringere for kvinder”.

Svenske tilstande

Selvom Jens Wenzel Kristoffersen ikke har en decideret holdning til, om vi skal have værneret eller værnepligt, har han en enkelt bekymring ved at afskaffe værnepligten.

Man fjerner nemlig hele strukturen omkring uddannelsen, hvilket kan tage lang tid at bygge op igen, hvis den frivillige tilslutning til værnepligten skulle forsvinde.

Det så man blandt andet i Sverige, der afskaffede værnepligten i 2010, men genindførte den igen i 2018, hvor den blev udvidet til kvinder.

Det, som HKKF lægger op til, er dog ikke at fjerne uddannelsen af værnepligtige. Man skal stoppe med at tvinge folk ind i Forsvaret.

”Man skal suspendere værnepligten, men stadig indbyde alle til at aftjene værneret og bevare uddannelsens strukturer. Så må Forsvaret agere professionelt og vise, at de er en attraktiv arbejdsplads med gode rammer og muligheder,« siger Tom Block.

Det siger samtidig en del om Forsvaret, at det føler sig nødsaget til at øge tvangen, mener han.

”Det er tvangen, vi ikke bryder os om. Mænd skal have mulighed for at sige fra. Det kunne samtidig motivere Forsvaret til at skabe en attraktiv arbejdsplads.”

FAKTA: Forskel på værneret og værnepligt

Værnepligt tager udgangspunkt i grundloven, hvor der står, at enhver våbenfør mand er forpligtet til at bidrage til fædrelandets forsvar. Værneret, også omtalt som kvinder på værnepligtslignende vilkår. De forhold kvinderne kvinderne ansættes på. Her har de blandt andet muligheden for at sige op.

Siden er sidst opdateret: 17.07.24 kl. 14.23

Andre nyheder