På papiret er SB korporal. I praksis løser han opgaver, der normalt ligger hos en befalingsmand.
Han kan planlægge transporten af omkring 100 containere til en øvelse eller en mission i Estland og sikre, at materiellet kan bevæge sig hele vejen fra kasernen til destinationen efter de gældende regler.
“Jeg har reelt fungeret som befalingsmand i seks-syv år,” siger han.
På Vordingborg Kaserne er der mangel på både mandskab og befalingsmænd. Samtidig bliver mange af de unge konstabler kun i kort tid. Opgaverne skal stadig løses, og derfor ender ansvaret ofte hos den, der har erfaringen og de rette kompetencer – uanset graden.
SB er en af de erfarne konstabler og korporaler på kasernen, som har opbygget en specialviden, der gør dem i stand til at arbejde selvstændigt og løfte ansvar, der rækker langt ud over deres formelle funktion.
Fastansættelsen i Forsvaret begyndte som LMG-skytte i Slagelse. Efter knap et år skiftede SB til logistikken i Vordingborg
First in, last out
”First in, last out” kalder SB arbejdet i terminaltjenesten, MOVCON – Movement Control. Her er han med til at planlægge, bestille og styre transporten af personel og materiel ind og ud af enheder, øvelser og missionsområder.
“Vi er altid det første og det sidste, man møder, uanset om man er en kasse eller en person på vej ind eller ud af et missionsområde. Vi står for planlægningen, bestillingen, briefingen og for, at alle krav i missionen er opfyldt, så materiel og personel kan håndteres,” siger han.
Til en stor øvelse begynder arbejdet flere måneder før afgang. Der skal udarbejdes befalinger, lægges transportforløb, indhentes tilladelser til særtransporter, og der skal være styr på dokumentationen.
Logistikken skal være på plads, før kampstyrken kommer. Under missionen skal styrken have blandt andet mad, indkvartering, ammunition og materiel, og når den rejser hjem, skal området ryddes og godset med tilbage. Fra Vordingborg følger arbejdet derfor missionen hele vejen.
Opgaverne løses af omkring 270-300 medarbejdere, fortæller Thomas Jensen, der er korporal, administrationsspecialist og fællestillidsrepræsentant. De arbejder med blandt andet administration, depot, forsyning, transport og terminaltjeneste. Funktionerne er forskellige, men de er bundet sammen af den samme opgave: At få mennesker, materiel og forsyninger frem til det rette sted og hjem igen.
Det er arbejde, som sjældent fylder i fortællingen om soldater. Men uden det kommer hverken øvelsen eller missionen til at fungere.
Øvelse findes ikke
SB begyndte i Forsvaret i 2013 og har arbejdet med logistik i Vordingborg siden 2014. Han har været udsendt på syv missioner som terminalmand, blandt andet i Kuwait, Irak, Estland og Letland, og har også arbejdet i Grønland. Nogle år har budt på seks måneders mission, øvelser og kurserne op til udsendelsen.
Arbejdet kræver militær erfaring, men også en lang række civile uddannelser og certificeringer. Farligt gods skal håndteres korrekt, uanset om det bliver transporteret med skib, jernbane, fly eller på landevej. Nogle af certificeringerne skal fornyes med få års mellemrum gennem kurser og eksamener. Dertil kommer blandt andet terminaluddannelse, kørekort til tunge køretøjer, truckcertifikat samt kurser i dokumenter, opmærkning, told, feltpost og smitteminimering.
Reglerne bliver ikke sat ud af kraft, fordi medarbejderne er i uniform eller deltager i en militær øvelse.
“Der findes ikke en øvelse for os, for de samme civile regelsæt gælder stadig, når vi flytter tingene,” siger SB.
Det betyder også, at terminalspecialisterne indimellem må sætte hælene i, selv om andre står klar til at komme videre. Hvis dokumentationen eller en anden regel ikke er opfyldt, er det deres ansvar at sige nej og forklare hvorfor.
Når køretøjer skal hjem fra Baltikum, har terminalfolkene også en rolle i at forhindre, at smitte følger med til Danmark. Et militært køretøj kan være blevet vasket i seks-otte timer, før en medarbejder kravler ind under det med en lommelygte og kontrollerer, at det er rent nok til at blive sendt hjem.
“Det er ikke det sjoveste arbejde, men det skal gøres,” siger SB.
Samtidig skal medarbejderne vedligeholde deres certificeringer og bygge nye kompetencer oven på dem, de allerede har.
“Og så er vi specialister. Det er det vigtigste ord. Her er vi specialister, og vi udvikler os hele tiden,” siger SB.
Der findes ikke en øvelse for os, for de samme civile regelsæt gælder stadig, når vi flytter tingene - SB
Det er en væsentlig del af forklaringen på, at han er blevet i Vordingborg. Arbejdet har hele tiden budt på nye missioner, øvelser og faglig udvikling.
Terminalområdet er samtidig på vej mod faglærte stillinger. De første testhold skal efter planen begynde på en civil lufthavnsoperatøruddannelse i oktober. Uddannelsen varer 11-12 uger, og SB håber, at der er faglærte stillinger til medarbejderne, når de vender tilbage med en eksamen.
“Der går næsten ikke en uge, uden at vi planlægger at sende mig eller nogle af mine folk på recertificeringskurser eller videreuddannelse.”
Tre forskellige specialister
Simone har været i Forsvaret i sammenlagt ti år. Som forsyner sørger hun blandt andet for ammunition til skydebanen og øvelser, bestiller feltrationer og koordinerer, når soldater skal have udleveret eller byttet udrustning. I computersystemet styrer hun enhedens myndigheds- og lagerbeholdning.
Også hun har bygget civile kompetencer oven på den militære uddannelse. Hun har blandt andet uddannelser i transport af farligt gods med jernbane og skib og i styring af materielbeholdninger.
Thomas har været ansat i Forsvaret siden 1994 og i Vordingborg siden 2008. På kommandokontoret arbejder han blandt andet med registrering af arbejdstid og rejser, indkvartering i forbindelse med kurser, biler og rådgivning af chefer og befalingsmænd om de administrative regler.
Når enheden er på øvelse, bliver administrationen ikke hjemme. Rejser og arbejdstid skal registreres, ydelser skal udbetales, og cheferne skal stadig kunne få rådgivning om reglerne. For Thomas betyder det mindst tre måneder ude i år.
SB arbejder både ved skærmen og ude blandt køretøjer, containere og materiel. Simone bevæger sig mellem forsyningerne og styringen af dem. Thomas får de administrative dele til at hænge sammen. De tre funktioner viser tilsammen, hvor bredt arbejdet for konstabler og korporaler i Vordingborg spænder.
SB, Thomas og Simone
Den næste i rækken
I terminalsektionens organisationsplan er der en seniorsergent, en oversergent og en sergent over SB. Men ifølge ham har tre af fire befalingsmandsstillinger manglet i det meste af den periode, hvor han har løftet et større ansvar.
Da SB begyndte i Vordingborg, var organisationen næsten fuldt besat, og den næstyngste medarbejder var over 30 år. I dag er mange af konstablerne 20-22 år og bliver ifølge statistikkerne ofte kun i 20-22 måneder. Dermed ligger en stor del af den opbyggede erfaring hos færre medarbejdere.
Opgaverne forsvinder ikke af den grund.
“Opgaverne, øvelserne og missionerne er der stadig, så nogen er nødt til at træde op. Det bliver den næste i rækken eller den med mest erfaring og de rette kompetencer,” siger SB.
Fraværet af befalingsmænd betyder, at han både skal tage sig af terminalarbejdet og de opgaver, der følger med at lede og planlægge.
“Jeg skal stadig være korporal og løse det praktiske arbejde, samtidig med at jeg udfører fører-, leder- og planlægningsopgaver.”
Allerede under sin første mission som ung soldat fik SB en befalingsmandsopgave, da hans fører rejste hjem før tid. Han blev anbefalet til at gå befalingsmandsvejen, men det var ikke den karriere, han ønskede.
De medarbejdere, han selv så op til, var de erfarne specialister, som lærte ham terminaltjenesten og gav deres viden om kommando, forsyning, depot og transport videre. Med deres mange år og missioner bag sig var det dem, han ville ligne.
“Jeg har altid set op til specialisterne – overkonstablerne og korporalerne – som de dygtigste på deres felt.”
For SB har større faglighed og større ansvar derfor ikke været ensbetydende med, at han skulle forlade konstabel- og korporalgruppen. Han har ønsket at udvikle sig som specialist og samtidig løse de fører- og planlægningsopgaver, der var behov for.
Med 12-13 års erfaring vil SB nu videreuddanne sig inden for logistik og ledelse
Konstabel i en befalingsmandsstilling
For Simone blev det ekstra ansvar konkret på årets første tur til Grønland.
Planen var, at hun skulle ind i forsyningssektionen og hjælpe. I stedet blev hun sat i en befalingsmandsstilling og fik ansvaret for at oprette en helt ny myndighedsbeholdning.
Lige efter de sidste K35-kontrakter blev Simone ansat. Derfor har hun ikke samme ret til civil uddannelse som SB.
Hun havde erfaring som forsyner og havde tidligere snuset til rollen som gruppefører i felten. Alligevel var opgaven ny, og i Grønland kunne hun ikke bare vende sig mod en erfaren kollega ved nabobordet.
“I Grønland er man desuden spredt og sidder ikke sammen med dem, man arbejder med hjemme på kontoret. Man sidder mere alene som befalingsmand og skal håndtere det hele. Man kan ikke bare sparre med makkeren ved siden af,” siger Simone.
Hun beskriver opgaven som både sjov og udfordrende. Undervejs måtte hun selv mærke, hvornår tempoet blev for højt, og hun havde brug for at skabe overblik.
Simone har en uddannelsesaftale med henblik på at blive befalingsmand og regner med at skulle på sergentskole. Men allerede som konstabel blev hun betroet den krævende opgave i Grønland.
For Thomas er hendes forløb et eksempel på den bredere anvendelighed, der følger med tjenestealderen.
“Erfaringen betyder, at vi kan anvendes bredere, og derfor mener vi også, at vi bør få en højere løn.”
Kompetencer, andre vil betale for
Kompetencerne fra Vordingborg er lette at genkende på det civile arbejdsmarked. Tidligere kolleger fra terminaltjenesten er blandt andet blevet speditører, logistikoperatører, lager- og logistikassistenter og teamledere. Flere har tilbudt SB at følge efter dem.
De civile lønninger er højere. For medarbejdere, der vil købe bolig eller stifte familie, kan forskellen blive afgørende, selv om de egentlig gerne ville blive i Forsvaret.
“Derfor tager de et civilt arbejde, som ofte kan sidestilles med det, de allerede laver, men som giver en højere løn,” siger Thomas.
For SB har en K35-kontrakt med civil uddannelse og de mange missioner og udviklingsmuligheder været med til at holde ham i Forsvaret. Det har lønnen ikke, siger han. Mange af de kolleger, der ikke havde den samme uddannelsesmulighed er allerede gået.
Det er også en økonomisk dårlig forretning, påpeger Thomas. Mange af uddannelserne er eksterne, civilt kompetencegivende og kræver løbende fornyelse. Når en erfaren medarbejder går, følger både Forsvarets investering og den praktiske kunnen med ud ad porten.
Hvis der ikke er nogen viden at overlevere, bygger vi hele tiden fra nul. I stedet for at bygge videre på det hus, de tidligere medarbejdere har rejst, skal vi grave ud til kælderen hver gang - Thomas
OK26 belønner dem, der bliver
Fastholdelse er baggrunden for de nye anciennitetstillæg efter fire, seks og otte år, som HKKF har fået med i OK26. De belønner ikke et skifte væk fra konstabel- og korporalgruppen, men den faglighed, erfaring og anvendelighed, der vokser, når medarbejderne bliver.
SB, Simone og Thomas har alle en anciennitet, som udløser de nye tillæg. For dem bliver lønstigningen en kontant anerkendelse af den værdi, de allerede skaber i Forsvaret.
For SB er resultatet også personligt.
“Jeg glæder mig til at trykke forbundsformand Tom Block i hånden, næste gang jeg ser ham, for jeg synes, det er en kæmpe sejr.”
Han peger samtidig på, at lønnen fortsat ikke er på niveau med de muligheder, mange af hans tidligere kolleger har fundet i det civile. Men med OK26 er afstanden blevet mindre.
“Stigningen er betydelig. Det er et lille skridt tættere på en retfærdig løn. Så må vi se, om det er nok til at holde på folk.”
Netop det sidste spørgsmål er afgørende. Det første anciennitetstillæg kommer efter fire års tjeneste, men mange unge konstabler forlader Forsvaret, før de når så langt. Samtidig giver den nye K10-kontrakt på dette tidspunkt ret til ét års uddannelse og dobbelt så meget, når ancienniteten når otte.
Ellers begynder man forfra
“Vi håber, at de nye anciennitetsstigninger får flere til at blive længere, så de bliver specialiserede og får erfaring. Det gør dem i stand til både at udføre deres arbejde endnu bedre og til at præge den næste generation,” siger Thomas.
For SB er konsekvensen tydelig, når erfarne kolleger forsvinder. Han kalder det at blive nulstillet.
Nye medarbejdere skal både uddannes i deres egen funktion og lære at arbejde sammen med kollegerne fra depot, forsyning og terminal. Det tager tid at opbygge den rutine, der gør holdet i stand til at se, hvad der skal ske som det næste.
“Det er frustrerende. Jeg har i mange år kaldt det at blive nulstillet hele tiden,” siger SB.
Medarbejderen med erfaringen skal derfor ikke kun løse sin egen opgave, men også oplære nye kolleger igen og igen. Før holdet fungerer som en samlet enhed, kan nogle allerede være på vej videre.
Det er her, Thomas ser det langsigtede udbytte af OK26. Hvis flere bliver, kan Forsvaret både få mere ud af de uddannelser, det allerede har betalt, og opbygge stærkere faglige miljøer, hvor viden ikke forsvinder hurtigere, end den bliver skabt.
Værdien af anciennitet kan derfor ikke kun aflæses i, hvilke opgaver den enkelte medarbejder kan løse her og nu. Den viser sig også i det fundament, den næste konstabel eller korporal får lov til at bygge videre på.
“Hvis der ikke er nogen viden at overlevere, bygger vi hele tiden fra nul. I stedet for at bygge videre på det hus, de tidligere medarbejdere har rejst, skal vi grave ud til kælderen hver gang. Med erfarne folk kan vi i det mindste begynde ved stueetagen eller første sal,” siger Thomas.
