Soldat gennem 40 år: ”Jeg fik smag for sammenholdet. Det blev min familie nummer to”
Rundt om på landets kaserner trækker soldater troligt i trøjen hver morgen. Det gør de på trods af udfordringer med fastholdelse og rekruttering i Forsvaret. For dem er Hæren den rette karrierevej, for Forsvaret kan en masse, som det civile ikke kan.
Ifølge konstabel Emil Palm-Hinløv på 21 år handler det i høj grad om det stærke fællesskab, han allerede oplevede i sit første møde med Hæren.
”Jeg oplevede i værnepligten, at jeg på fire måneder lærte nogle mennesker bedre at kende, sammenlignet med andre jeg har kendt hele mit liv,” siger han.
I Hæren har man ikke blot kollegaer som på andre arbejdspladser. Det er et kammeratskab, lyder det fra Emil Palm-Hinløv, der arbejder ved Slesvigske Fodregiment i Haderslev. Det er en opfattelse, der går på tværs af generationerne.
”Hæren var min mulighed for at komme ud og opleve noget. Jeg fik smag for sammenholdet. Det blev min familie nummer to,” siger den på 64-årige pensionerede overkonstabel af 1. grad Henning Storck, når han ser tilbage på sin tid i Forsvaret.
> Læs også: Får vi snart bedre vilkår i Forsvaret?
Frihed og mulighed for efteruddannelse
I Skive holder Allan Haastrup på 31 år til blandt mennesker og maskiner. Han arbejder som konstruktionssoldat hos Ingeniørregimentet. Han har en fortid i det civile som klejnsmed, men han var blevet træt af skiftende vikariater rundt omkring.
”Jeg havde ikke fundet et arbejde, der var mig. En dag ringede min kammerat og sagde, at der var pladser til HBU og spurgte, om vi skulle gøre det sammen. Jeg startede derfor med HBU og bagefter HRU, og det var det rigtige for mig,” siger han og henviser ligeledes til det stærke sammenhold, han oplevede.
For Allan Haastrup giver hverdagen hos Ingeniørregimentet en stor frihed og fleksibilitet. Der er alsidige arbejdsopgaver, og hvis han og kollegaerne kan og vil arbejde meget, kan de også holde fri, når de har lyst.
”Jeg kan holde fri en uge, hvis jeg for eksempel har et projekt hjemme. Jeg har blandt andet renoveret huset derhjemme på den måde. Jeg har også mulighed for at holde fri i længere tid, hvis jeg har behov for det,” siger han.
Der er ikke tvivl om, at soldaterne kan mærke, når dygtige kollegaer forlader kasernerne. For Allan Haastrup betyder den store udskiftning, at fagligheden dykker, og det lægger et ekstra pres på de resterende soldater.
Han har da også selv overvejet, om han skulle prøve noget andet, men mulighederne for efteruddannelse i Forsvaret er store, og det betyder noget.
”Jeg har holdt meget på, at hvis der pludselig ikke var ekstra uddannelsesmuligheder, så var der ikke grund til at fortsætte. Vi er et kompagni, der typisk har travlt i efteråret, og så er der mere stille om foråret og i sommeren. I de stille perioder anbefaler vores ledelse, at vi tager nogle kurser,” siger Allan Haastrup og fortsætter:
”Jeg har både taget efteruddannelse inden for tømrer- og smedefaget samt vedligeholdt mine svejsecertifikater”.
Næste skridt er en korporalsuddannelse.
Uddannelse er også noget, der på sigt vil kunne fastholde de yngre soldater, hvis man spørger Emil Palm-Hinløv.
”Kompetenceudvikling lyder som en meget god ide. Det vil jeg gerne selv, og det tror jeg også, at mange af de andre drenge vil. Man får et bevis på, at man har gennemført noget uddannelse, og man kan skrive lidt mere på sit cv,” siger den 21-årige konstabel.
”Jeg havde ikke fundet et arbejde, der var mig. En dag ringede min kammerat og sagde, at der var pladser til HBU og spurgte, om vi skulle gøre det sammen,” siger Allan Haastrup. Foto: Privat.
Forsvaret blev et sikkerhedsnet
Henning Storck har en lang karriere i Hæren bag sig. Han begyndte i 1977 som værnepligtig i Livgarden og skrev derefter kontrakt samme sted. Han har af flere omgange været udsendt til blandt andet Cypern og Kosovo, og netop udsendelser er noget helt specielt, forklarer han.
”Man kommer ud og er konstant sammen med sine kammerater i godt og ondt. Det giver et helt unikt sammenhold, og man får et indgående kendskab til hinanden. Folk har din ryg, og man kan være fuldstændig sikker og tryg,” siger han og fortsætter:
”Jeg kan ikke forestille mig, at mange civile oplever det samme, når man går hjem klokken 15 og først ser arbejdspladsen dagen efter”.
Henning Storck beskriver Forsvaret som en stor boble i Danmark, der har sine egne normer og sin helt egen jargon. Det tiltale ham meget. Mellem udsendelserne var han ude i det civile, blandt andet arbejdede han i en periode som taxachauffør. Men han vendte altid tilbage. Mest af alt fordi Forsvaret blev et sikkerhedsnet for ham og hans familie.
”Forsvaret er trygt. Nogle vil mene, at det svarer til, at man ikke vil have klippet navlestrengen. Et skift til det civile kan føles som at hoppe ud i en mudderpøl, du ikke kender dybden på,” siger han.
Han henviser til en situation, hvor han i en alder af 45 år takkede ja til en langtidskontrakt i Forsvaret i stedet for at prøve noget nyt i det civile.
”Jeg ville komme ud til en usikker tilstand med stor arbejdsløshed. Jeg havde kun en tjenerbaggrund, og jeg kunne mærke slitagen på min krop. Jeg gik efter det sikre valg, fordi Forsvaret ikke ville blive nedlagt. Det sikre har vægtet tungere end eventyrlysten og det at satse på noget helt nyt, som kunne være gået godt og med en højere løn,” siger Henning Storck.
Aspektet med løn reagerer Emil Palm-Hinløv også på. Han er bevidst om, at kroppen nok ikke kan holde til jobbet i Forsvaret de næste 40 år, og han er derfor usikker på, hvad fremtiden byder på, men:
”Lige nu er det Forsvaret, jeg skal,” siger han og afslutter:
”Der er en stor enighed om, at man ikke er i Forsvaret for at tjene penge, men fordi man synes, det er fedt at være i Forsvaret”.
> Læs også: Soldater kommer i stigende grad til at tackle atypiske opgaver
