Det er årets foreløbig varmeste dag, da Anette – Kurts hustru – åbner døren til sommerhuset i Kaldred. Inde under airconditionen sidder Kurt og taler i telefon. Stemmen i den anden ende tilhører faglig sekretær i Dansk Metal, og de drøfter en invitation fra Forsvarsministeren. Indkaldelsen er kommet med få dages varsel, og mødet falder midt i Kurts sommerferie, som han har valgt at afbryde. Emnet er for vigtigt. Mødet handler om arbejdsmiljøet i Forsvaret og kommer som en direkte følge af det notat, HKKF og andre fagforeninger har sendt. Arbejdsmiljøet er også Kurts politiske hovedområde i HKKF. Når emnet kommer på bordet, skifter han tempo og taler med en klarhed og prioritering, som viser, at det er en hjertesag.
Et liv i transit
"Jeg har været i forretningsudvalget i 13 år, og jeg har prøvet lidt af hvert," fortæller Kurt, da han har lagt telefonen fra sig.
I mange år pendlede han mellem hjemmet i Fredericia og HKKF-hovedkontoret først i København og siden 2021 i Albertslund. Først med tog, indtil DSB's skinner, priser og kuldeproblemer fik ham til at give op. Siden med lejlighed, campingvogn og kaserneovernatninger. "Campingvognen på Amager fungerede fint – selv om vinteren. Men corona gjorde det usikkert."
Som militæransat har han adgang til Forsvarets bookingportal, hvor man kan forsøge at finde en seng på en kaserne. Men det er blevet sværere. "Når de mange nye værnepligtige kommer, er det definitivt slut. Jeg vil bare gerne have et værelse, hvor jeg kan lukke døren og være i fred, når jeg har været på arbejde hele dagen."
Derfor har han og Anette anskaffet sig et sommerhus i Kaldred, et lille hus på 48 kvadratmeter. "Det var min bedre halvdel, der sagde: Skal vi ikke finde noget uden sporskifte hvert år? Jeg lyttede."
De bor fortsat i Højrup ved Fredericia. Det nye sommerhus giver balance i Kurts liv. Han shuffler mellem Albertslund, Silkeborg, Karup og det indre København. På den måde fungerer sommerhuset som aflastning og fristed, når arbejdet i hovedstadsområdet kalder.
Ro til at lade op
For Kurt handler det ikke kun om et sted at bo, men om et sted at lade op og aflade. Han sætter pris på de tre kvarters kørsel til HKKF's kontor i Albertslund. I bilen tænker han dagens møder igennem og lukker ned igen på vej hjem med radio og refleksion. "Jeg bruger bilkørslen strategisk. Jeg skriver ofte numre ned, inden jeg kører, så jeg kan ringe op undervejs og få ryddet noget af skrivebordet på farten. Og jeg kan sagtens deltage i et Teams-møde – bare uden at have tændt skærm og kamera."
Han har ikke lavet kontor i sommerhuset. "Det er meningen, jeg skal lade arbejdet ligge i Albertslund og bare være herude. Det fungerer faktisk rigtig godt."
Stemningsskift i stuen
Fredag morgen venter et møde med ministeren og forsvarschefen. Mødet er vigtigt, fordi det samler Forsvarets to øverste beslutningstagere på ét sted – en sjældenhed, som Kurt ikke vil lade gå til spilde. Det handler om at bruge tiden effektivt, få konkret afklaring og ikke mindst sikre, at soldaternes perspektiv kommer med. "Jeg tager ikke til møder for at få taget selfies. Jeg kommer for at få noget ud af det – for soldaternes skyld. Jeg gider ikke rundbordsmøder uden retning. Vi skal vide, hvem der sidder for bordenden, og hvad vi kan bruge det til."
“Det er også lidt unikt, at vi har ministeren og Forsvarschefen ved samme bord,” siger Kurt. “Det sker heller ikke hver dag.” Ifølge ham giver det en sjælden mulighed for at adressere ting direkte til dem, der har magt til at ændre noget. Han har allieret sig med de andre faglige organisationer i Forsvaret, og de har aftalt at koordinere deres budskaber.
Kurt stopper midt i en sætning og kigger op.
På væggen bag intervieweren kører fjernsynet uden lyd.
“Er det en tidligere soldat – kender vi ham der?” spørger han.
Anette kigger op og svarer: “Det er noget om cykling.”
“Så kender vi ham nok ikke,” siger Kurt og vender tilbage til sætningen, som var den aldrig blevet afbrudt.
”Jeg sagde for nylig til en faglig sekretær fra Dansk Metal, at jeg er spændt på, om både forsvarsministeren og forsvarschefen rent faktisk dukker op.”
Det ville være positivt og ret usædvanligt, og det giver os en sjælden mulighed for at få en klarere forståelse af, hvordan ansvaret for arbejdsmiljøet er fordelt.
”Hvis vi skal skabe reel forandring, skal vi vide, hvem der har mandat og mulighed for at handle.”
Lukkethed og kampvilje i Forsvaret
Kurt oplever, at der er sket et markant skifte. Hvor samarbejdet tidligere byggede på gensidig tillid og informationsdeling, er Forsvaret blevet mere lukket, mener han. "Det gør det sværere at samarbejde. Det går også ud over deres viden om, hvad soldaterne går og tror."
Han oplever, at der bliver tilbageholdt information, som tidligere blev delt – særligt på ETAB-området, hvor HKKF har behov for adgang til analyser og beslutningsgrundlag for at kunne bidrage konstruktivt.
Hvad er ETAB?
ETAB står for Etablissement. Det handler om byggeri, vedligeholdelse, drift og udvikling af kaserner, skydebaner, øvelsesterræner og øvrig infrastruktur i Forsvaret.
"Det er vanskeligt at deltage meningsfuldt i møder, hvis man ikke efterfølgende må bringe input og viden videre til dem, vi repræsenterer. Jeg forstår godt, at nogle oplysninger skal behandles fortroligt – især i en sikkerhedspolitisk kontekst – men det er værd at spørge, om alt det, der bliver stemplet som fortroligt, reelt behøver være det. Det giver udfordringer, hvis vi som organisation ikke må dele selv basale oplysninger med vores egne tillidsrepræsentanter og medlemmer."
Kurt har altså respekt for, at der findes oplysninger, der ikke skal ud i offentligheden. Men når selv harmløse oplysninger om strukturer og beslutningsprocesser hemmeligholdes – oplysninger, som kunne hjælpe med at skabe klarhed blandt soldaterne og forbedre samarbejdet – så mener han, at Forsvaret spænder ben for sig selv. Han peger især på, hvordan manglende åbenhed gør det sværere at aflive myter, justere kursen i tide og få opbakning til forandringer fra dem, der mærker dem i praksis.
"Vi vil selvfølgelig altid arbejde for at få indflydelse ad de konstruktive veje – men hvis dialogen bremses af unødvendig lukkethed, så må vi i stedet være tydeligere i det offentlige rum. Det handler ikke om at skabe konflikt, men om at sikre, at soldaterne bliver hørt, og at beslutninger bliver truffet på et oplyst grundlag."
Når telefonen fylder det hele
Spørger man Kurt, hvordan han slapper af, begynder han at tale om sin telefon. Det er ikke en joke – telefonen fylder meget i hans liv. "Jeg øver mig i ikke at tage den med i seng. Hvis jeg gør det, ligger jeg bare og scroller. Det duer ikke."
Den øvelse betyder, at han nu har lettere ved ikke at tage telefonen med ind til møder. Han reflekterer over, hvordan mobiltelefoner har ændret mødekulturen. "Vi har alle sammen lært at kigge på telefonen, så snart den lyser. Det er blevet en refleks – også i møder. Men det forstyrrer, og det ødelægger samtalen." Han har arbejdet målrettet med at lægge den væk og være mere til stede. "Jeg kan godt lade den ligge til et møde. Det har en begyndelse og en afslutning – det er lettere end hjemme om aftenen."
A-kassen og de sovende argumenter
Ud over sin rolle i samarbejdsudvalg og politiske forhandlinger har Kurt også andre opgaver i HKKF's forretningsudvalg. Han tager en tung del af HR i organisationen og er formand for A-kassen. Selv om arbejdsmiljøet er hans politiske hjertesag, ligger ansvaret for A-kassen ham også særligt på sinde.
Med ansvaret for organiseringen i både a-kassen og forbund, vil han styrke organiseringen og sikre, at flere soldater forstår betydningen af den kollektive tryghed. Mange har ikke taget stilling til A-kassen, og Kurt oplever, at diskussionen alt for ofte bliver afgjort på baggrund af myter og misforståelser. Derfor har han sat gang i et interviewprojekt med 400 ikke-medlemmer, som skal give fakta på bordet: Hvorfor melder de sig ikke ind? Er det pris, sikkerhed, myter?
"Der er folk, der tror, de ikke kan blive fyret. Og folk, der tror, de får ventepenge som tjenestemænd. Det passer ikke."
Læs også: HKKF’s a-kasse
Han har også mødt soldater, der tror, at de ikke behøver A-kasse, fordi de alligevel altid kan finde et job, eller fordi de tror, de automatisk bliver overført til noget andet, hvis de forlader Forsvaret. Nogle nævner, at de er med i en pensionsordning og derfor ikke behøver mere, andre forveksler A-kassen med deres fagforening – eller tror, det er noget, man kun har brug for, hvis man arbejder i det civile.
Han ser A-kassen som en kollektiv sikkerhed, der skal give ro i maven: "Man betaler til den, man håber aldrig at bruge den. Ligesom en forsikring."
Han understreger, at det ikke handler om at skræmme folk ind, men om at få dem til at forstå, hvad de potentielt fravælger – især hvis de en dag står udenfor uden sikkerhedsnet.
Læs også: Sådan tjekker du, om du er medlem af HKKF’s a-kasse
Fristed og forvandling
Når Kurt holder fri, går han i haven. "Det har jeg altid gjort. Det afstresser mig. Man ser forvandlingen med det samme."
Anette bryder ind med et grin: "Når det er vejr til det, kravler han rundt som en anden muldvarp."
De har fem børn til sammen og flere børnebørn. "Dem elsker jeg at være sammen med," siger Kurt.
Bag den travle fagforeningsmand står et menneske, der arbejder strategisk, selv bag rattet, men som også øver sig i at lade telefonen ligge.
